Gud er ikke et menneske, så han lyver

”Gud er ikke et menneske, så han lyver,

et menneskebarn, så han angrer.

Når han har sagt noget, gør han det;

når han har lovet noget, lader han det ske.”

(4 Mos 23:19)

   I de tretusinde femhundrede år der er gået, siden disse ord blev udtalt, har Gud den Højeste gjort, som han har sagt, og fuldbyrdet, hvad han har talt. Han har ikke svigtet sit ord, men han har tværtimod vist sig som den diametrale modsætning til ”løgnens fader”, Satan, Djævelen. (Joh 8:44) Gud den Højeste, hvis navn er Jahveh, har svaret nøjagtig til den beskrivelse, som profeten Samuel gav ham:

”Han, som er Israels herlighed, lyver ikke og angrer ikke, for han er ikke et menneske, så han angrer.” (1 Sam 15:29)

Jahveh vil ikke vise sig som en løgner ved ikke at gennemføre sin erklærede hensigt og opfylde sine løfter, og han vil heller ikke vise sig at være som et ufuldkomment menneske ved at angre noget, som han én gang har sagt, han vil gøre. Han har aldrig skuffet de mennesker, som tillidsfuldt så hen til ham i fortiden, og vil heller ikke gøre det i dag, men indtil dette øjeblik har han med uimodståelig kraft opfyldt sit ord. Som Gud selv siger:

”Sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.” (Es 55:11)

I sammenligning med de utallige falske profeter, som verden har haft og har, der forudsiger og profeterer ting, der ikke går i opfyldelse, er Jahveh, Skaberen, en sanddru Gud, der altid holder, hvad han lover, og hans profetier går altid i opfyldelse, selvom der måske går tusinder af år, inden det sker. Han kender i sandhed enden fra begyndelsen, for han har udtænkt og udtalt sin hensigt, alt hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres, således at det bliver til hans ære og pris og til velsignelse for alle retsindige mennesker, og han har ubegrænset magt til at føre sin hensigt igennem. Hans ord til os lyder: 

”Husk dette, lyt opmærksomt, læg jer det på sinde, I syndere! Husk, hvad der skete tidligere, for længe siden! For jeg er Gud, der er ingen anden, jeg er Gud, der er ingen som jeg. Fra begyndelsen har jeg forkyndt fremtiden, i fortiden det, der endnu ikke var sket. Nu siger jeg: Min beslutning står fast, alt det, jeg vil, gør jeg.” (Es 46:8-10)

Nogle kristne kan måske blive lidt modløse, fordi der går så lang tid, inden Jahvehs profetier går i opfyldelse. Lad os derfor prøve at se på nogle af Jahvehs profetier, som allerede er gået i opfyldelse, for profetiernes opfyldelse er i sandhed et bevis på Jahvehs troværdighed, og giver os sikkerhed for, at også de fremtidige profetier vil gå i opfyldelse.

Profeti:

”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” (1 Mos 2:16-17)

Profetiens opfyldelse:

”Adam levede i alt 930 år, så døde han.” (1 Mos 5:6) 

Profeti:

”Jeg sætter fjendskab mellem dig (Satan) og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.” (1 Mos 3:15)

Profetiens opfyldelse:

Profetien blev delvis opfyldt, da Jesus blev henrettet - Satan bed kvindens afkom i hælen -    Vi læser i Joh 13:27: ”Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham. Jesus sagde til ham: Hvad du gør, gør det snart.” Jesus vil opfylde den sidste del af profetien – knuse Slangens hoved - når han efter de tusind år tilintetgør Satan (Åb 20:10)

Profeti:

”Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem.” (1 Mos 6:7)

Profetiens opfyldelse:

”Noa var 600 år, da vandfloden kom over jorden...Alle levende væsener på jorden blev udslettet, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle. De blev udslettet fra jorden, og kun Noa og de, der var med ham i arken, blev tilbage.” (1 Mos 7:6,23) 

Profeti:

”...Din kone Saraj skal ikke længere hedde Saraj. Hendes navn skal være Sara. Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn med hende...Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn.” (1 Mos 17:15-16. 18:14)

