Den hellige ånd - uden navn?

I kirkens trosbekendelse, den athanasianske, hedder det:

”Faderens Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig... Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store...” 

Når jeg læser denne trosbekendelse, får jeg det indtryk, at de tre personer i treheden er absolut lige – ingen er større end de andre.

I 2 Mos 3:15 ser jeg, at Faderen har et navn:

”Gud sagde videre til Moses: Sådan skal du sige til israelitterne: Jahve, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.” 

I Luk 1:31 ser jeg, at Sønnen også har et navn:

”Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.” 

Så er det at jeg undrer mig – hvorfor har Helligånden ikke et navn? 

I 2 Mos 6:1-3 ser jeg, at Gud er almægtig:

”Gud talte til Moses og sagde til ham: Jeg er Herren! Jeg viste mig for Abraham, for Isak og for Jakob som Gud den Almægtige, men under mit navn Jahve gav jeg mig ikke til kende for dem.” 

Er Jesus almægtig? Efter at Jesus havde givet sit liv som en genløsningsbetaling, har Faderen givet ham al magt, Matt 28:18:

”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden.”

Kan Jesus være almægtig, når den magt, han er i besiddelse af, er blevet givet ham?

Hvad med Helligånden? 

Faderen, Sønnen, det lyder familiært, en far og hans søn – hvordan kommer Helligånden ind i det familiemønster? Jeg undrer mig virkelig, for det synes som om, de to af personerne er mere lige end den tredje person i treheden. 

I den græske grundtekst til Det ny Testamente omtales Faderen som Guden ikke mindre end 880 gange – bl.a. i Joh 1:1. I vores danske Bibel står der således:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” 

Sådan står der i vores danske Bibel, men i grundteksten står der:

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var en gud.”

Her bliver Faderen fremhævet, nemlig som Guden – Sønnen er født af Guden og må derfor være en gud, men ikke Guden. (Angående den korrekte oversættelse af Joh 1:1, læs artiklen ”Beviser Joh 1:1, at Jesus er Gud den Højeste?”)

Nu undrer jeg mig igen – for hvorfor bliver Helligånden ikke omtalt som Gud? 

Og nu vi er ved det – hvorfor oversætter man til Helligånden, når der i grundteksten enten står ”hellig ånd” eller ”den hellige ånd” (ånden den hellige)? 

Jeg vil nu vende tilbage til det, at Faderen har et navn. Det har jeg fundet ud af ved at kigge i ordforklaringen bagest i Bibelen under ”Herren”, og der står:

”Herren i Det Gamle Testamente, oversættelse af hebraisk adonaj, brugt om Gud, hvis navn er Jahve eller forkortet Jah, Jahu. Da jøder af ærefrygt ikke ville nævne Guds navn, læste man Jahve som adonaj. Derfor gengiver den danske oversættelse Jahve med ”Herren”; ”Jahve” er dog bevaret, hvor det udtrykkelig siges, at det er hans navn...”

Jeg må undres, når jeg f.eks. læser 2 Mos 6:1-3 i den danske bibeloversættelse af 1992 – i vers 1 står, ”Jeg er Herren!”, men i vers 3 står, ”mit navn Jahve”, og det er samme ord, det er oversat fra, nemlig JHVH.

I 1931-oversættelsen var man mere konsekvent – der skrev man HERREN alle de steder, hvor Guds navn, Jahve, stod, det vil sige det hebraiske såkaldte tetragram, JHVH, og det forekommer 6823 gange i GT. Hvorfor skal man absolut i 1992-oversættelsen oversætte det samme ord på to måder? – Det er da forvirrende. 

Ja, jeg undrer mig... 

Efter at jeg har erfaret, at de to personer i treheden er mere lige end den tredje, har jeg besluttet at foretage en undersøgelse omkring den tredje person, ”Helligånden”, og nu støder jeg på en episode - jeg havde nær sagt, som fik mig til at undre mig – det er i ApG 19:1-7:

”Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple og spurgte dem: Fik I Helligånden, da I kom til tro? De svarede: Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd. Paulus spurgte: Hvilken dåb blev I da døbt med? De svarede: Med Johannes' dåb. Så sagde Paulus: Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus. Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. Der var vel i alt tolv mand.”

Nu er det, jeg tænker på, at Johannes Døberen måske slet ikke har kendt til den tredje person i treheden, og det er faktisk ret underligt, hvis det er tilfældet, for jeg læser i min danske bibeloversættelse af 1992, at Johannes Døberen allerede fra moders liv blev fyldt med ”Helligånden”:

”... han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv” (Luk 1:15)

Hvis Johannes Døberen allerede fra moders liv var fyldt med den tredje person i Guddommen, burde han så ikke have kendt den tredje person i Guddommen? Og endnu mere mærkeligt – alle disciplene bliver senere på pinsedagen også fyldt af den tredje person, Helligånden:

”Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.”  (ApG 4:31)

Kan den tredje person i Guddommen dele sig i mange og fylde mange mennesker samtidig med, at han er ét væsen med Faderen og Sønnen, én Guddom?

