Spørgsmål: 

Kirkens tradition siger, at Jesus blev korsfæstet en fredag og opstod den følgende søndag. Hvis Jesus blev korsfæstet om fredagen (langfredag), og jøderne holdt sabbatten om lørdagen, passer det jo meget godt med: 

”Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.” (Joh 20:1) 

Som jeg har forstået det, er søndagen den første dag på ugen, hvis sabbatten (lørdag) er den syvende dag ifølge jødisk uge. Dvs. fredag bliver Jesus korsfæstet, og er opstanden søndag morgen. Jeg får det til 2 dage, eller rettere sagt nærmere 1 ½ dag, hvor Jesus er i jordens skød. Hvordan skal det forstås i lyset af Jesu egne ord: 

”For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.” (Matt 12:40) 

Jeg kan ikke få det til at passe sammen, men når jeg så læser, hvad ypperstepræsterne og farisæerne sagde, så var de jo bevidste om de 3 dage: 

”Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg. Befal derfor, at graven skal bevogtes indtil tredjedagen, for at ikke hans disciple skal komme og stjæle ham og sige til folket: Han er opstået fra de døde. For så bliver det sidste bedrageri værre end det første.” (Matt 27:62-64) 

Hvis Jesus blev korsfæstet en fredag, som kirkens tradition siger, hvordan kan det så være, at Jesus allerede blev oprejst søndag morgen, da han jo ifølge sine egne ord skulle være tre dage og tre nætter i graven?

Svar: 

Jo mere man studerer De hellige Skrifter, jo mere bliver man opmærksom på kirkens falske lærdomme og traditioner. Sandheden er den, at kirkens biskopper for mange år siden vedtog, at Jesus blev henrettet på en fredag, og at han opstod fra de døde og forlod graven ved solopgang søndag morgen – men som du har lagt mærke til, siger Skrifterne, at han skulle være tre dage og tre nætter i graven!  

I almindelighed antager de kristne kirkens traditioner og troslære uden virkelig at efterprøve dem med Guds ord, og det til trods for at Bibelen pålægger os at prøve alt (1 Thess 5:21), og Berøa-brødrene blev endda rost for at granske Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan, som apostlene lærte (ApG 17:11). Sandheden er den, at Skrifterne ikke siger, at Jesus blev henrettet på en fredag, men de siger, som du selv har bemærket, at Jesus skulle være i jordens skød i 3 dage og 3 nætter (Matt 12:40), og de siger, at da det gryede ad den første dag i ugen (søndag), da var Jesus allerede opstået fra de døde (Matt 28:1-7). 

I Matt 27:46-60 læser vi, at Jesus døde ved den niende time (kl. 15:00), og at han blev lagt i graven da dagen var slut. Hvis det var på en fredag, han døde, som kirkens tradition siger, og Jesus opstod søndag morgen, så er det ganske forståeligt, at du ikke kan få det til at passe med tre dage og tre nætter, for det bliver kun til to nætter og én dag. 

Kirkens tradition uden bevis i Skrifterne 

Der var ingen menneskelige øjenvidner til selve opstandelsen inde i gravhulen, men efter sin opstandelse trådte Jesus frem for disciplene med mange beviser på, at han levede (ApG 1:3). Selv de såkaldte ”apostoliske fædre” havde ikke nogen informationskilde ud over vidnesbyrdet i de græske skrifter (Det Ny Testamente) – Så enhver troslære og tradition om Jesus, hans død og opstandelse, som er i modstrid med de græske skrifter, må forkastes som løgn. Hvad siger de græske skrifter angående kendsgerningerne? De tvivlende farisæere bad Jesus om et tegn – et overnaturligt vidnesbyrd – som bevis på, at han var Kristus (dansk: den salvede). Jesus svarede:

”Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.« Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.” (Matt 12:38-40) 

Tænk over den store betydning af Jesu ord. Han siger helt tydeligt, at det eneste tegn – overnaturlige tegn – som den onde og utro slægt skulle få som bevis på, at han var Kristus, var, at han ville være nøjagtigt tre dage og tre nætter – tre døgn – i graven. De trofaste, som fulgte Jesus, fik selvfølgelig mange flere beviser og tegn at se – f.eks. at Jesus helbredte de syge, at han oprejste de døde, og at profetier i Skriften gik i opfyldelse på Jesus. Men den utro og onde slægt, sagde Jesus, skulle ikke få andet tegn end profetens Jonas’ tegn! 

