|
Guds kongerige Når man studerer Skriften, finder man, at Guds kongerige er et emne, som har en usædvanligt fremtrædende plads, særligt i De græske Skrifter (Det Ny Testamente) – udtrykkene ”Guds kongerige”, ”Himlens kongerige” og ”Kongeriget” forekommer omtrent 150 gange i De græske Skrifter. Dets fremtrædende plads i Bibelen er et bevis for den betydning, det har i Guds plan. Oprettelsen af Guds kongerige er faktisk hovedformålet med Jesu Kristi genkomst. Jesus lærte sine efterfølgere at bede om dette kongerige (Matt 6:9-10). Men hvad er Guds kongerige? Hvornår kommer det? Og hvem skal arve Guds kongerige? Bibelen kaster lys over disse spørgsmål, så lad os undersøge hvad Bibelen lærer. Det gode budskab Ordet ”Evangelium” i den danske bibel er det græske ord ”euaggelion”, og det betyder på godt dansk ”Det gode budskab” eller ”Den gode nyhed”. Jesus og hans apostle vandrede rundt og prædikede evangeliet (det gode budskab) – men hvad var budskabet i dette evangelium? Var det et budskab om Jesu død og opstandelse, eller var det et budskab om Guds kongerige? Jesus og hans apostle forkyndte det gode budskab i 3½ år, inden Jesus blev henrettet. Det fremgår tydeligt af Skrifterne, at Jesus ikke i starten af sin forkyndervirksomhed fortalte nogen, at han skulle henrettes, og derfor havde apostlene heller ikke nogen kundskab om, at Jesus skulle slås ihjel – det var først senere i Jesu forkyndervirksomhed, at han fortalte dem, at han skulle overgives i menneskers hænder: ”Mens alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine disciple: »Læg jer disse ord på sinde: Menneskesønnen skal overgives i menneskers hænder.« Men de forstod ikke, hvad han sagde; det var skjult for dem, så de ikke kunne fatte det, og de var bange for at spørge ham om dette ord.” (Luk 9:44-45)
”Fra da af begyndte Jesus at lade sine disciple vide, at han skulle gå op til Jerusalem og lide meget ondt af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag. Da tog Peter ham til side og begyndte at gå i rette med ham og sagde: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig!« Men Jesus vendte sig om og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil.” (Matt 16:21-23) Som vi læser, så kunne Jesu disciple ikke forstå, at Jesus skulle henrettes, og Peter ville endda forhindre det og sagde: ”sådan må det aldrig gå dig”. Det faktum, at apostlene forkyndte evangeliet, samtidig med at de ikke forstod Kristi lidelser og død, beviser, at deres evangelium ikke var et budskab om Kristi død og opstandelse. Men hvilket budskab forkyndte de så? Jesus og apostlene forkyndte det gode budskab om Guds kongerige: ”Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: »Tiden er inde, Guds kongerige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1:14-15)
”Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds kongerige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« Og han prædikede i synagogerne i Judæa.” (Luk 4:42-44)
”I den følgende tid gik han fra by til by og fra landsby til landsby, og han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds kongerige. Sammen med ham var de tolv.” (Luk 8:1)
”Disse tolv sendte Jesus ud og befalede dem: »Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus. Gå ud og prædik: Himlens kongerige er kommet nær!” (Matt 10:5-7) Efter at Johannes Døber var blevet fængslet af Herodes Antipas, indledte Jesus sin offentlige forkyndelseskampagne, hvor han forkyndte om Guds kongerige. Jesus var udsendt af Faderen for at forkynde den gode nyhed om GUDS KONGERIGE, og han gjorde folk opmærksomme på, at de havde mulighed for at komme med i dette rige. Jesus var altså ikke udsendt for at forkynde om sin egen død og opstandelse. Mange kristne tror, at hele evangeliet kun drejer sig om Jesus, men sådan forholder det sig ikke, navnet Jesus er faktisk kun en del af evangeliet. Efter Jesu opstandelse blev budskabet om Jesu død og opstandelse selvfølgelig en del af det evangelium, som skulle prædikes, og derfor er det også rigtigt at prædike dette budskab i dag – men vi skal være opmærksomme på, at Jesu død og opstandelse ikke er HELE evangeliet! Kirkesystemets forskellige sekter forkynder budskabet om Jesu Kristi død og opstandelse – men hvad med budskabet om Guds kongerige, forkynder kirkesekterne dette budskab? Nej, i almindelighed hører man ikke nogen bibelsk forkyndelse om Guds kongerige i de forskellige kirkesekter – når man endelig hører noget, så er det oftest en forvansket udgave af Bibelens budskab. Langt de fleste kristne har derfor aldrig hørt budskabet om Guds kongerige, et budskab som udgør mindst 50% af Guds evangelium. Efter Jesu opstandelse indtog budskabet om Guds kongerige stadigvæk en meget fremtrædende plads i evangeliet, og det burde det også gøre i dag. Det fremgår tydeligt i Apostlenes Gerninger, at de første kristne forkyndte evangeliet om Guds kongerige ved siden af budskabet om Jesu Kristi navn: ”Men da de nu troede Filip, der forkyndte evangeliet om Guds kongerige og om Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.” (ApG 8:12)
”Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds kongerige.” (ApG 19:8)
