Sandheden om Sandheden

Spørgsmål: 

Er synskhed og spådomskunst en gave fra Gud?

 

Svar:

Ifølge Bibelen er ”synskhed” eller ”spådomskunst”  ikke en gave fra Gud. Tværtimod! Bibelen siger, at det ikke er klogt at ty til spiritistiske midler for at få kundskab om fremtiden eller for at sikre sig, at et foretagende vil lykkes.

Vend jer ikke til dødemanere, og søg ikke til sandsigere, så I bliver urene ved dem. Jeg er Jahveh jeres Gud!” (3 Mos 19:31)

Og læg mærke til hvad Skriften siger om Israels konge Manasse:

Disse spiritistiske handlinger indebar i virkeligheden, at man søgte hjælp hos Satan og hans dæmoner. Dette var selvsagt ”ondt i Jahvehs øjne”, og han straffede Manasse hårdt for det. Men da kongen angrede og ophørte med de forkerte handlinger, blev han velsignet af Jahveh. 

Nogle vil måske spørge: ”Kan det skade at jeg deltager i spådomskunst, eller at jeg prøver at finde ud af, hvad et tilsyneladende godt varsel betyder?” 

Guds ord kommer med denne advarsel til os: 

Hos dig må der ikke findes nogen, som driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. JAHVEH afskyr enhver, som gør den slags...” (5 Mos 18:10-12)

 

”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, trolddom... jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds rige.” (Gal 5:19-21)

 

”Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.” (Åb 21:8)

Ved spådomskunst søger man at få viden om det ukendte eller at forudsige fremtidige begivenheder; ikke ved forskning, men ved tydning af varsler eller ved hjælp af overnaturlige kræfter. Gud forbød sine tjenere at give sig af med den slags, for alle disse handlinger er en invitation til de urene ånder og kan føre til, at man kommer i forbindelse med dem eller bliver besat af dem. Sådanne handlinger vidner om grov troløshed over for Gud. Han fordømmer det, og de mennesker, som giver sig af med den slags, skal ikke arve Guds rige. 

Nogle mennesker er besat af en spådomsånd - Vi læser f.eks. i Apostlenes Gerninger om Paulus, som mødte en pige, der var besat. Den urene ånd, som havde besat pigen, tjente mange penge til pigens herre.

Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig.” (ApG 16:16-18)

Det siger sig selv, at ingen som har kundskab om, hvem dæmonerne er, og hvor de kommer fra, vil rådspørge en sådan kilde, hverken for sjov eller i alvor. Paulus blev træt af hendes råben og befalede ånden at fare ud af hende.  

I Jareds dage steg gudssønnerne ned på jorden og havde omgang med kvinder. Læs artiklen ”Gudssønnerne og Nephilim”. Frugten af gudssønnernes og de jordiske kvinders forbindelse var kæmperne (Nephilim), som blev til onde ånder, eller dæmoner, og som nu huserer på jorden og ustraffet kan anrette skade og ødelæggelse, indtil dette verdensløb afsluttes med den store dom, hvor de vil få deres endelige straf. Indtil da vil dæmonerne længes efter et legeme, fordi de engang havde et, og de vil føre mange mennesker på vildspor med deres lærdomme og spådomme. 

Hvis et menneske elsker sine evner til synskhed og spådomskunst, så må et sådant menneske gøre sig klart, at Gud afskyr enhver, som bedriver sådanne kunster. Hvis man ønsker at være ven med Gud, så bliver man nødt til at holde op med at beskæftige dig med disse ting.

... I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord.”                (1 Kor 10:21)

De, der ønsker Jesu venskab og beskyttelse, må ophøre med enhver deltagelse i spiritistiske møder. Og i overensstemmelse med eksemplet i Apostelgerninger 19:19 er det også vigtigt, at man ødelægger eller skiller sig af med alle genstande, som har tilknytning til spiritisme, trolddom og de onde ånder. Man må også huske på, at de onde ånder påvirker mennesker gennem musik, radio, fjernsyn og film. Ikke dermed sagt, at man ikke skal høre musik eller se film, men man bliver nødt til at være kritisk over for disse medier - ikke lade dem forme ens personlighed. I stedet skal man vende sig til Guds ord, Bibelen, som kan give visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er nemlig indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning. (2 Tim 3:15-17)

I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.” (Jakob 4:7)

For at kunne gøre dette må man flittigt bestræbe sig på at lære Guds vilje at kende og at leve efter den i det daglige. Man må iføre sig ”Guds fulde rustning”, der er beskrevet i Efeserbrevet 6:10-18 og flittigt holde alle dele af den i orden, så man er klar til kampen.