Profetiens opfyldelse:

”Jahveh tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham.” (1 Mos 21:1-2) 

Profeti:

”... Du skal vide, at dine efterkommere skal bo som fremmede i et land, der ikke er deres. Dér skal de være trælle og plages i fire hundrede år. Men så vil jeg dømme det folk, de er trælle for, og derefter skal de drage ud med store rigdomme.” (1 Mos 15:13-14)

Profetiens opfyldelse:

”Den tid, israelitterne boede i Egypten, var 430 år. Netop den dag, da de 430 år var til ende, drog alle Jahvehs hærskarer ud af Egypten. Det blev en vågenat for Jahveh, så han kunne føre dem ud af Egypten. Denne nat skal alle israelitter, slægt efter slægt, våge for Jahveh.” (2 Mos 12:40-42) 

Profeti:

”... Forbandet af Jahveh være den mand, der går i gang med at genopbygge denne by, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte søn at lægge grunden og hans yngste søn at sætte porten i.” (Josva 6:26)

Profetiens opfyldelse:

”På hans (Akabs) tid genopbyggede Hiel fra Betel Jeriko. Det kostede ham hans førstefødte søn Abiram at lægge grunden og hans yngste søn Segub at sætte porten i, efter det ord, som Jahveh havde talt ved Josva, Nuns søn.” (1 Kong 16:34) 

Profeti:

”Du (Nebukadnesar) så en mægtig billedstøtte... Du er hovedet af guld. Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed...” (Dan 2:31-45)

Profetiens opfyldelse:

Ca. 64 år efter at Daniel havde tydet drømmen for Nebukadnesar, blev Daniel og hans folk vidne til afslutningen på Babylons kongerige. Den medo-persiske hær indtog i året 539 f.Kr. det tilsyneladende uindtagelige Babylon. Med Babylons fald ophørte billedstøttens hoved af guld – det babyloniske verdensrige – med at eksistere. Billedstøttens bryst og arme af sølv – det medo-persiske verdensrige – afløste det babyloniske verdensrige i år 539 f.Kr. Det persiske verdensrige endte brat i år 331 f.Kr. da den persiske konge Darius blev slået af Alexander den Store i slaget ved Gaugamela, og således afløste Grækenland – billedstøttens hofter af kobber - det medo-persiske verdensrige. Romerriget – billedstøttens ben af jern – knuste og sønderslog det græske verdensrige, og Roms verdensmagt blev fuldstændig med sejren over Ægypten i år 30 f.Kr. Roms fald i år 476 e.Kr blev begyndelsen på verdens delte nationer, vores nuværende verden, billedstøttens fødder af jern og ler. De ti tæer (de ti konger) er ikke blevet opfyldt endnu.

Profeti:

”I de syner, der gik gennem mit (Nebukadnesars) hoved, da jeg lå på mit leje, så jeg dette: Der stod et træ midt på jorden, og det var meget højt. Træet blev stort og mægtigt og så højt, at det nåede himlen og kunne ses til jordens ende. Dets løv var smukt, dets frugter mange, det gav føde til alle. Under det fandt jordens dyr skygge, i dets grene boede himlens fugle, og alt levende fik sin føde fra det...En vægter, en hellig, steg ned fra himlen, og han råbte med høj røst: Fæld træet, hug grenene bort, riv løvet af, spred frugterne!...Men lad dets rodstub stå tilbage i jorden i en lænke af jern og kobber, midt i markens græs. Han skal få væde fra himlens dug og med de vilde dyr få del i jordens planter...Syv tider skal gå hen over ham. Beslutningen er truffet af vægterne, sagen er vedtaget af de hellige, for at de levende skal forstå, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige, og at han giver det, til hvem han vil, og kan sætte den ringeste blandt mennesker over det.” (Dan 4:7-14) 

Profetiens opfyldelse:

”Tolv måneder senere, da kongen vandrede rundt på taget af kongepaladset i Babylon, sagde han: »Dette er det store Babylon, som jeg med magt og styrke har bygget som kongelig residens for at kaste glans over min herlighed.« Næppe var ordene udgået af kongens mund, før der lød en røst fra himlen: »Det forkyndes dig, kong Nebukadnesar, at dit kongerige skal tages fra dig. Du skal jages bort fra menneskene og have din bolig hos de vilde dyr; du skal æde græs som oksen, og syv tider skal gå hen over dig, indtil du forstår, at den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil.« I samme nu gik ordet i opfyldelse på Nebukadnesar: Han blev jaget bort fra mennesker, han åd græs som oksen og fik væde fra himlens dug, og hans hår blev så langt som ørnefjer, og hans negle blev som fuglekløer. Da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnesar, mine øjne til himlen, og jeg fik min forstand igen. Jeg priste den Højeste og lovsang og ærede ham, der lever evigt: Hans herredømme er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter slægt, og jordens beboere er for intet at regne. Han handler, som han vil, med himlens hær og jordens beboere, ingen kan hindre ham og sige: »Hvad er det, du gør?« I samme øjeblik fik jeg min forstand igen. Og al min herlighed og pragt vendte tilbage og kastede glans over mit kongedømme. Mine ministre og stormænd søgte mig igen, jeg blev genindsat i mit kongedømme, og jeg fik endnu større magt. Jeg, Nebukadnesar, lovsynger, ophøjer og ærer nu himlens konge. Alle hans handlinger er rigtige, og hans veje er retfærdige. Den, der vandrer i hovmod, kan han ydmyge.” (Dan 4:26-34)

Profeti:

”Du, Betlehem, Efrata, du er lille blandt Judas slægter. Fra dig skal der udgå én, som skal være hersker i Israel; hans udspring er i fortiden, i ældgamle dage.” (Mika 5:1)

Profetiens opfyldelse:

”Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem... sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.” (Luk 2:4-7)

Profeti:

”Der er en, der råber: Ban Jahvehs vej i ørkenen, jævn en vej for vor Gud i det øde land.”   (Es 40:3)

Profetiens opfyldelse:

”I de dage træder Johannes Døber frem og prædiker i Judæas ørken: Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!” (Matt 3:1-2) 

Profeti:

”Gud Jahvehs ånd er over mig, fordi Jahveh har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede, for at udråbe et nådeår fra Jahveh...” (Es 61:1)

Profetiens opfyldelse:

”Han (Jesus) kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde:       »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.” (Luk 4:16-21)

Profeti:

”Bryd ud i jubel, Zions datter, råb af fryd, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl.” (Zak 9:9)

Profetiens opfyldelse:

”De kom så hen til Jesus med føllet og lagde deres kapper på det og lod Jesus sætte sig op. Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. Da han allerede nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud med høj røst for alle de mægtige gerninger, de havde set.” (Luk 19:35-37)

Profeti:

”Selv min ven, som jeg stolede på, og som spiste brødet med mig, har løftet hælen imod mig.” (Sl 41:10)

Profetiens opfyldelse:

”Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig...Rejs jer, lad os gå! Se, han, som forråder mig, er her allerede. Endnu mens han talte, kom Judas, en af de tolv, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste.” (Matt 26:21-23,46-47)

Profeti:

”Jeg lod dem slå min ryg og rive skægget ud af mine kinder. Jeg skjulte ikke mit ansigt for skændsler og for spyt.” (Es 50:6)

Profetiens opfyldelse:

”Da spyttede de ham i ansigtet og slog ham med knytnæve, og nogle slog ham med stokke.” (Matt 26:67)

Profeti:

”Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund.” (Es 53:7)

Profetiens opfyldelse:

”Men på ypperstepræsternes og de ældstes anklager svarede han ingenting. Da sagde Pilatus til ham: »Hører du ikke alt det, de vidner imod dig?« Men han svarede ham ikke på et eneste spørgsmål, så statholderen undrede sig meget.” (Matt 27:12-14)

Profeti:

”Hunde omgiver mig, en flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder.” (Sl 22:17)