Jesus tilbød dem kun ét tegn – Jonas’ tegn. Dette tegn var, at som Jonas var tre dage og tre nætter i fiskens bug, således skulle også Jesus være nøjagtig tre dage og tre nætter i jordens skød, i dødsriget, og derefter oprejses fra de døde. Tænk på, hvad dette betyder. Hvis Jesus forblev tre døgn i graven og derefter blev oprejst, ville han dermed give BEVISET på, at han var Kristus, den salvede. Hvis han ikke opfyldte profetens Jonas’ tegn, så var han ikke troværdig, og så bliver vi nødt til at forkaste ham som en bedrager! 

Kirkens tradition BENÆGTER rent faktisk, at Jesus var den mand, der opfyldte profeten Jonas’ tegn. Men nogle af kirkens teologer forsøger at bortforklare ved at påstå, at Jesus kun var i graven halvt så længe, som han havde regnet med – altså at Jesus kun tilnærmelsesvis vidste, hvor lang tid han skulle være i graven. Andre teologer vil have os til at tro, at udtrykket ”tre dage og tre nætter” i det græske grundsprog, betyder ”perioder” af enten dag eller nat, således at det kun var dele af tre døgn, Jesus var i graven.  

Bibelens definition  

Bibelens definition på varigheden af ”dage og nætter” er enkel. Jonas’ bog er skrevet på hebraisk, og i Jonas’ bog betyder udtrykket ”tre dage og tre nætter” en periode på 72 timer – tre 12-timers dage og tre 12-timers nætter.

”Jahveh befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter.” (Jonas 2:1)

De fleste er enige om, at de ”tre dage og tre nætter” som Jonas var i fiskens bug, var en periode på 72 timer. Og Jesus sagde klart og tydeligt:

”For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.” (Matt 12:40)

Ligesom Jonas var nøjagtig tre døgn i bugen på den store fisk, således skulle Jesus være nøjagtig tre døgn i graven. Fiskens bug symboliserede dødsriget:

”I min nød råbte jeg (Jonas) til Jahveh, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig.” (Jonas 2:3)

Det kan godt være, at kirkens præster er i tvivl om, hvor lang tid en ”dag” og en ”nat” er, men det var Jesus ikke – han sagde:

”Jesus svarede: »Har dagen ikke tolv timer?... Men den, der vandrer om natten, snubler...” (Joh 11:9-10)

Vers efter vers fortæller os, at Jesus opstod fra de døde den tredje dag. F.eks. skriver Paulus: 

”Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget... at han (Jesus) opstod på den tredje dag...” (1 Kor 15:3-4)

Men hvad skal der til for at fuldbyrde ”den tredje dag”? Læg mærke til, hvordan Skriften definerer den tid, som skal til. 

Vi læser i 1 Mosebog 1:4, at Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften (mørke), og det blev morgen (lys), første dag... Og det blev aften (mørke), og det blev morgen (lys), anden dag... Og det blev aften (nu tre perioder med mørke, kaldt nat – tre nætter), og det blev morgen (nu tre perioder med lys, kaldt dag – tre dage), tredje dag. (1 Mos 1:4-13)

           ß------1. Dag-----àß------2. Dag------àß------3. Dag------à

Den tidslængde, som indgår i udtrykket ”den tredje dag”, inkluderer tre mørke perioder kaldt ”nat” (aften), og tre lyse perioder kaldt ”dag” (morgen) – tre dage og tre nætter. Jesus sagde, at hver periode indeholdt 12 timer – i alt 72 timer. 

