|
Spørgsmål:
I 5 Mosebog 6:4 står der, at Gud er echád (én). Nogle siger, at
ordet echád betyder en sammensat enhed, og at ordet derfor
er et bevis på at Gud er en sammensat enhed, nemlig en treenighed – er
denne påstand sand eller falsk?
Svar:
Angående det hebraiske ord echád (én).
Det
er ikke korrekt, at det hebraiske ord
echád (én) betyder en
sammensat enhed, eller en samlet enhed. Det er heller ikke
korrekt at påstå, at det hebraiske ord echád (én) i 5 Mos 6:4
henviser til, at Gud på nogen måde er en sammensat enhed. Faderen
til denne argumentation er Robert Morey fra Faith Defenders
Church.
Robert Morey argumenterer for, at når ”én” beskriver et kollektivt
substantiv som f.eks. ”bundt” eller ”flok”, implicerer brugen af ordet
echád flertal, men argumentet er vildledende. En opfattelse af,
at ordet implicerer flertal, skal nødvendigvis knyttes til det
kollektive substantiv ”bundt”, og ikke til ordet ”én”. Echád udtrykker
på hebraisk ordenstallet ”én”. Abraham var én (echád):
”Menneske,
de, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun
én (echád), og han fik landet i eje.”
(Ez 33:24)
Profeten Esajas beskriver også Abraham som (echád)
”én” på en måde, som ikke giver nogen mulighed for at misforstå dette
enkle ord:
”Se
hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer. For han var
kun én (echád), da jeg kaldte ham, men jeg velsignede ham og gjorde
ham talrig.”
(Es 51:2)
Abraham var én herre - på samme måde er også Gud én herre!
Echád forekommer i enhver oversættelse af Bibelen i betydningen af
tallet ”én”, ”eneste”, ”alene”, ”hel”, ”udelt” og ”én eneste”.
Betydningen af ordet er ”én” og ikke ”to” (Præd 4:8). ”Gud er én Herre”
(5 Mos 6:4 citeret af Jesus i Markus 12:29), følgelig er han én person,
en anden end ”Herren Messias”, som omtales i samme afsnit (Markus
12:36). Den ene Gud bliver i Malakias 1:6 og 2:10 identificeret som
Faderen, og i hele Det Nye Testamente omtales ”Faderen” konsekvent som
en anden end Jesus, Guds søn, som omtales som en selvstændig person.
Det
er ret let at gennemskue falskheden i påstanden om, at ”én” i
virkeligheden skulle betyde ”en sammensat enhed”, for det er et eksempel
på en argumentation uden
logiske beviser, og uden skriftmæssige beviser! Man
fremholder, at echád ikke betyder ”absolut én”, men ”enhed”.
Argumentet medfører en sproglig vildfarelse, som er nem at afsløre.
Echád forekommer ca. 960 gange i de hebraiske skrifter, men ikke i et
eneste tilfælde er der så meget som en antydning af, at ordet har
flertalsbetydning. Ordet betyder ”én” og ikke ”to eller flere”. Echád
hører til talordene, og naturligvis betyder står ordet nogle gange foran
et kollektivt substantiv – en familie, en flok, en gruppe osv. Men vi
skal lægge nøje mærke til, at flertalsbetydningen i sådanne tilfælde
ligger i substantivet, som udtrykker flertal, og ikke i ordet echád
(én).
I 1
Mosebog læser vi, at manden og kvinden skulle blive ét kød. Ordet ”ét”
betyder netop ”ét” og ikke flere (ét kød og ikke to kød). En klase druer
er en klase druer – kun én klase, og ikke to. På samme måde når Gud
omtales som ”én Herre”, er han én Herre, og ikke flere.
Da
spejderne kom tilbage med bevis på frugtbarheden i Kana’ans land, bar de
”én (echád) drueklase” mellem sig (4 Mos 13:23). Echád oversættes ofte
med ”én enkelt”, eller ”én eneste” – dette gælder særligt i
engelsksproglig bibler. Når vi har at gøre med Israels trosbekendelse,
så fortæller teksten os klart og tydeligt, at Israels suveræne Herre er
”én enkelt Herre”, ”én eneste Herre” - teksten siger ikke, at han er en
”sammensat enhed”.
Det
er rigtigt, at ordet echád i nogle sammenhænge angiver noget
kollektivt (f.eks. i 1 Mos 2:24, ”og de bliver ét kød”). Men dette
beviser egentlig ingenting. Det er konteksten eller sammenhængen, som
ordet står i, som afgør, om man har at gøre med en numerisk eller
sammensat enhed. Adam og Eva var to selvstændige personer/væsener – de
var ikke to personer i ét væsen – treenighedstilhængerne påstår, at Gud
er tre personer i ét væsen, hvilket de ikke har bibelske beviser for. Og
de kan desværre heller ikke bruge det hebraiske ord echád som et
bevis på, at Gud den Højeste er en treenig gud. |