”Efter at have aftalt en dag med ham kom der endnu flere til ham på hans bopæl; og fra tidlig morgen og helt til aften forklarede og vidnede han for dem om Guds kongerige, og ud fra Moseloven og profeterne søgte han at overbevise dem om Jesus.” (ApG 28:23) Paulus’ nidkærhed for evangeliet var meget stor, og han skrev i sit brev til galaterne, at hvis nogen forkyndte et andet evangelium end det, som han og de andre apostle forkyndte, så skulle han være forbandet. Ja, selv hvis en engel fra himlen forkyndte et andet evangelium, så skulle han være forbandet: ”Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.” (Gal 1:8-9) Jesus og hans apostle forkyndte det sande evangelium, og dette evangelium indeholdt budskabet om Guds kongerige. Er det så ikke i overensstemmelse med Guds ord, Bibelen, at sandhedens evangelium også i dag må indeholde budskabet om Guds kongerige? – Døm selv! Hemmeligheder Budskaberne om Guds kongerige er ifølge Jesu ord, hemmeligheder (græsk: mysteria): ”Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« Han svarede dem: »Jer er det givet at kende HEMMELIGHEDERNE af Himlens kongerige, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.” (Matt 13:10-12)
”Og han svarede dem: »Til jer er Guds kongeriges HEMMELIGHED givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser.” (Mark 4:11)
”Han svarede: »Jer er det givet at kende Guds kongeriges HEMMELIGHEDER, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.” (Luk 8:10) Som det fremgår af Jesu ord, så var det ikke meningen, at alle skulle forstå hemmelighederne om Guds kongerige, og derfor blev budskaberne fortalt i lignelser og i billedtale. Dette er helt sikkert en af årsagerne til, at der hersker så stor forvirring angående Guds kongerige i de forskellige kirkesekter – men samtidig må vi også huske på, at denne verdens gud (2 Kor 4:4) forfører hele verden (Åb 12:9). Men hvad er Guds kongerige? Er det en religiøs kirke eller organisation her på jorden? Er det tusindårsriget? Er det nationen Israel? Er det tungetale og mirakuløs helbredelse? Er det penge og materialisme? Er det en varm følelse inde i menneskers hjerter, eller er det bare det gode i hvert enkelt menneske? Millioner af mennesker tror på disse populære idéer, men som vi skal se, så er alle disse idéer fejlagtige, og de finder ingen støtte i Bibelen. Hvad var det nu Jesus prædikede? Jesus kom til Galilæa og prædikede Guds evangelium og sagde: ”Guds kongerige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1:14-15) Evangeliet var altså budskabet om Guds kongerige! Jesus blev udsendt af Gud den Højeste for at forkynde hemmelighederne om Guds kongerige. Men 500 år før Jesus blev født, havde profeten Daniel allerede talt om, at dette rige skulle komme og tilintetgøre alle de andre kongeriger på jorden: ”Og i de kongers dage (de ti konger) skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal ødelægges, og kongeriget skal ikke gives til noget andet folk. Men det skal knuse og tilintetgøre alle disse kongeriger, og det skal bestå i al evighed.” (Dan 2:44, Septuagint)
”I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn, og han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Og der blev givet ham herredømme, ære og kongerige; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.” (Dan 7:13-14, Septuagint)
”Og kongeriget og herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen blev givet til den Højestes helliges folk. Hans kongerige er et evigt kongerige, og alle magter skal tjene og lyde ham.” (Dan 7:27, Septuagint) Profetens ord er ikke til at misforstå. Der er tale om et kongerige, som skal knuse og tilintetgøre alle andre kongeriger på jorden. Det er voldsomt. Et kongerige, som skal overtage det TOTALE verdensherredømme, et helt nyt kongerige, et helt nyt folk, den Højestes helliges folk. Dette rige, anført af Menneskesønnen, skal indføre fred, retfærdighed og næstekærlighed på hele jorden. I tidens løb har mange menneskelige styreformer været forsøgt – monarkier, demokratier og socialistisk eller kommunistisk styre. Men hverken enkeltvis eller i fællesskab har de været i stand til at indføre fred, retfærdighed og næstekærlighed på jorden. De har ikke kunnet gøre det i et begrænset område på jorden, og da slet ikke på verdensplan. Men Gud den Højeste vil selv oprette et kongerige, som skal indføre retfærdighed på hele jorden. Næsten alle de lignelser, som Jesus fortalte, handlede om Guds kongerige. Og han sendte sine disciple ud for at forkynde om Guds kongerige (Luk 9:1-2). Paulus prædikede det samme budskab (ApG 19:8; 20:25; 28:23,31). Det er vigtig at bemærke, at selve forkyndelsen om Guds kongerige først kom med Jesus og hans apostle, altså efter at Johannes Døberen var blevet sat i fængsel: ”Loven og profeterne havde deres tid indtil Johannes. Siden da forkyndes Guds kongerige, og alle og enhver trænger ind i det.” (Luk 16:16)
”Efter at Johannes var blevet sat i fængsel, kom Jesus til Galilæa... og sagde: »Tiden er inde, Guds kongerige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!” (Mark 1:14-15) Daniel var en af ”profeterne”, som ”havde deres tid indtil Johannes”. Daniel forkyndte derfor ikke ”hemmelighederne” om Guds kongerige, men han gav os nogle værdifulde oplysninger – f.eks. at det er himlens Gud, der vil oprette kongeriget, samt i hvilken tidsperiode han vil gøre det, og hvem der vil modtage herredømmet og kongemagten. Vi finder derfor ikke ”hemmelighederne” om Guds kongerige i Det Gamle Testamente; men vi finder dem i Det Ny Testamente. De ”hemmeligheder” og oplysninger, som Det Ny Testamente indeholder, angående Guds kongerige, er meget værdifulde – de kan sammenlignes med en skat eller en kostbar perle. (Matt 13:44-46) Betydning af ordet ”kongerige” Det græske ord ”basileia” betyder kongerige – ordet er i den danske bibel oftest kun oversat ”rige”. Det skal også bemærkes, at udtrykket ”Himmeriget” i den danske bibel er en dansk opfindelse – alle andre landes bibeloversættelser bruger ”Himlens kongerige” eller ”Himlenes kongerige”.