Kirkens tradition bygger ikke på Skrifterne 

Kirkens langfredag/søndags tradition er endnu en af kirkens lærdomme, som bygger på løgn, en tradition som folk er blevet oplært i fra barnsben, og som de skødesløst har antaget uden at prøve den med Guds ord. Jesus advarer mod at sætte Guds ord ud af kraft af hensyn til menneskers traditioner og overleveringer (Mark 7:13).  

Vi har læst to vidnesbyrd i Skriften, i Matthæus og i Jonas, som begge sætter varigheden af Jesu legeme i graven til tre døgn – og vi har også set, at Skriften klart definerer tre døgn som 72 timer. Lad os nu undersøge fire andre vidnesbyrd i Skriften.

”Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og forkastes af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå tre dage efter.” (Mark 8:31)

Hvis Jesus blev dræbt på en fredag eftermiddag, og blev oprejst fra de døde efter én dag, så ville opstandelsen været sket lørdag eftermiddag. Hvis han blev oprejst efter to dage, så ville opstandelsen være sket søndag eftermiddag, og hvis det var tre dage, så ville den være sket mandag eftermiddag. I Markus 8:31 læste vi, at Jesus skulle ”opstå tre dage efter” – det kan ikke være mindre end 72 hele timer – tre døgn. Skriftstedet beviser således, at kirkens tradition bygger på løgn.

”Han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.” (Mark 9:31)

Dette skriftsted tilkendegiver også, at Jesus skulle opstå minimum 72 timer efter, at han var blevet slået ihjel. Hvis Jesus vidnede om sandheden, hvilket jeg tror på, så kunne det ikke være mindre end 72 timer. Kirkens troslære og tradition siger, at Jesus var i graven fra fredag solnedgang til søndag solopgang, i alt 36 timer – dette er klart i modstrid med Jesu ord!

”Næste dag, dagen efter forberedelsesdagen, gik ypperstepræsterne og farisæerne sammen til Pilatus og sagde: »Herre, vi er kommet i tanker om, at denne bedrager, mens han endnu var i live, sagde: Efter tre dage opstår jeg.” (Matt 27:62-63)

Ypperstepræsterne og farisæerne havde også hørt Jesus sige: ”Efter tre dage opstår jeg” – Dette kan umuligt på nogen måde blive mindre end 72 timer.

”Jesus svarede dem: »Riv dette tempel ned, og jeg vil rejse det igen på tre dage... det tempel, han talte om, var hans legeme.” (Joh 2:19-21)

Når Jesus sagde tre dage, så betød det 72 timer, ikke mindre – og Jesus var selvfølgelig oprejst fra de døde nøjagtig 72 timer efter, at han blev lagt i graven – for, som han selv sagde, så skulle han være tre dage og tre nætter i graven (Matt 12:39-40). Hvis vi altså skal godtage alle disse vidnesbyrd fra Skriften, så må vi slutte, at Jesus var i graven nøjagtig tre dage og tre nætter – tre hele 24-timers døgn – 72 timer. Hvis det ikke forholder sig således, så må Jonas’ tegnet – som Jesus gav den onde slægt – være slået fejl. Og hvis Jesus ikke opfyldte Jonas’ tegnet, så var Jesus en bedrager.  

Tidspunktet på dagen hvor Jesus forlod graven 

Læg mærke til følgende kendsgerning: For at være tre døgn – 72 timer – i graven, måtte Jesus blive oprejst fra graven på nøjagtigt samme tidspunkt på døgnet, som da han blev begravet. Hvis vi derfor kan finde tidspunktet på døgnet, hvor Jesus blev begravet, så vil vi også kunne finde tidspunktet på døgnet, hvor han opstod fra graven. Hvis begravelsen f.eks. fandt sted ved solopgang, så måtte Jesus også have forladt graven ved solopgang tre døgn senere. Hvis begravelsen fandt sted midt på dagen, måtte han forlade graven midt på dagen. Og hvis begravelsen fandt sted ved solnedgang, måtte han forlade graven ved solnedgang, tre døgn senere. 

