Spørgsmål: 

Du skriver, at de ikke-udvalgte døde vil få en opstandelse i tusindårsriget. Så vil jeg gerne spørge om, hvordan kan du bringe overensstemmelse mellem det og så Åbenbaringen 20:4-5, der efter at have talt om den første opstandelse siger, ”De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme.”?

Svar:

Der findes gode grunde til at tro, at denne del af Åbenbaringen 20:5 er en indføjelse i Skriften og derfor ikke er ægte skriftord.

1) Vidnesbyrdet fra det bedste manuskript går imod dets ægthed. Intet manuskript før det femte århundrede indeholder det, f.eks. mangler det i det sinaitiske, det ældste af Det ny Testamentes græske manuskripter. Det ser derfor ud til, at den første sætning i Åb 20:5 blev tilføjet Bibelen på et eller andet tidspunkt mellem år 325 e.Kr., da det sinaitiske manuskript fremkom, og 450 e.Kr., da det alexandrinske manuskript, det første, der indeholdt den omdiskuterede sætning, fremkom.

2) Sådan som sætningen står, får den de næste ord, ”Det er den første opstandelse”, til at fortælle en usandhed, for disse ord lærer, at denne sætning handler om den første opstandelse, mens den, hvis den var ægte, viser hen til opstandelsen for verden, ikke for menigheden, hvis opstandelse er den første opstandelse.

3) Det påpegende stedord haute (det) i sætningens græske tekst, ”Det er den første opstandelse”, får ’det’ til at vise hen til den lige forudgående sætning, ”De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme”. Dersom den omtalte sætning var ægte, og det påpegende stedord i den græske tekst i sætningen, ”Det er den første opstandelse”, blev anvendt med henvisning til sætningen, ”De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år”, da skulle det påpegende stedord have været ekeine, førstnævnte, med henvisning til sætningen længere tilbage end den lige forudgående og ikke haute, det, som viser hen til den nærmere (lige forudgående) sætning, ”De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme”.

4) Mange skriftsteder i Bibelen taler om, at de døde vil blive opvækkede i løbet af - ikke efter - de tusind år, f.eks. Sl 22:28-30. Es 25:6-9. 1 Mos 22:18. Joh 5:25, 28-29. ApG 3:21. 2 Tim 4:1. 1 Kor 15:21-26.

5) Lige før det omdiskuterede skriftsted læser vi også, at Satan bliver kastet i afgrunden, ”for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme” (Åb 20:2-3). Afgrunden er et fængsel for åndeskabninger, og her bliver Satan fængslet for at han ikke skal forføre folkeslagene. Hvis der ingen folkeslag er på jorden i de tusind år, så giver skriftstedet, vi taler om her, ingen mening – hvorfor kaste Satan i afgrunden så han ikke kan føre folkeslagene, hvis der ingen folkeslag er på jorden? Men nu forholder det sig sådan, at folkeslagene får en opstandelse i de tusind år, og derfor, for at Satan ikke skal forføre dem, bliver han kastet i afgrunden, men efter de tusind år vil han få lov til at forføre dem (Åb 20:7-8).

Jeg finder således, at der er god grund til at tro, at den omtalte sætning er uægte skriftord, og at de ægte skriftord læser: ”De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år, det er den første opstandelse.” Jeg mener, at der er al mulig grund til at udelade den omdiskuterede sætning fra Bibelen som noget, der er tilføjet, idet alle tilføjelser og udeladelser i Bibelen er forbudt (Åb 22:18-19).

Men selvom ordene skulle være ægte skriftord, så ville det alligevel være rigtigt – i åndelig betydning – at de mennesker, som lever i de tusind år, ikke vil blive regnet for at være levende, før de har bestået den endelige prøve, hvor Satan bliver løsladt en kort tid efter de tusind år. Jesus siger jo, ”Lad de (åndeligt) døde begrave deres døde.” (Matt 8:22)