Det fremgår af Jesu ord, at Guds kongerige og Himlens kongerige er det samme rige: ”Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himlens kongerige (ouranon basileian). Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds kongerige (theou basileian).” (Matt 19:23-24) Som ordet kongerige (basileia) er anvendt i Bibelen, giver det os nogle betydninger udover dem, som ordet bibringer os i moderne dansk. På den måde vi taler i dag, er ordet ”kongerige” brugt i betydning af et område, en stat eller et folk under en konges eller dronnings regering. Ud over disse betydninger af ordet betyder et kongerige i Bibelen også en kongelig regent eller regenter. F.eks. viser 2 Mos 19:5-6 denne betydning: ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne.” Her lovede Gud at gøre det kødelige Israel til et kongerige af præster (præstekonger), om de ville vise sig at være trofaste imod ham ved at holde hans pagt, ikke blot den mosaiske lov, især dens grundvold, de ti bud, men også de andre træk i denne pagt, som Gud gav til Israel, som begyndte i Egypten med påsken og endte med Moses’ tjeneste. Alt det, der hørte til pagten, og afsluttedes med 5 Mosebog. Om de ville holde disse, siger Gud, ”skal I være min ejendom, ene af alle folkene” – dvs., de ville blive højt skattede af Gud som udelukkende tilhørende ham i en betydning, som ingen andre folk på jorden hører ham til – ”for hele jorden tilhører mig” – alt på jorden og i himmelen hører Jahveh til – ”og I skal være et kongerige af præster og et helligt folk” – de ville ikke blot blive et præsteskab for Gud, men de ville blive et folk, der var fuldt indviet til ham, helliget ham, og som fra ham ville modtage denne store gunst og velsignelse. Det er fordi, de som nation viste sig at være utro overfor Gud, at den gunst at blive et kongerige af præster blev frataget dem som nation og blev givet til et folk, der ville bære dets frugter (Matt 21:43). Guds kongerige bliver i Skriften beskrevet som et rige af kongelige præster. Peter viser denne betydning, idet han skriver om Guds børn som et kongeligt præsteskab: ”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys.” (1 Pet 2:9) Men I er en udvalgt slægt (karakteren af Kristi hoved og legemes udvælgelse er antydet her), et kongeligt præsteskab (et folk af præster, der vil udgøre et rige), et helligt folk (et folk, indviet til Gud, et folk af enkeltpersoner, der vil være helt tilegnet Gud og således hellige), et ejendomsfolk (Guds ejendom alene), for at I skal forkynde hans guddomsmagt (Gud har kaldet de hellige til at forkynde hans guddomsmagt), han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. Denne betydning af ordet kongerige er endnu klarere i Åbenbaringens bog: ”Og som har gjort os til et kongeligt folk, til præster for Gud, sin fader, ham være ære og magt i evighedernes evigheder. Amen.” (Åb 1:6, d.aut.1992)
”Og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.” (Åb 5:10, d.aut.1992) Den danske bibeloversættelse af 1992 har gengivet basileia med ”kongeligt folk” i Åb 1:6 og 5:10. Selvom de fleste kristne ikke forstår, at ordet basileia indeholder betydningen kongelige regenter, så vidste oversætterne af den danske bibel dog, at der ikke her mentes et område, et folk eller rige, der blev regeret af en konge, og oversatte derfor basileia til ordet ”kongeligt folk”, hvad der er den enkle betydning af skriftstedet på godt dansk, og da de oversatte det på denne måde, gav de ufrivilligt beviset for, at det græske ord basileia også kan betyde kongelige regenter. Udtrykkene ”Guds kongerige” og ”Himlens kongerige” bruges også om de kongelige regenter og deres regering, der vil repræsentere Jahveh ved at anvende hans autoritet som hans viceregenter. Et omhyggeligt studium af udtrykkene ”Guds kongerige” og ”Himlens kongerige” vil overbevise os om, at de henviser til de regenter og tjenere, som Gud ønsker som sine viceregenter, og som vil udøve hans myndighed blandt folkeslagene i den næste tidsalder. Med andre ord betyder udtrykkene ”Guds kongerige” og ”Himlens kongerige” ikke kun, at riget er et himmelsk rige, men udtrykkene henviser også til Jesus og Guds børn. Guds kongerige er ikke Israels kongerige Som tidligere nævnt, blev Guds kongerige taget fra det kødelige Israel som nation betragtet, og blev givet til et nyt folk, fordi Israel som nation ikke ville bære kongerigets frugter – Jesus sagde til jøderne: ”Derfor siger jeg jer: Guds kongerige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.” (Matt 21:43) Betyder det, at Gud er færdig med Israel? Nej, Gud er ikke færdig med det kødelige Israel – han har ikke forkastet Israel som sit folk (Rom 11:1-2). Gud gav Abraham et løfte uden betingelser, nemlig at hans kødelige efterkommere skulle arve Kana’ans land og bo der til evig tid (1 Mos 13:14-15; 15:18; 17:8). Selvom Gud derfor har forkastet det kødelige Israel som en nation af ”kongelige præster”, så vil han dog opfylde alle sine løfter til det kødelige Israel. (Rom 11:1-2, 29) Gud har lovet ved sine apostle og profeters ord, at hele Israel til sin tid skal frelses, når hedningerne er kommet fuldtalligt ind i Guds kongerige (Rom 11:25-26, 29). Når Jesus vender tilbage til jorden, så skal han genrejse Israels tolv stammer og Davids faldne kongerige (Es 49:6. Matt 19:28. ApG 15:16). At Guds kongerige ikke er Israels kongerige, ses også af den omstændighed, at Israels kongerige (græsk: israel basileia) er et kongerige, som skal genoprettes, hvilket Guds kongerige ikke skal. Disciplene spurgte Jesus: ”Herre, er det nu, du vil genoprette kongeriget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt.” (ApG 1:6-7) Ordet ”genoprette” er en gengivelse af det græske ord apo-kathistaneis, hvilket betyder igen-oprette. Ordet betyder at man ”genopretter noget til sin originale tilstand” (Exegetical Dictionary Of The New Testament, Horst Balz & Gerhard Schneider, 1990, vol. 1, s. 129). Det, som har brug for apo-kathistaneis, er noget, som tidligere blev oprettet, men af en eller anden årsag blev det ødelagt eller beskadiget, og nu har det brug for at blive genoprettet. Riget for Israel kaldes også for ”Davids hytte”. Det er nationen Israels kongerige, som for mange år siden havde hjemme i Kana’ans land. Dette kongerige blev ødelagt, det sank i grus, og derfor bliver det kaldt ”Davids faldne hytte”. Når Jesus kommer tilbage til jorden, så vil han genoprette ”Davids hytte” - han vil bygge den som i gamle dage: ”På hin dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætter dens revner, opfører, hvad der sank i grus, og bygger den som i gamle dage.” (Amos 9:11, d.aut.1931) Læg mærke til, at apostlene i ApG 1:6 spørger Jesus om, hvornår han vil genoprette kongeriget for Israel? Kongeriget