Den dag, hvor Jesus blev slået ihjel, blev kaldt ”forberedelsesdagen”, eller dagen før ”sabbat” (Matt 27:62. Mark 15:42. Luk 23:54). Ligesom alle andre dage endte den ifølge Bibelens tidsregning ”om aftenen” (3 Mos 23:32). Jesus døde ved den niende time, eller omkring klokken 15 om eftermiddagen (Matt 27:46-50. Mark 15:34-37. Luk 23:44-46), og han blev lagt i graven, da dagen var slut – lige før solnedgang (Matt 27:57-60), og Johannes 19:42 tilføjer:

”Da det var jødernes forberedelsesdag, lagde de Jesus dér, fordi den grav var i nærheden.”

En mand, som blev henrettet, skulle nemlig ifølge Moseloven begraves samme dag, før en ny dag begyndte:

”Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag...” (5 Mos 21:22-23. Se også Josva 8:29)

Derfor blev Jesus gravlagt samme dag, som han døde.  

Læg derfor nøje mærke til, at Jesu legeme blev gravlagt om aftenen ved afslutningen af dagen. Og siden Jesus forlod graven på samme tid af døgnet, tre døgn senere, forlod Jesus graven, ikke ved solopgang, men om aftenen ved afslutningen af dagen.

Jesus lagt i graven                                                                           Jesu opstandelse

            ß                                                                                                               ß       

ß------1. Dag-----àß------2. Dag------àß------3. Dag------à

Hvis Jesus opstod på noget som helst andet tidspunkt af døgnet, da ville det ikke være lykkedes ham at give Jonastegnet til farisæerne og den onde slægt, beviset til dem på at han var Kristus. Altså: Enten opstod Jesus om aftenen, da dagen var omme, eller også var han ikke Kristus!  

Hvilken sabbat fulgte efter Jesu henrettelse? 

Mange har lagt mærke til, at Skriften siger, at dagen efter Jesu henrettelse var en sabbat, og derfor har mange blindt antaget, at henrettelsen fandt sted på en fredag. Nu har vi læst, at den dag, Jesus blev henrettet, blev kaldt ”forberedelsesdagen” (Luk 23:54) – en hellig aften før sabbatten. MEN FØR HVILKEN SABBAT? Johannes evangeliet giver svaret:

”Det var forberedelsesdagen til påsken” (Joh 19:14) – og

”for det var en stor sabbatsdag” (Joh 19:31)

Hvad er en ”stor sabbatsdag”? Spørg en hvilken som helst troende jøde, og han vil fortælle dig, at det er en af de årlige højtidsdage. Israelitterne holdt syv sådanne højtidsdage hvert år – og enhver af dem blev kaldt en sabbat! Årlige sabbatter falder på bestemte kalenderdage og på forskellige ugedage i de forskellige år, akkurat som din egen fødselsdag falder på en bestemt kalenderdag men på forskellige dage i de forskellige år. Hvis du mærker dig følgende skriftsteder, vil du se, at disse årlige helligdage alle blev kaldt sabbatsdage, eller hviledage: 3 Mos 16:31; 23:24, 26-32, 39. 

Læg mærke til Matt 26:1-2:

”Da Jesus var færdig med hele denne tale, sagde han til sine disciple: »I ved, at om to dage er det påske, og så udleveres Menneskesønnen til at korsfæstes.”

Og hvis du læser hele kapitlet, vil du se, at Jesus blev henrettet på SELVE PÅSKEDAGEN! MEN HVAD VAR PÅSKEN? 

I 2 Mosebog, kapitel 12, vil du finde historien om den oprindelige påske. Israels børn slagtede lammet og strøg noget af blodet på overliggeren og de to dørstolper, og alle de steder, hvor de havde gjort dette, gik dødsenglen forbi og skånede den førstefødte for døden – Påske betyder forbigang. Lige efter påsken var det en stor sabbatsdag eller hviledag.