Profetiens opfyldelse:

”Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham...” (Luk 23:33)

Profeti:

”De deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning.” (Sl 22:19)

Profetiens opfyldelse:

”Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst; derfor sagde de til hinanden: »Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den...” (Joh 19:23-24) 

Profeti:

”Han har overgivet sin sag til Herren, lad ham udfri ham, han må redde ham, han holder jo af ham!” (Sl 22:9)

Profetiens opfyldelse:

”Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.” (Matt 27:41,43) 

Profeti:

”Mange ulykker rammer den retfærdige, dog redder Jahveh ham ud af dem alle. Han beskytter alle hans knogler, ingen af dem bliver knust.” (Sl 34:20-21)

Profetiens opfyldelse:

”Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben.” (Joh 19:32-33) 

Profeti:

”Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund.” (Es 53:10)

Profetiens opfyldelse:

”Men da det var blevet aften, kom der en rig mand fra Arimatæa, der hed Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme, og Pilatus befalede, at det skulle udleveres. Så tog Josef Jesu legeme og svøbte det i et rent lagen og lagde det i den nye grav, som han havde ladet hugge ud i klippen til sig selv. Og han væltede en stor sten for indgangen til graven og gik.” (Matt 27:57-60)

Profeti:

”For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, din fromme vil du ikke lade se graven.” (Sl 16:10)

Profetiens opfyldelse:

”Brødre, om patriarken David kan jeg ligeud sige til jer... Eftersom han var profet og vidste, at Gud med ed havde tilsvoret ham, at en af hans efterkommere skulle sidde på hans trone, forudså og talte han om Kristi opstandelse, da han sagde, at han ikke skulle blive i dødsriget, og hans krop ikke skulle se forrådnelse.” (ApG 2:29-31)

Nu har vi læst nogle af de profetier, der allerede er gået i opfyldelse, og som vi kan se, så har Gud den Højeste ikke ladet sine trofaste tilbedere i uvidenhed om, hvad han gør eller har truffet beslutning om at gøre. Han advarede på forhånd Noa og hans familie, så de kunne træffe forberedelse til at overleve vandfloden. Han advarede på forhånd sit folk om Jerusalems ødelæggelse i 587 f.Kr. Han lod sin søn Jesus Kristus advare de kristne om Jerusalems kommende ødelæggelse i året 70 e.Kr., da romerne lagde byen i ruiner. I dag advarer han sine sande tilbedere om de uretfærdiges ødelæggelse på den dag, han griber ind. Mennesker i almindelighed tror ikke på Bibelens profetier, og vil ikke rette sig efter advarselen for at blive frelst, og ifølge Jesu profeti vil det også blive ligesom i Noas dage, inden han vender tilbage til jorden (Matt 24:37). De gerninger, som Gud på forhånd har vidst, han ville gennemføre ved endetiden, har han forudsagt til gavn for dem, der tilbeder ham i dag, og han har åbenbaret sin hensigt for dem, når hans tid var inde til det. Gud den Højeste vidste mange århundreder i forvejen, hvad han ville gøre i vor tid, ved denne verdens ende. Da den sidste af Bibelens bøger var skrevet ved slutningen af det første århundrede, havde Gud afsluttet sine forudsigelser om, hvad han ville gøre i de sidste dage.  

Jahveh er ikke nogen indbildt og uvirkelig gud. Han er ikke som folkeslagenes guder, der har vist sig at være dæmoner, og hvis tilbedelse vil forsvinde fra jorden. Hans ord og åbenbaringer, hans profetier og gerninger i historien op til vor tid, viser, at han er en virkelig, levende og personlig Gud. Han alene er den Højeste og almægtige Gud, og tilbedelsen af ham vil derfor til sidst gennemtrænge hele det levende skaberværk i himmelen og på jorden. Han har i de opfyldte profetier, som vi har læst, allerede bevist, at han ikke lyver, men at han er den trofaste Gud, sandhedens Gud, og derfor kan vi også trygt stole på, at han vil opfylde alle de herlige profetier, som endnu ikke er blevet opfyldt.