for Israel kan derfor ikke være det samme kongerige som Guds kongerige! Hvorfor? Fordi det kongerige, som Gud vil oprette, aldrig har været oprettet her på jorden, dette kongerige kan derfor ikke genoprettes, men det skal kongeriget for Israel. Profeten Daniel skriver: ”I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.” (Dan 2:44-45) Ordet ”oprette” er her en gengivelse af det aramæiske ord quwm, hvilket betyder oprettet. Daniel skriver om Guds kongerige, at himlens Gud vil oprette et kongerige – ikke genoprette – og dette kongerige skal ”i al evighed ikke gå til grunde”, når det først er blevet oprettet. Kongeriget for Israel var allerede blevet oprettet, da Daniel fik denne profeti fra Gud – Israels kongerige blev oprettet, før Daniel blev født, og resterne af dette kongerige blev ødelagt i Daniels levetid. Nordriget blev ødelagt i år 722 f.Kr., og Sydriget i 587 f.Kr. På Jesu tid kunne apostlene derfor med rette spørge Jesus om, hvornår han ville genoprette kongeriget for Israel. Vi ser derfor tydeligt, at ”kongeriget for Israel” ikke kan være det samme kongerige som ”Guds kongerige”, for det kongerige, som Gud vil oprette, vil ikke gå til grunde, når det først er blevet oprettet – det er et evigt kongerige, som skal have magten over alle kongeriger på jorden – også over Israels tolv stammer (Matt 19:28). Guds kongerige i fostertilstand Når Jesus sagde til sine apostle, at de skulle prædike ”Himlens kongerige er kommet nær” (Matt 10:7), så mente han ikke, at de skulle kundgøre, at han og menigheden allerede havde overtaget magten på jorden og var ved at regere på jorden. Det er nu snart 2000 år siden, at dette pålæg blev givet, og det er klart for alle seriøse bibelstuderende, at Guds kongerige stadigvæk ikke har overtaget magten på jorden og har knust alle de andre kongeriger – Guds kongerige er ikke kommet til verden endnu, det er ikke blevet oprettet endnu, det er ikke født. Jesu tanke var den, at disciplene skulle prædike, at kongeriget var i fostertilstand, menigheden, der var ved at undergå forberedelse til at blive regenter og tjenere i den næste tidsalder, var ved at betræde dette trin i den menneskelige historie og i Guds plan. Således belærte Jesus dem om at forkynde, at et husholdningsskifte var kommet, at i stedet for at prædike Moses, skulle de prædike Guds kongerige. Og dette var nær; det begyndte med Jesus i hans gerning; det fortsatte med apostlene ved pinsen, og det blev yderligere fremmet i Kornelius’ hjem, da budskabet gik ud til hedningerne (ApG 10). Guds kongerige stod nu åbent for enhver, både jøder og hedninger, og i hele evangelietidsalderen er Guds kald gået ud til alle, der ønskede at træde ind i dette kongerige i fostertilstand, og ved denne indtræden at modtage Guds særlige gunst og glæde sig i den. Nogle kirkesekter lærer deres medlemmer, at Guds kongerige allerede er blevet oprettet. Tilhængerne af denne lære angiver forskellige tidspunkter for oprettelsen af kongeriget – nogle siger at det blev oprettet på Jesu tid; andre siger, at det blev oprettet på pinsedagen; andre igen siger, at det blev oprettet usynligt i et eller andet årstal efter Jesu tid, enten i himlen eller på jorden, men ingen af disse teorier er i overensstemmelse med Bibelens lære. Paulus skriver i 1 Kor 15:50: ”Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds kongerige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.” Ifølge det, Paulus skriver, så er det en kendsgerning, at Guds kongerige i fostertilstand, altså menigheden i biologisk ”kød og blod”, ikke skulle regere under sin jordiske løbebane i ”kød og blod”, men at den skulle prøves og opøves for at blive skikket til at være Guds præster, konger og tjenere, og herefter blive forvandlet til åndevæsener, når Jesus vendte tilbage til jorden: ”For Herren selv vil... stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne samme med dem for at møde Herren i luften...” (1 Thess 4:16-17)
”Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.” (1 Kor 15:51-52)
”... Herren Jesus Kristus... Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.” (Fil 3:20-21) Det er derfor, at Guds børn - ud fra synspunktet om deres fremtidige frelse - kunne kaldes ”Himlens kongerige” under deres jordiske løbebane. Guds børn vil en gang i fremtiden komme til at tjene som præster og konger på jorden, og det er derfor, at de på nuværende tidspunkt bliver kaldt et kongerige, mens de er i ”kød og blod” – men inden de kan indgå i kongeriget og modtage den bogstavelige magt, må de, som Skriften siger, forvandles og få skikkelse som deres Herre og frelser, Jesus Kristus. Ud fra Jesu ord, ”Guds kongerige er kommet nær” (Mark 1:15), mener nogle at kunne påvise, at Guds kongerige blev oprettet da Jesus gik på jorden for snart 2000 år siden. Det er sandt, at Guds kongerige var nærværende på Jesu tid, for som Kristus (den til konge salvede) var Jesus KONGEN i Guds kongerige. Jesus repræsenterede Guds kongerige, og derfor kunne han sige til farisæerne, at Guds kongerige var ”midt iblandt” dem – Jesus hentydede til sig selv, jvf. Luk 17:20-21. Det var på denne måde, at Guds kongerige var kommet og var nærværende, da Jesus gik på jorden, for Jesus var og er den salvede i Guds kongerige. Men det bogstavelige kongerige var endnu ikke blevet oprettet i herlighed og magt. Tidspunktet for selve oprettelsen af Guds kongerige havde profeten Daniel profeteret om, 500 år før Jesus blev født, og Daniel profeterede ikke, at Guds kongerige ville blive oprettet i herlighed og magt i den tidsperiode, hvor Jesus gik på jorden - benene i billedstøtteprofetien - men i ”De kongers dage” (de ti tæer i billedstøtteprofetien) - Daniel 2:44. I Daniel 2:31-45 læser vi om Nebukadnesars drøm. Han så en billedstøtte, og denne billedstøtte var en profeti om denne verdens kongeriger og Guds kongerige. Af profetien fremgår det klart og tydeligt, at så længe denne verdens kongeriger har magten på jorden, så er Guds kongerige ikke blevet oprettet på jorden. Vi ser tydeligt at stenen, der symboliserer Guds kongerige, skal blive til et stort bjerg, der fylder hele jorden, men dette vil først ske, efter at denne verdens kongerige er blevet knust! – Læs det i din egen bibel, se det selv. Den tidsperiode, hvor stenen rammer billedstøtten, de ”ti tæer”, er ikke kommet endnu – det er fremtid. Hvor mange år ud i fremtiden? Det er der ingen mennesker, der ved, kun Faderen kender denne time (Matt 24:36). Det vil sige, at så længe regeringsmagten i denne verden ikke er i hænderne på den Højestes helliges folk, er Guds kongerige ikke blevet oprettet, for i det øjeblik at Guds kongerige bliver oprettet, i det øjeblik modtager den Højestes helliges folk verdensmagten og begynder deres regering (Dan 2:44-45; 7:27). Men først vil himlens Gud omstyrte og tilintetgøre folkenes stærke riger (Hag 2:21-22). Dersom Guds kongerige blev oprettet med kongelig magt da Jesus gik på jorden, eller usynligt i himlen på et senere tidspunkt, således som nogle med urette påstår, ville Daniel være en falsk profet, og det ville heller ikke længere være på sin plads at bede ”komme dit kongerige” (Matt 6:10). I Matt 6:9-10 lærer Jesus sine disciple at bede om at kongeriget må komme. Hvis Guds kongerige allerede var kommet, hvorfor så bede om at det må komme? Under sådanne omstændigheder burde vi ophøre med at bede om kongerigets komme og i stedet takke Gud for, at hans kongerige allerede er kommet, og at som et resultat heraf, sker hans vilje på jorden, som i himmelen – noget alle ved, ikke sker nu. Derfor henviser disse ord, ”komme dit kongerige”, til Kristus og Guds børns indgang i riget ved Jesu Kristi genkomst. Luk 21:25-31 anvender udtrykket ”Guds kongerige” i den samme betydning, for Jesus siger os her, at når vi ser tegn i sol, måne og stjerner ske for vore øje i forbindelse med hans andet komme, skulle vi forstå, at Guds kongerige er nær, og at han sammen med sine trofaste snart ville indtræde i embedet som konger og præster på jorden. Det er klart, at dette skriftsted ikke kunne referere til riget i fostertilstand, for det har været i en sådan tilstand siden Jesus begyndte at prædike ”Himlens kongerige er kommet nær”. I Lukas 22:28-30 læser vi Jesu ord til de tolv apostle: ”Jer er det, der er blevet hos mig under mine prøvelser, og ligesom min fader har overdraget mig kongeriget, overdrager jeg det til jer, for at I skal spise og drikke ved mit bord i mit kongerige, og I skal sidde på troner og dømme Israels tolv stammer.” Når Jesus forsikrede sine apostle om, at de ville få del med ham i hans himmelske forrettigheder – spise og drikke ved hans bord i hans rige – og ville blive tildelt troner og dømme Israels tolv stammer, mente han ikke dermed en virksomhed, som apostlene skulle udføre i dette liv som dele af riget i fostertilstand – i stedet for at regere over Israel i dette liv blev de på det kraftigste forfulgt af jøder og hedninger, mange lige til døden. Apostlene har heller ikke indtil nu regeret over Israels tolv stammer, hvilket også ville være en umulighed alene af den grund, at Israel ikke har eksisteret som et rige af tolv stammer siden 722 f.Kr. Jesus skal først genrejse Israels tolv stammer, før nogen kan herske over dem, og dette vil han gøre, når han en gang i fremtiden kommer tilbage til jorden (Es 49:6). Derfor henviser Lukas 22:28-30 til de tusind år, hvor verden skal genfødes. (Matt 19:28) Jesus ”fortalte dem også en lignelse... fordi de mente, at Guds kongerige straks ville komme til syne” (Luk 19:11). Fordi nogle, ligesom i dag, også dengang troede, at Guds kongerige straks ville komme til syne, fortalte Jesus den en lignelse. Prøv at lægge mærke til hvad Jesus sagde: ”Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage.” (Luk 19:12). Jesus taler om sig selv, han er manden ”af fornem slægt”. Han siger, at han skulle stige op til Faderen i himlen for at blive anerkendt som konge – og senere skulle han så ”VENDE TILBAGE”. Jesus er ikke vendt tilbage endnu, og derfor er Guds kongerige endnu ikke blevet oprettet i herlighed og magt. Dersom Guds kongerige blev oprettet med kongelig magt, da Jesus gik på jorden, eller ved pinsen, således som nogle med urette påstår, hvorfor sagde Jesus så: ”Men søg først Guds kongerige” (Matt 6:33)? Hvis de kristne allerede er i Guds kongerige, hvorfor så søge det? Desuden læser vi i Åb 2:26-27; 3:21; 5:10, at Jesus ved apostel Johannes taler om kongeriget i betydning af dets regering på jorden, efter at menigheden har mødt Jesus i luften ved hans genkomst. Alle disse skriftsteder viser, at de, der skulle regere med Kristus, først måtte vise sig som sejrvindere – en ting, der ikke i noget tilfælde er fuldendt før deres død (Åb 2:10), eller før Jesu genkomst. Derfor henviser de omtalte skriftsteder til den regeringstid, der følger efter opstandelsen og forvandlingen og udfrielsen af Guds børn, Guds arvinger og Kristi medarvinger (Rom 8:17-19, 23). Uden modsigelse er Åb 20:4, 6 klar som bevis for, at denne regering er fremtidig, for det viser os, at det alene er et privilegium for dem, der har del i den første opstandelse – den første opstandelse, som sker samtidig med forvandlingen af de hellige, som lever til den tid – og denne opstandelse kommer først, når Jesus vender tilbage til jorden. (1 Kor 15:23-26, 42-44, 51-54. 1 Thess 4:16-17) Skriften viser til overflod, at Guds kongerige først kommer, når Jesus vender tilbage til jorden – ikke før han kommer, ikke før hans genkomst. Fra de omtalte skriftsteder ser vi, at Bibelen behandler menigheden fra to sider:
Kongerigets skabelse Således som Skriften fremsætter sagen, skulle kongeriget begynde med ånds-avlingen af dets enkelte medlemmer (Joh 1:12-13). Denne avling gjorde dem til ”nye skabninger” i fostertilstand (2 Kor 5:17), det vil sige i deres sind, ikke deres legeme. Herefter begyndte de at vokse i nåde og kundskab i deres fostertilstand (2 Pet 3:18. Ef 4:15). Til sidst skulle det ende med deres legemes fødsel og forvandling i den første opstandelse, hvor de ville få del i den guddommelige natur og blive til himmelske mennesker (1 Kor 15:49-54. 2 Pet 1:4). Således fremsætter Bibelen de tre trin, der skal til for skabelsen af kongeriget. Alle de, der viser sig trofaste som sådanne, gennemgår disse tre trin, der begyndte med ånds-avlingen og vil blive fuldendt i åndsfødslen. De tre trin udgør de skabelseshandlinger, hvorved Gud frembringer skabelsen af en ny orden af væsener til fuldendelse, og det vel at mærke på det guddommelige tilværelsesplan, det himmelske, åndelige tilværelsesplan. Det middel, som Gud anvender for at frembringe den ”nye skabning”, er hans ånd og sandhedens ord (1 Pet 1:23. 1 Kor 6:11. Joh 17:17), og hans forsynsledelse og opdragelse (Rom 8:28-29. Hebr 12:5-13). Spørgsmålet om at bringe den ”nye skabning” til eksistens, er i Skriften fremsat i billedet af et menneskeligt væsens udvikling. Derfor er Gud - i harmoni med dette billede - fremstillet som Faderen, der ville avle den ”nye skabning” som sine børn (Jakob 1:18). Vore oversættere af Bibelen har i nogen grad fordunklet spørgsmålet om avlingen og åndsfødslen ved til tider at oversætte det græske ord gennao, der betyder at avle, til det danske ord født, når der skulle have været oversat med avle. Men til tider oversætter de på rette måde gennao ved udsagnsordet at føde, når det refererer til opstandelsen (Joh 3:3-8) – læs artiklen ”Født på ny?”. Den ”nye skabning” bliver kaldt ”Guds børn” eller ”Guds sønner” (Rom 8:16, 19. 