GUD KAN IKKE DØ!
Den katolske kirke og de fleste protestantiske
kirkesekter lærer, at Jesus var fuldkommen Gud og fuldkomment menneske,
dvs., at Jesus var Gud den Højeste selv, iklædt et menneskelegeme af kød
og blod. Kirkens trosbekendelse går endda så langt, at den gør antagelsen
af denne lære til et spørgsmål om liv eller død, at det er nødvendigt for
ens frelse, at man tror på, at Gud den Højeste selv blev et menneske af
kød og blod.
Den katolske kirke vedtog omkring år 670 e.Kr. den
athanasianske trosbekendelse, og denne trosbekendelse blev også grundlaget
for kirkens lære angående Jesu Kristi menneskevordelse.
Reformationsbevægelsen i det 16. århundrede forkastede ikke denne lære, og
derfor er den athanasianske trosbekendelse også trosgrundlaget for de
fleste protestantiske kirkesekter i vore dage.
Den athanasianske trosbekendelse siger angående Jesu Kristi
menneskevordelse:
”Men det er nødvendigt for den evige frelse, at han også
ærligt tror på vor Herre Jesu Kristi menneskevordelse. Det er altså den
rette tro, at vi tror og bekender, at vor Herre
Jesus Kristus, Guds Søn,
er Gud og menneske,
Gud, født af Faderens væsen før tiderne, og menneske, født af moderens
væsen i tiden,
fuldkommen Gud, fuldkomment menneske, bestående af en fornuftig sjæl og menneskeligt kød,
Faderen lig efter sin guddommelige natur, ringere end Faderen efter sin
menneskelige. Endskønt
han er Gud og menneske, er han dog ikke to, men een Kristus,
een, ikke ved den guddommelige naturs forvandling til kød, men ved den
menneskelige naturs indoptagelse i Gud, i det hele een, ikke ved væsenets
sammenblanding, men ved personens enhed, for ligesom den fornuftige sjæl
og kødet er eet menneske, således er Gud og menneske een Kristus... Dette
er den almindelige tro, og hvis nogen ikke tror den ærligt og fast, vil
han ikke kunne blive frelst.”
Ifølge kirkens trosbekendelse var Jesus
”fuldkommen
Gud”.
Hvor står det egentligt henne i Bibelen? Svaret er, ingen steder!
Kan Gud den Højeste dø? Om Jesus står
der følgende:
”For han underviste sine disciple og sagde til dem:
Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal
slå ham ihjel,
og når
han er slået
ihjel,
skal han opstå tre dage efter.” (Mark 9:31)
”De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var
rystede, og de, der fulgte efter, var bange. Så tog han igen de tolv til
side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: ”Se, vi går
op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne
og de skriftkloge, og de skal dømme ham
til døden og overgive ham til hedningerne, og de skal håne
ham og spytte på ham, piske ham og
slå ham ihjel,
og tre dage efter skal han opstå.” (Mark 10:32-34)
”Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og
ypperstepræsterne og de skriftkloge og
slås ihjel og opstå på den tredje dag.”
(Luk 9:22)
”Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted,
som kaldes Hovedskalsted... hvor de korsfæstede ham...
Da de kom
til Jesus og så, at han allerede var DØD, knuste de ikke hans ben, men en af
soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.”
(Joh 19:17-18, 33-34)
Bibelen siger, at
Jesus blev
slået ihjel
– han døde virkelig!
Hvis Jesus var ”fuldkommen Gud”, så betyder det,
AT GUD KAN DØ!
– Lad os se hvad Bibelen siger om dette:
”Før
bjergene fødtes, før jorden og verden blev til,
fra evighed
til evighed er du Gud.” (Sl 90:2)
”De går til grunde, men du består; de slides alle op som klæder, du
skifter dem ud som en klædning. De skiftes ud, men du er den samme,
dine år får
aldrig ende.”
(Sl 102:27-28)
”Evighedernes konge,
den uforgængelige, usynlige, eneste Gud være ære og pris
i evighedernes evigheder! Amen.” (1 Tim 1:17)
”Han (Gud), den eneste,
som har UDØDELIGHED
og
bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se.
Ham være ære og evig magt! Amen.” (1 Tim 6:16)
”Herren har taget sæde over vandfloden, Herren troner som konge
i evighed.”
(Sl 29:10)
”For
han er den levende Gud,
han forbliver i evighed, hans kongerige kan ikke gå til grunde,
hans herredømme er uden ende.” (Dan 6:27)
”Men Herren er den sande Gud, han er den levende Gud og
den evige konge;
for hans vrede skælver jorden, og folkene kan ikke udholde hans harme.”