Læg mærke til datoen: ”På den fjortende dag i den første måned er det påske for Jahveh. På den femtende dag i samme måned skal du fejre fest; syv dage skal der spises usyrede brød. På den første dag er der hellig festforsamling; da må I ikke udføre noget arbejde.” (4 Mos 28:16-18)

Påskelammet, som hvert år blev slagtet den 14. i den første måned, som blev kaldt ”Nisan”, var et symbol på Jesus, Guds lam, som tager verdens synd. Kristus er vort påskelam, slagtet for os (1 Kor 5:7). Jesus blev dræbt den 14. nisan, den fjortende dag i årets første hebraiske måned. Og denne dag, påskedagen, også kaldet ”forberedelsesdagen”, var dagen FØR højtidsdagen, eller den store sabbatsdag, som faldt på den 15. nisan. I den uge, hvor Jesus blev henrettet, var der altså to forskellige sabbatsdage, en højtids-sabbat og en lørdags-sabbat.  

På hvilken dag fandt opstandelsen sted? 

På hvilken ugedag fandt opstandelsen sted, den dag Jesus opstod fra de døde? De, som besøgte graven, Maria Magdalene og hendes ledsagere, kom til graven på den første dag i ugen – søndag – meget tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt:

”Den første dag i ugen (søndag), tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven.” (Joh 20:1. Se også Matt 28:1. Mark 16:2. Luk 24:1).

Mange har antaget, at disse skriftsteder erklærer, at opstandelsen fandt sted ved solopgang søndag morgen. MEN DETTE SIGER DE SLET IKKE! 

Da kvinderne kom til graven, var Jesus allerede opstået! På det tidspunkt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, var Jesus der ikke! Læg mærke til, hvad englen siger:

”Han er ikke her; han er opstået (datid), som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.” (Matt 28:6)

Jesus var allerede oprejst fra de døde og havde allerede forladt graven ved solopgang søndag morgen! Selvfølgelig var han opstået – han forlod graven aftenen før! Og da vi ved, at Jesus skulle være tre dage og tre nætter i graven, så ved vi også, at han døde sent onsdag eftermiddag, og derfor fandt opstandelsen også sted på samme tid af dagen, tre døgn senere – så nu ved vi ,at Jesu opstandelse fandt sted sent lørdag eftermiddag.

   Jesus lagt i graven                                                    Jesu opstandelse               

        Død  ß                                                                                ß

          ß    ß-----1. Dag-----àß-----2. Dag----àß----3. Dag-----à

  Onsdag                 Torsdag                  Fredag                   Lørdag                     Søndag 14. nisan (påske)    15. nisan (stor sabbat)               16. nisan                       17. nisan (sabbat)                      18. nisan   

Det var sent på lørdags-sabbatten, før den første dag i ugen begyndte, at Jesus opstod fra de døde. Opstandelsen fandt altså ikke sted på en søndag, men om eftermiddagen på en lørdags-sabbat. Jesus forlod graven lørdag lige før solnedgang, hvor dagen var omme, tre døgn efter at han var blevet begravet.  

Ifølge Markus 15:47 så Maria Magdalene og Maria, hvor Jesu legeme blev lagt, og i Markus 16:1 får vi at vide, at Maria Magdalene og de, som var med hende, købte vellugtende salver til at salve Jesu legeme med, men de købte dem først efter sabbatten var ovre, for de måtte ikke købe dem og tilberede dem på sabbatten. Men alligevel, efter de havde tilberedt urterne, hvilte de på sabbatten efter lovens bud, se Lukas 23:56. Der findes kun en forklaring: Efter den årlige store sabbat, højtidsdagen i de usyrede brøds dage (en torsdag), købte disse kvinder urter og tilberedte dem om fredagen, og så hvilte de på uge-sabbatten, lørdag, i henhold til loven (sammenlign Lukas 23:56 med 2 Mosebog 20:8-11). Og ved solopgang den første dag i ugen, dagen efter uge-sabbatten, kom de ud til graven for at salve Jesu legeme med deres salver – men på dette tidspunkt var Jesus allerede opstået. 