1 Joh 3:1-2). Årsagen til dette er, at Gud har adopteret dem som sine børn/sønner. Guds engle kaldes ”Guds sønner”, fordi de er skabt direkte af Gud. Alle skabninger, som er direkte skabt af Gud, kaldes hans ”sønner”. Den første jordiske mand, Adam, var ”søn af Gud” (1 Mos 5:1, Lukas 3:38), fordi han blev skabt direkte af Gud. Alle de andre jordiske mænd er blevet født af en kvinde, og derfor kaldes de ”menneskesønner” eller ordret ”Adams sønner” (hebraisk: bene adam); de er Adams sønner, avlet i hans billede (1 Mos 5:3) – derfor er alle mænd og kvinder af natur sønner og døtre af Adam, ikke sønner af Gud. Den ”nye skabning” vil blive født direkte af Guds ånd i opstandelsen eller forvandlingen, og dermed blive ”Guds børn”. Hvem kan – eller kan ikke – komme ind i Himlens kongerige? Mange er overbeviste om, at deres tro på Jesus sikrer dem en adgangsbillet til Himlens kongerige – men de tager fejl. Det er ikke alle mennesker, der siger ”Herre” til Jesus, der vil komme ind i kongeriget. Det er ikke alle, der siger ”Jeg tror på Jesus”, der vil komme ind i kongeriget, men kun den, der gør Jesu faders vilje – de mennesker, der begår lovbrud, får ikke lov til at komme ind: ”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himlens kongerige, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt 7:21-23) Utugtige, afgudsdyrkere, ægteskabsbrydere, griske mennesker, bøsser, tyve, drankere osv., skal ikke arve Guds kongerige – hvis et menneske ikke omvender sig fra en sådan livsførelse, skal det ikke arve Guds kongerige: ”Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds kongerige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds kongerige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1 Kor 6:9-10)
”For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk – det er det samme som en afgudsdyrker – har lod og del i Kristi og Guds kongerige. Lad ingen føre jer bag lyset med tomme ord; for det er den slags, der nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. Gør derfor ikke fælles sag med dem.” (Ef 5:5-7)
”Kødets gerninger er velkendte: utugt, urenhed, udsvævelse, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, misundelse, hidsighed, selviskhed, splid, kliker, nid, drukkenskab, svir og mere af samme slags. Jeg siger jer på forhånd, som jeg før har sagt, at de, der giver sig af med den slags, ikke skal arve Guds kongerige.” (Gal 5:19-21) Ingen personer, som består af biologisk ”kød og blod”, kan komme ind i Guds kongerige. Derfor må de mennesker, som skal arve kongeriget, gennemgå en bogstavelig forvandling – deres jordiske legeme skal forvandles til et himmelsk legeme, eller med andre ord: de blev oprindeligt født som jordiske skabninger, men for at kunne arve kongeriget må de blive forvandlet til åndeskabninger. ”Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds kongerige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.” (1 Kor 15:50-52)
”Ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.” (1 Kor 15:49)
”Han (Jesus) skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.” (Fil 3:21) Det er meget vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds kongerige. Rigdommens blændværk bedrager de rige mennesker, så de ikke bærer frugt, og hvis et menneske ikke bærer frugt, så bliver det fjernet fra Jesus: ”Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himlens kongerige. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds kongerige.” (Matt 19:23-24)
”Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt.” (Mark 4:18-19)
”Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han...” (Joh 15:1-2) De mennesker, som ikke vender om og modtager budskabet om Guds kongerige som ydmyge børn, kommer slet ikke ind i kongeriget: ”Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds kongerige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.” (Mark 10:15)
”Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himlens kongerige.” (Matt 18:3) Syndere, der omvender sig, bliver budt velkomne i Guds kongerige: ”Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds kongerige før jer. For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham.” (Matt 21:31-32) Guds kongerige må indtage førstepladsen i den kristnes liv: ”Men søg først Guds kongerige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Matt 6:33)
”Himlens kongerige ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.” (Matt 13:45-46) Et menneskes trosbekendelse om hvem, der er Gud den Højeste, og hvor mange personer han er, har ifølge Jesu ord afgørende betydning for, hvor langt et menneske er fra Guds kongerige. I henhold til det at komme ind i Guds kongerige, er det derfor meget skadeligt at bekende troen på en falsk og ubibelsk gud, som f.eks. ”Den treenige Gud”, ”Allah”, ”Buddha” osv: ”En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« Jesus svarede: »Det første bud er: ›Hør Israel! Jahveh vor Gud, Jahveh er én, og du skal elske Jahveh din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.‹ Dernæst kommer: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ Intet andet bud er større end disse.« Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre.« Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds kongerige.” (Mark 12:32-34) Jesus forlanger af sine tjenere, at de skal arbejde med den formue, han har betroet dem. Den dovne og dårlige tjener, bliver kastet udenfor: ”Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. Ligeledes tjente han med de to talenter to til. Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde! Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er. Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” (Matt 25:14-30. Læs også Luk 19:11-27)