(Jer 10:10)
Som vi kan se, så lærer Skriften klart og
tydeligt, at Gud altid har eksisteret, at han lever for evigt, at hans år
aldrig nogen sinde får en ende, at han er den EVIGE KONGE OG AT
HAN ER UDØDELIG!
FAR DERFOR IKKE VILD! GUD HAR IKKE VÆRET DØD, VIL IKKE DØ, OG KAN IKKE
SLÅS IHJEL -
GUD ER UDØDELIG
Prøv
at gå udenfor på en stjerneklar aften; se op på nattehimlen, og betragt
alle stjernerne, de stjerner, du kan se med det blotte øje, repræsenterer
kun en uendelig lille del af alle universet stjerner, og alle disse
stjerner har Gud den Højeste skabt, og han kender endda det nøjagtige
antal og kalder dem alle sammen ved navn (Sl 147:4). Denne Gud, siger
kirkens trosbekendelse, blev slået ihjel og døde. Hvis det virkelig er
rigtigt, gad vide hvem der så oprejste ham fra de døde?
De
fleste, der kalder sig kristne, har normalt ikke modtaget deres tro
igennem et grundigt bibelstudium, men har for det meste modtaget deres tro
fra præsten eller den kirkesekt, de er medlem af. Det betyder dog ikke, at
alle, der kalder sig kristne, ikke er oprigtige og virkelig tror på det,
de nu tror på. Der findes millioner af oprigtige kristne, men de har
simpelthen ikke overvejet kirkens trosbekendelser og studeret dem i
Bibelens lys. Og hvis de går til kirkens præster med dette spørgsmål, får
de normalt heller ikke den store hjælp, da disse risikerer at miste deres
job, hvis de sætter spørgsmålstegn ved de trosbekendelser, der er blevet
vedtaget af kirkens biskopper.
Men
hvad troede de første kristne på? I hvert tilfælde ikke at Jesus var
”fuldkommen Gud”! Apostel Peter bekendte overfor Jesus, hvem han troede
Jesus var, nemlig ”den levende Guds søn”. Vi læser i Matt 16:15-16:
”Så spurgte han
(Jesus) dem: Men I, hvem siger I, at jeg er? Simon Peter svarede: Du er
Kristus, den levende Guds søn.”
Og Jesus svarede ham:
”Salig er du,
Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min
fader i himlene.” (Matt 16:17)
Gud den Højeste i himlene åbenbarede for Peter, at Jesus
var
Guds søn! Gud
åbenbarede IKKE for Peter, at Jesus var ”fuldkommen Gud”!
Læren om, at mennesket Jesus var Gud, blev vedtaget af
kirkens biskopper i år 325 e.Kr. under pres af den hedenske kejser
Konstantin, som tilbad solguden Mithras, og siden har denne lære lagt sig
som en tung dyne over hele kristenheden. De fleste kristne tror i dag, at
Jesus er Gud den Højeste, og at han døde! Men sjældent tænker de over den
sandhed, som står frit tilgængeligt for alle i Bibelen, nemlig at Gud er
udødelig. Hvis Gud blev slået ihjel, så ville alt, ja hele universet,
tiden og alt det skabte ophøre med at eksistere, men hvor utroligt det end
er, så forkynder mange præster ivrigt, at Gud døde.
Vi må bestemt drage den slutning, at de kristne ikke
grundigt har undersøgt kirkens lære om Jesu guddommelighed, og at de ikke
med Bibelen i hånden har tænkt tanken igennem, for hvis de gjorde dette,
så ville enhver kunne se, hvor urimelig og ubibelsk denne lære er. Hvis
Jesus var Gud den Højeste, så døde Gud! Det er lige meget, hvor meget
hjernegymnastik man laver, faktum er, at Jesus døde, og Gud den Højeste
kan ikke dø! - Derfor kunne væsenet Jesus, ikke være Gud den Højeste!
Når man taler med en, der tror, at Jesus er Gud den
Højeste, så forløber samtalen nogenlunde sådan her:
Den, der tror, at Jesus er Gud den Højeste:
”Gud selv steg ned til jorden og iførte sig et menneskelegeme, Jesus,
og døde for verdens synd.”
Den, der tror på den SANDE Gud:
”Gud kan da ikke dø!”
”Du forstår ikke rigtigt, det var faktisk
Guds søn som døde.”
”Ja, men det var jo ikke det du sagde.
