Spørgsmål: 

I 5 Mosebog 6:4 står der, at Gud er echád (én). Nogle siger, at ordet echád betyder en sammensat enhed, og at ordet derfor er et bevis på at Gud er en sammensat enhed, nemlig en treenighed – er denne påstand sand eller falsk?

Svar:

Angående det hebraiske ord echád (én).

Det er ikke korrekt, at det hebraiske ord echád (én) betyder en sammensat enhed, eller en samlet enhed. Det er heller ikke korrekt at påstå, at det hebraiske ord echád (én) i 5 Mos 6:4 henviser til, at Gud på nogen måde er en sammensat enhed. Faderen til denne argumentation er Robert Morey fra Faith Defenders Church.

Robert Morey argumenterer for, at når ”én” beskriver et kollektivt substantiv som f.eks. ”bundt” eller ”flok”, implicerer brugen af ordet echád flertal, men argumentet er vildledende. En opfattelse af, at ordet implicerer flertal, skal nødvendigvis knyttes til det kollektive substantiv ”bundt”, og ikke til ordet ”én”. Echád udtrykker på hebraisk ordenstallet ”én”. Abraham var én (echád):

”Menneske, de, der bor i ruinerne i Israels land, siger: »Abraham var kun én (echád), og han fik landet i eje.” (Ez 33:24)

Profeten Esajas beskriver også Abraham som (echád) ”én” på en måde, som ikke giver nogen mulighed for at misforstå dette enkle ord:

”Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer. For han var kun én (echád), da jeg kaldte ham, men jeg velsignede ham og gjorde ham talrig.”    (Es 51:2)

Abraham var én herre - på samme måde er også Gud én herre!

Echád forekommer i enhver oversættelse af Bibelen i betydningen af tallet ”én”, ”eneste”, ”alene”, ”hel”, ”udelt” og ”én eneste”. Betydningen af ordet er ”én” og ikke ”to” (Præd 4:8). ”Gud er én Herre” (5 Mos 6:4 citeret af Jesus i Markus 12:29), følgelig er han én person, en anden end ”Herren Messias”, som omtales i samme afsnit (Markus 12:36). Den ene Gud bliver i Malakias 1:6 og 2:10 identificeret som Faderen, og i hele Det Nye Testamente omtales ”Faderen” konsekvent som en anden end Jesus, Guds søn, som omtales som en selvstændig person. 

Det er ret let at gennemskue falskheden i påstanden om, at ”én” i virkeligheden skulle betyde ”en sammensat enhed”, for det er et eksempel på en argumentation uden logiske beviser, og uden skriftmæssige beviser! Man fremholder, at echád ikke betyder ”absolut én”, men ”enhed”. Argumentet medfører en sproglig vildfarelse, som er nem at afsløre. Echád forekommer ca. 960 gange i de hebraiske skrifter, men ikke i et eneste tilfælde er der så meget som en antydning af, at ordet har flertalsbetydning. Ordet betyder ”én” og ikke ”to eller flere”. Echád hører til talordene, og naturligvis betyder står ordet nogle gange foran et kollektivt substantiv – en familie, en flok, en gruppe osv. Men vi skal lægge nøje mærke til, at flertalsbetydningen i sådanne tilfælde ligger i substantivet, som udtrykker flertal, og ikke i ordet echád (én). 

I 1 Mosebog læser vi, at manden og kvinden skulle blive ét kød. Ordet ”ét” betyder netop ”ét” og ikke flere (ét kød og ikke to kød). En klase druer er en klase druer – kun én klase, og ikke to. På samme måde når Gud omtales som ”én Herre”, er han én Herre, og ikke flere.

Da spejderne kom tilbage med bevis på frugtbarheden i Kana’ans land, bar de ”én (echád) drueklase” mellem sig (4 Mos 13:23). Echád oversættes ofte med ”én enkelt”, eller ”én eneste” – dette gælder særligt i engelsksproglig bibler. Når vi har at gøre med Israels trosbekendelse, så fortæller teksten os klart og tydeligt, at Israels suveræne Herre er ”én enkelt Herre”, ”én eneste Herre” - teksten siger ikke, at han er en ”sammensat enhed”.

Det er rigtigt, at ordet echád i nogle sammenhænge angiver noget kollektivt (f.eks. i 1 Mos 2:24, ”og de bliver ét kød”). Men dette beviser egentlig ingenting. Det er konteksten eller sammenhængen, som ordet står i, som afgør, om man har at gøre med en numerisk eller sammensat enhed. Adam og Eva var to selvstændige personer/væsener – de var ikke to personer i ét væsen – treenighedstilhængerne påstår, at Gud er tre personer i ét væsen, hvilket de ikke har bibelske beviser for. Og de kan desværre heller ikke bruge det hebraiske ord echád som et bevis på, at Gud den Højeste er en treenig gud.