”Han sagde: »En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage. Han kaldte ti af sine tjenere til sig, gav dem ti pund og sagde: Arbejd med dem, indtil jeg kommer tilbage.” (Luk 19:12-13) Den, der elsker sit liv i denne verden mere end Guds kongerige, er ikke egnet for Guds kongerige: ”Men Jesus sagde til ham: »Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds kongerige.« Og en anden sagde: »Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.« Jesus sagde til ham: »Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds kongerige.” (Luk 9:60-62) Hvis et menneskes retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer det slet ikke ind i kongeriget: ”Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himlens kongerige. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himlens kongerige. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himlens kongerige.” (Matt 5:19-20) Falsk lære kan hindre mennesker i at komme ind i Himlens kongerige. Præsterne på Jesu tid, de skriftkloge, farisæerne og saddukæerne, gik ikke selv ind i Himlens kongerige, og samtidig hindrede de med deres falske lære også andre i at komme ind: ”Jesus sagde til dem: »Se til, at I tager jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« De talte med hinanden og sagde: »Det er, fordi vi ikke har brød med.« Da Jesus blev klar over det, sagde han: »Hvorfor siger I til hinanden, I lidettroende, at det er, fordi I ikke har brød med? Kan I endnu ikke fatte, eller husker I ikke de fem brød til de fem tusind, og hvor mange kurve I da samlede? Eller de syv brød til de fire tusind, og hvor mange kurve I da samlede? Hvorfor fatter I ikke, at jeg ikke talte til jer om brød? Men tag jer i agt for farisæernes og saddukæernes surdej.« Da forstod de, at han ikke sagde, at de skulle tage sig i agt for surdej til brød, men for farisæernes og saddukæernes LÆRE.” (Matt 16:6-12) ”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himlens kongerige for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.” (Matt 23:13) Vi skal også være på vagt i dag, for forholdene i dag er lige så slemme som dengang, ja måske værre endnu. Mange præster i vore dages kirkesekter, er også repræsentanter for den falske religion, der hindrer mennesker i at komme ind i Himlens kongerige. Kongerigets natur Er kongerigets natur jordisk, eller er det himmelsk? Vi behøver ikke at være i tvivl om svaret på dette spørgsmål, læg blot mærke til hvad Paulus skriver: ”Ja, Herren vil fri mig fra alt ondt og bringe mig frelst ind i sit himmelske kongerige. Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.” (2 Tim 4:18) Paulus håbede på at blive frelst ind i et himmelsk kongerige, ikke ind i et jordisk kongerige. Jesus sagde, ”Jeg er ikke af denne verden” – hvorfor sagde han det? Det sagde han, fordi han kom fra den himmelske verden. Jesus sagde også, at hans kongerige ikke er af denne verden – hvorfor det? Fordi hans kongerige ikke tilhører den jordiske verden, men den himmelske verden: ”Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden.” (Joh 8:23) ”Jeg er kommet ned fra himlen...” (Joh 6:38) ”Jesus svarede: »Mit kongerige er ikke af denne verden. Var mit kongerige af denne verden, havde mine tjenere kæmpet for, at jeg ikke skulle udleveres til jøderne; men nu er mit kongerige ikke af denne verden.” (Joh 8:36) Vi læser også, at de helliges borgerskab er i himlene. Deres fædreland er det himmelske, og derfor er det også en nødvendighed, at de bliver forvandlet til himmelske mennesker, for ellers kan de ikke komme ind i den himmelske verden: ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” (Fil 3:20)
”Men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske.” (Hebr 11:16)
”Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus.” (Hebr 3:1)
”Han (Gud) oprejste os sammen med ham (Jesus) og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus.” (Ef 2:6)
”Det første menneske (Adam) var af jord, jordisk, det andet menneske (Jesus) er fra himlen. Som det jordiske menneske (Adam) var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske (Jesus) er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.” (1 Kor 15:47-49) At kongerigets natur er åndelig og himmelsk, kunne se ud som en hemmelighed for dem, der ikke forstår Bibelens lære angående Guds kongerige. Ja, det er i virkeligheden ”hemmeligheder” (Matt 13:10-12). Eftersom ”kød og blod” ikke kan arve Guds kongerige, må de mennesker, som skal arve dette rige, først blive Guds åndelige børn – de må forvandles og blive til himmelske mennesker. Som Jesus sagde til Nikodemus: Uden at nogen bliver født på ny, født af sandhedens vand og ånden, kan han ikke se eller komme ind i Guds kongerige (Joh 3:3,5). Jesus sagde: ”Jeg er ikke af denne verden” og ”Mit kongerige er ikke af denne verden”. Bibelen viser klart, at Jesus kom fra den himmelske verden, og Jesus forsikrede sine disciple om, at han gik bort til den himmelske verden for at gøre en plads rede for dem, for at de skulle være, hvor han var, nemlig i den himmelske verden: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort (til himlen) for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort (til himlen) og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er (i himlen).” (Joh 14:1-3) Dette er med til at opklare noget, som mange kristne har svært ved at forstå: På den ene side viser Bibelen, at det er Guds vilje, at mennesker skal leve på jorden (Sl 37:11. Es 45:11); men på den anden side taler den om at mennesker skal i himmelen. Hvordan kan det stemme overens? Jo, Gud har lovet at forvandle mange jordiske mennesker til himmelske mennesker, at adoptere dem som sine himmelske børn og give dem bolig i det himmelske Jerusalem (Rom 8:15-17. Hebr 12:22). Men Gud har også lovet at gøre jorden til et paradis fyldt med fredelige og lykkelige mennesker. (Sl 37:29. Es 65:17, 20-25). Det er Guds hensigt, at menneskene skal leve i lykke på jorden. Men om et menneske skal blive til et himmelsk menneske og få adgang til den himmelske verden, er ikke overladt til det enkelte menneske at vælge – Gud udvælger og adopterer dem selv (Joh 1:12-13; 6:44, 65. 1 Pet 2:4-5, 9. Rom 8:28-30; 9:16. 2 Thess 2:13-14) Kongerigets usynlighed Den omstændighed, at Guds kongerige er et himmelsk rige, og yderligere den omstændighed, at arvingerne til dette rige bliver åndeskabninger, er bevis for, at de vil være usynlige i deres himmelske legemer – man kan sige, at i grundsubstans vil de være usynlige for mennesker, og i deres materialisation vil de være synlige. Hvad menes med det? Jo, et menneske af ”kød og blod” kan ikke dematerialisere sig og overføre sig selv til den himmelske verden. Imidlertid viser mange skriftsteder i Bibelen, at Gud har givet gudssønnerne (englene) magt til at materialisere sig i synlig form og fremtræde som mennesker, iklædt menneskelige legemer, og når de har overbragt menneskene deres budskab og udført deres ærinde som Guds sendebud, har de dematerialiseret sig og derved gjort sig usynlige for det menneskelige øje, hvorefter de er vendt tilbage til det åndelige tilværelsesplan. Når de er fremtrådt synlige har de talt, spist, gået, siddet og lignet mennesker så meget, at nogle mennesker endda har haft gudssønner som gæster uden selv at vide det (Hebr 13:2). Jesus havde også magt til at materialisere sig i synlig form, og derefter gøre sig usynlig, efter sin opstandelse – læs f.eks. Luk 24:13-32. Det er derfor også rimeligt at antage, at arvingerne til Guds kongerige vil have denne magt, da de skal blive ligesom Jesus (Fil 3:21). Vi ved, at gudssønnerne (englene) er ånder (Hebr 1:7,14), og at de som sådanne er usynlige. Den eneste måde, de derfor kan åbenbare sig på for vort fysiske øje, er ved at materialisere sig i naturlige legemer og vise os dem, således som Skriften siger, de har gjort ved flere forskellige lejligheder. Men i ethvert tilfælde var de legemer, der sås, ikke gudssønnernes åndelegemer – men dem, hvori de materialiserede sig. Vi kan være sikre på, at dersom gudssønnernes legemer er usynlige for os, så må også den højeste orden af åndevæseners legemer være usynlige. Derfor har aldrig et menneskevæsen af ”kød og blod” set Guds legeme (Joh 1:18; 5:37. 