Jeg kan høre, at du har misforstået, hvad der menes med ordene ”Gud” og
”Guds søn”, du har derfor brug for at studere dette emne.
Tror du ikke, at Jesus er Gud den Højeste? Tror du ikke at Jesus var
fuldkommen Gud og fuldkomment menneske?”
”Jo, det tror jeg.”
”Ok, så siger du at Gud den Højeste, den samme
som Jesus, kan dø. Gud kan ikke dø!”
”Jamen du forstår ikke. Det var ikke Gud.
Det var hans søn, som døde, efter at han havde iført sig et menneskelegeme.”
”Jo, jeg forstår godt. Men du siger, at
Jesus var fuldkommen Gud og fuldkomment menneske, og det på samme tid. Det
lyder til, at du tror på to forskellige guder, og at den ene af disse to
guder døde.”
”Nej nej... jeg tror ikke på flere guder,
kun på én... altså, som min præst siger, Jesus er ”Gud i kødet”,
men der er kun én Gud. Gud Fader og Gud Søn er to personer, men den samme
Gud. Det var Gud Søn som døde.”
”Jeg må lige gøre dig opmærksom på, at
udtrykket ”Gud Søn” ikke findes i Bibelen! Du siger altså, at Guds søn er
”Gud Søn”; så siger du stadigvæk, at Gud kan dø. Men Gud kan
ikke dø!”
”Nåh ja... hmm... Jesus er kun en del af
Gud, og det var denne del af Gud, der døde. Det var kun en del af Guds
væsen, som døde i Jesus, sådan siger min præst. Han siger, at Jesus var
det synlige billede af den usynlige Gud, og at han dermed var Gud selv.”
”Så du siger, at det kun var en del af Gud,
der døde, men du siger også, at Jesus var fuldkommen Gud og fuldkomment
menneske, og det på samme tid??”
”Ja.”
”Så vil jeg gerne spørge dig. Hvordan kunne en
del af Gud dø, når Jesus var fuldkommen Gud?”
”Øhh... det ved jeg ikke.”
”Min ven, forstår du, ikke alene er Gud udødelig, han kan ikke
dø!, men der er heller ikke nogen del af Gud, der kan dø. Din præst er på
vildspor. Hvis vi accepterer din forståelse af Gud, så er spørgsmålet
ikke, om Gud kan dø eller ej, men om HVOR MEGET af Gud der kan dø. Du
siger derfor stadigvæk, at Gud kan dø, men du siger også, at det hele i
Gud kan dø, for du insisterer stadigvæk på, at Jesus er den samme som Gud,
da du siger, han var fuldkommen Gud. Lige meget hvordan du vender og
drejer det, så siger du stadigvæk, at Gud kan dø, eller noget af Gud kan
dø. Dette er ikke i overensstemmelse med Bibelens lære!”
”Jamen
det var kun ved at slippe sin status, det at være Gud lig (Fil 2:6-8), at
Jesus antog sig den dødelige skikkelse. Som 100% menneske var han dødelig.
Men selv da Jesus døde, var Faderen og Helligånden levende.”
”Er
du egentligt klar over, hvad du siger? Det, du siger, er jo direkte
i modstrid med kirkens trosbekendelse. For ifølge kirkens trosbekendelse
er Faderen og Sønnen og Helligånden ”lige evige og lige store”, og
samtidig siger trosbekendelsen, at du IKKE må ”adskille væsenet” – Du
adskiller jo Guds væsen, når du påstår, at Faderen og Helligånden var
levende, mens Sønnen var død. Du påstår, at en tredjedel af Guds væsen
døde, og dette gør du, fordi du ligesom jeg godt ved, at Faderen ikke kan
dø, og at en død person ikke kan oprejse sig selv. Du har derfor brug for
en selvstændig person, der kan oprejse Jesus fra de døde, men derved
kommer du i modstrid med den trosbekendelse, som du selv bekender dig til,
for den siger udtrykkeligt, at Faderen og Sønnen og Helligånden er én Gud,
og at du ikke må ”adskille” dette væsen. Min ven, det
er umuligt, at Gud kan dø. Han er udødelig!”
ӯhh... hmm... nej, jeg ved godt at Gud ikke
kan dø... men... jaa... øhh... Nej, jeg kan simpelthen ikke forklare det.
Du må snakke med min præst.”
”Kan du ikke forklare det?”
”Nej, det er, som min præst siger, et
mysterium... Guds væsen er et mysterium, som vi mennesker ikke kan forstå.”