Opfyldte Jesus Jonas’ tegnet? 

Bevisførelsen er selvfølgelig baseret på, at Jesus rent faktisk opfyldte Jonas’ tegnet, at han var tre døgn i graven. Men kirkens præster fortæller os, at Jesus tog fejl – de siger, at Jesus kun var i graven halvt så længe, som han havde regnet med at være der. Men hvad siger Skriften?

”Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt...” (Matt 28:6)

Læg mærke til, at englen giver følgende vidnesbyrd: ”som han (Jesus) har sagt” – Jesus opstod visselig IKKE fra graven sådan ”som han havde sagt”, med mindre han blev oprejst fra de døde og forlod graven på det nøjagtige tidspunkt, han havde angivet! Vi har derfor beviset fra Herrens engel, gengivet i Guds hellige ord, på, at Jesus opfyldte Jonas’ tegn. Han var tre døgn i dødsrigets dyb. Han opstod fra de døde lørdag aften, da den nye dag begyndte, og ikke søndag morgen. 

Et andet bevis på, at Jesus var i graven HELE DEN TID, han ventede at være der, findes i 1 Kor 15:3-4:

”Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne.”

Jesu død og begravelse var efter Skrifterne – ikke i modsætning til Skrifterne. Lørdags-sabbatten var tredje dag efter Jesu død og begravelse. Tre hele døgn i graven endte lørdag aften, ikke søndag morgen. Den sande Kristus opfyldte Jonastegnet efter Skrifterne! 

Hvilken dag fandt henrettelsen sted? 

Jesus blev henrettet en onsdag, den midterste dag i ugen. Han døde lige efter kl. 15 den eftermiddag, og blev fjernet fra træet og begravet onsdag aften. Tæl så de tre dage og de tre nætter. Den tidsperiode, Jesu legeme var i graven, var nøjagtig tre nætter og tre dage. Læg også mærke til Daniels profeti om den salvede:

”Når de 62 uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom... Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør.” (Dan 9:26-27)

Jesus blev henrettet og bragte slagtoffer til ophør en onsdag, hvilket er dagen midt i ugen – Jesus endte sine dage på den ”midterste dag” i en bogstavelig uge.

Kirkens påskesøndag

Det er ikke nogen tilfældighed at den frafaldne kirke har valgt at fejre påsken på en søndag. Efter at apostlene og deres nærmeste efterfølgere var døde, trådte den romersk-katolske retning stærkt frem i menigheden hen imod det 3. århundrede. I den periode, hvor den romerske kejser Konstantin gjorde den frafaldne kirke til stats-religion, indførtes det på kirkemødet i Nikæa i 325 e.Kr., at kirkens påskedag altid skulle falde på den søndag, der følger umiddelbart efter den fuldmåne, der indtræffer samtidig med eller efter forårsjævndøgn – at det lige netop skulle være solens dag, søndag, var helt bevidst. Kejser Konstantin tilbad solguden Mithras, og solgudens helligdag var søndagen.

På kirkemødet i Nikæa vedtog man også, at Jesus var Gud den Højeste selv, og da kejseren og biskopperne ønskede at gøre det så nemt som muligt for hedningerne at antage den nye religion, hvor man tilbad Jesus, bestemte man, at kirken skulle fejre påskedag på en søndag, solens dag. Ligeledes bestemte man også senere hen, at Jesu fødselsdag skulle fejres den 25. december, hvilket var solgudens fødselsdag. Med tiden blev Jesu oprindelige lære infiltreret med hedensk soldyrkelse, og den religion, der i dag kaldes ”Kristendommen”, er i realiteten en sol-religion, hvor man tilbeder den babyloniske solgud – den treenige. Sandheden er den, at man intet sted i Bibelen kan finde støtte og dækning for helligedage, som Langfredag/påskesøndag, Juledag med flere. Disse helligedage har intet med Skriften at gøre! Og som altid må de, som elsker sandheden, gøre op med sig selv, om de vil bygge deres tro på sandheden, eller om de vil dyrke og tro løgnen.