Også Jesus blev fyldt af Helligånden:

”Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig.” (Matt 3:16)

”Jeg (Johannes Døberen) så Ånden dale ned fra himlen som en due, og den blev over ham (Jesus).” (Joh 1:32)

”Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af ånden var han ude i ørkenen i 40 dage...”  (Luk 4:1)

Hvis Jesus var en af personerne i den treenige Guddom, ville han så ikke altid være fyldt af Helligånden, den tredje person?

Jeg læser også, at Faderen sender Helligånden, Joh 14:26: ”Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.” – oven i købet i Jesu navn – og i ApG 2:32-33 ser jeg, at Jesus har fået Helligånden fra Gud: ”Denne Jesus har Gud ladet opstå. Det er vi alle vidner på. Han er ophøjet til Guds højre hånd og har fra Faderen fået Helligånden som lovet...”  Ja, og Johannes Døber siger, at Jesus skal døbe med Helligånden, Mark 1:8: ”Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.” 

Det er tydeligt, at den tredje person ikke bliver behandlet lige med Faderen og Sønnen; f.eks. sender Faderen Helligånden i Sønnens navn. Faderen har også lovet, at Sønnen skal få Helligånden, og at han skal døbe med Helligånden – jeg synes, det virker ret forvirrende og begynder nu at undersøge grundteksten – og dér finder jeg ud af, at der slet ikke står ”Helligånden”, som der gør i vores danske Bibel – i den græske grundtekst veksles der mellem udtrykkene ”den hellige ånd” (bestemt) og ”hellig ånd” (ubestemt); men begge steder oversættes der i vor Bibel til ”Helligånden” med stort H – ja, det kunne godt virke, som om man bevidst ønsker, at det skal forstås som en person, og ikke som en energi eller kraft, som det fremgår af Luk 1:35.

Nu er jeg stødt på, at der mange steder tales om ”Guds ånd”, se f.eks. 1 Kor 6:11:

”Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” 

”... så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd.”  (2 Kor 3:3)

”Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd hviler over jer.” (1 Pet 4:14)

Guds ånd, den levende Guds ånd, det tyder på, at ånden kommer fra Gud. I ApG 2:33 så vi ovenfor, at Jesus havde fået Helligånden (hellig ånd) fra Faderen, og i ApG 16:7 ser vi, at Jesus sender af denne ånd: ”Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke.” – Gal 4:6: ”Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter...” – 1 Pet 1:11: ”de grundede nemlig over, hvornår og hvordan den tid ville komme, som Kristi ånd i dem pegede på...” 

Sammen med hellig ånd nævnes også kraft:

”Englen svarede hende: Helligånden (hellig ånd) skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig.” (Luk 1:35)

”Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa...” (Luk 4:14)

”Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer; men bliv i byen, indtil I bliver iført kraft fra det høje.” (Luk 24:49)

”Men I skal få kraft, når Helligånden (hellig ånd) kommer over jer.” (ApG 1:8)

”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft (hellig ånd).” (Rom 15:13, 19)

”Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft.” (1 Kor 5:4)

Det græske ord for ”kraft” er dynamis, som kan betyde henholdsvis: kraft, magt, styrke, undergerninger og hærskare. 

Den kraft, som Gud omgiver sig med, er en usynlig kraft. Man kan se virkningen, men ikke selve kraften - det er måske noget i retning af elektricitet. Vi så i Luk 1:35, at Helligånden (hellig ånd) er den Højestes kraft, - Luk 24:49, kraft fra det høje, eller i Rom 15:13,19, ved Helligåndens (hellig ånds) kraft, ved Guds ånds kraft...”,  og videre ser vi i 2 Tim 1:8: ”Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre, eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver.” 

”Hellig ånd” eller ”den hellige ånd” bliver betegnet som den Højestes kraft, og det får mig til at tænke på, at der flere steder i Bibelen står, at Gud er hellig, så er det måske derfor, at det hedder hellig ånd eller den hellige ånd.

”Tal til hele israelitternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig.” (3 Mos 19:2)

”Ingen er hellig som Herren, der er ingen uden dig, ingen klippe som vor Gud.” (1 Sam 2:2)

”Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig.” (Sl 51:13)

”I skal hylde Herren, vor Gud, kast jer ned for hans hellige bjerg, for hellig er Herren, vor Gud!” (Sl 99:9)

”Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.” (Joh 17:11)

”Vold ikke Guds hellige ånd sorg, den som I er beseglet med indtil forløsningens dag.” (Ef 4:30)

I min søgen efter den tredje person i treheden er jeg kommet til den slutning, at ”Guds ånd” er lig med hans vilje og kraft, og da Gud er hellig, så er hans ånd ”hellig ånd” eller ”den hellige ånd” (som man i vor danske Bibel konsekvent oversætter til Helligånden) – så nu har jeg opgivet at finde den tredje person i treheden.