”Min ven, jeg kan nemt fortælle dig om Guds
væsen uden at bruge ordet ”mysterium”. Når du en dag vælger at vende
tilbage til Bibelens lære, at tænke selv, og ikke lader præsten eller den
kirkesekt, du er medlem af, tænke for dig, så vil jeg vise dig Bibelens
fornuftige og harmoniske lære angående Guds væsen.” – og her
slutter samtalen.
Tilbage til Bibelens
enkle lære
Når man holder sig til
Bibelens sunde og harmoniske lære, så kan man forklare og forstå sin tro,
men hvis man holder sig til kirkens treenighedslære, så bliver man nødt
til at bruge ord som mysterium, ufornuftig, ulogisk, paradoks. Nogle
påstår endda, at det er et tegn på en stærk tro, når de kan tro på noget,
der er ufornuftigt og ulogisk. Far ikke vild, dette er IKKE et tegn på en
stærk tro, men snarere et tegn på en udpræget lettroenhed.
Det er på tide, at de
kristne vender tilbage til Bibelens enkle lære og forkaster kirkens
latterlige og tåbelige trosbekendelser, som intet har med Guds ord at
gøre. Vi lever i en tid, hvor SANDHEDEN snubler på torvet, og hvor der er
mangel på sandhed – en tid, hvor mennesker ikke vil finde sig i den sunde
lære, men skaffer sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det
kildrer deres ører – en tid, hvor mennesker vender det døve øre til
SANDHEDEN og slår sig på myter (Es 59:14-15. 2 Tim 4:3-4).
Situationen i dag er
temmelig sørgelig. Praktisk talt alle vor tids kirkesekter fører mennesker
bort fra den eneste sande Gud, Jahveh, skønt de hævder at tjene ham. Når
kirkesekterne holder fast ved ubibelske trosbekendelser og menneskelige
traditioner i stedet for at følge Guds ord, som det finder udtryk i
Bibelen, er de så ikke i opposition til den sande Gud? Døm selv!
De fleste gange viser
kirkesekternes medlemmer deres opposition ved at være ligeglade med det,
Gud har at meddele menneskeheden gennem Bibelen. Andre gange viser
mennesker, der påstår, at de udbreder Bibelens lære, deres modvilje mod
sandheden ved at fjerne Guds navn fra deres bibeloversættelser og forsøge
at gøre ham til en navnløs Herre eller Gud, som alle og enhver kan
acceptere. Men uanset hvordan oppositionen giver sig udslag, kan en kirke,
som står på ubibelsk grund og dermed er i opposition til den sande Gud,
ikke blive til varig gavn for sine tilhængere. Var det ikke langt bedre at
bøje sig for det, som Gud selv siger? Dengang Jesus blev døbt, sagde Gud:
”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet
velbehag!” (Matt 3:17)
Bibelen siger ikke
noget om, at Jesus er lige så evig som Gud eller altid har eksisteret som
en del af Gud – den siger derimod at Jesus er ”al skabnings førstefødte”,
den første af Guds skabninger (Kol 1:15). Bibelen er ikke til at
misforstå, når den siger – ikke at Kristus og hans Fader er ”lige i alt”,
men at ”Kristi hoved er Gud” (1 Kor 11:3). Bibelen er ligeledes
meget klar i sin udtryksform, når den siger, ikke at Jesus og hans Fader
udgør ”én og samme Gud”, men at Jesus sidder ”ved Guds højre hånd”
– med andre ord, Jesus er den næst højeste. (1 Pet 3:22)
Ifølge Bibelen er Jesus
altså ikke en del af den udødelige Gud, men Guds ”enbårne søn” (Joh
3:16), den første af Guds skabninger, og den højeste i universet næst
efter Gud.
Paulus er ligeledes
meget klar, når han bekender i 1 Korintherbrev, kapitel 8, vers 6:
”Men for os er der kun én Gud,
Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham.”
Ӄn Gud,
Faderen” + ”Én Herre, Jesus Kristus” = 2 !
De
kristne, som ønsker, at deres gudsdyrkelse skal være rettet mod den eneste
sande Gud og være antagelig for Ham, må forkaste ideen om at Faderen og
Sønnen er ét og samme væsen, lige i magt, lige evige. De må udvide deres
kendskab til den eneste sande Gud og til den, som han har udsendt, Jesus
Kristus, Guds søn. (Joh 17:3) De må forlade kirkens blinde vejledere, for
hvad sker der, når en blind vejleder en blind?
”Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.” (Matt
15:14) |