1 Tim 1:17. Kol 1:15). Heller ikke kan noget menneske se det legeme, som Jesus har nu, idet det er et himmelsk legeme. Ved at sammenligne ånder med vinden, belærte Jesus Nikodemus om, at de, der bliver født af Ånden, vil være usynlige: ”Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” (Joh 3:8) Ligesom vinden kommer og går, usynligt for os, erfarer vi, at den er der, ikke ved at vi ser den, men gennem andre sanser og ved dens synlige virkninger; således sagde Jesus, er det med alle, der er født af Ånden. Og sådan skal alle blive, der skal arve Guds kongerige, for den der ikke bliver født af Ånden, kan ikke se eller komme ind i Guds kongerige (Joh 3:3,5). Nikodemus kunne ikke forstå, at Guds kongerige ikke kunne ses, for han tænkte jordisk og kødeligt, og dette var et stort problem for Nikodemus’ forståelse. Guds kongerige er ikke jordisk og kødeligt, men himmelsk og åndeligt, hvilket Jesus også gjorde Nikodemus opmærksom på (Joh 3:12). Betyder det så, at mennesker ikke skal se Jesus og de hellige, når Guds kongerige bliver oprettet? Nej, Jesus vil materialisere sig i synlig form, sådan at alle mennesker kan se ham, når han kommer og opretter kongeriget: ”For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også Menneskesønnens komme være... Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed.” (Matt 24:27, 30) ”Se, han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham...” (Åb 1:7) Men Jesus og de hellige vil i deres åndelige legemer være usynlige for mennesker. Nogle synes måske, det lyder mærkeligt, at usynlige regenter skal styre verden. De vil spørge, hvorledes der kan være usynlige regenter. Ja, det lyder måske mærkeligt, men Skriften fortæller os, at det i øjeblikket er et usynligt kongerige, der styrer denne verden, nemlig Satan og hans engle og dæmoner (Matt 12:24-28. Luk 4:5-7. Joh 14:30; 16:11. 2 Kor 4:4. Ef 2:2; 6:11-12). Satan og hans engle er alle sammen usynlige, og vi ved - ikke blot fra Bibelen, men også fra denne verdens gerninger - at Satan og hans engle regerer over den nuværende onde verden (Kol 1:13. Gal 1:4). Som undersåtter har han menneskene i almindelighed, og dem kontrollerer han gennem denne verdens jordiske konger, diktatorer og regeringer. Satan regerer despotisk over dem som en tyran. Magten over alle jordiske kongeriger er overgivet til Satan i den nuværende tidsalder (Luk 4:5-6), men hans regering i den åndelige verden er usynlig for os mennesker. Vi kan kun ud fra virkningerne af hans regering se, hvad han gør, for vi ved, at han skånselsløst ødelægger sine jordiske konger og regeringer, når de ikke længere tjener hans formål – han giver magten til hvem han vil (Luk 4:6). Men han gør ikke dette ved at gøre sig synlig, men ved handlinger, der kan iagttages blandt menneskene. Derfor er det ikke umuligt eller usandsynligt, at Guds kongerige i grundsubstans er usynligt. Når Guds børn bliver forvandlet, skal de se Jesus ”som han er”, dvs., som har ser ud i sit usynlige himmelske legeme (1 Joh 3:2). Menneskene har ikke noget håb om at skulle se Jesus, ”som han er”, men kun som han materialisere sig i synlig form, som f.eks. når han kommer på himlens skyer. Men Guds børn skal blive ligesom Jesus (1 Joh 3:2), og dette indebærer, at de bliver usynlige som vinden. Men de vil også kunne materialisere sig i synlige legemer, nøjagtigt som Jesus kunne gøre det efter sin opstandelse, og dette vil de sikkert gøre, så tit de vil og så tit, der er behov for det. Kongerigets undersåtter Dette, at Jesus skal komme tilbage til jorden og regere sammen med de hellige, er desværre en ukendt ting for rigtigt mange kristne. Den almindelige lære går ud på, at Guds børn skal leve en isoleret tilværelse i himlen, uden kontakt med jorden og dens beboere. Denne lære har været medvirkende til den store forvirring angående Guds kongerige. Ifølge Skriften skal det himmelske kongerige ikke være isoleret i himmelen, men det skal regere på jorden: ”Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud ud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag og gjorde dem til et kongeligt folk og til præster for vor Gud, og de skal være konger på jorden.” (Åb 5:9-10, d.aut.1992) Hele den ikke-udvalgte del af menneskeslægten, som Skriften kalder ”folkeslagene”, vil blive kongerigets undersåtter, hvad enten de er levende eller døde ved tiden for kongerigets oprettelse. Magten og myndigheden over ”folkene” vil blive overgivet til Jesus og Guds børn: ”I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn, og han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Og der blev givet ham herredømme, ære og kongerige; alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå, hans kongerige skal ikke gå til grunde.” (Dan 7:13-14, Septuagint) ”På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom...” (Sl 2:8) ”For kongemagten tilhører Herren, han hersker over folkene.” (Sl 22:29) ”Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter...” (Åb 12:5) ”Den, der sejrer og trofast gør mine gerninger indtil enden, ham vil jeg give magt over folkene; han skal vogte dem med et jernscepter, som når lerkar knuses.” (Åb 2:26-27) ”Da sagde han: Godt, du gode tjener, du har været tro i det små, derfor skal du have myndighed over ti byer. Den anden kom og sagde: Herre, dit pund har givet fem pund. Og til ham sagde han: Du skal have fem byer under dig.” (Luk 19:17-19) ”Og kongeriget og herredømmet og magten i alle kongeriger under himlen blev givet til den Højestes helliges folk. Hans kongerige er et evigt kongerige, og alle magter skal tjene og lyde ham.” (Dan 7:27, Septuagint) ”Og igen siger Esajas: Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe.” (Rom 15:12) ”Han lægger folkene under os, folkeslagene under vore fødder.” (Sl 47:4) ”Du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.” (Sl 67:5) ”Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse.” (Åb 19:15) Folkeslagene vil blive bragt frem fra graven i de tusind år (Åb 20:13), for at modtage en lejlighed til at blive genoprettet til den fuldkomne tilstand, fra hvilken Adam og alle, der var i hans lænd, faldt. De vil blive modtaget af Jesus og de hellige og blive hjulpet til omvendelse og genoprettelse. (Es 29:18, 24; 35:5-10; 55:7. Dan 12:2-3. ApG 3:21; 24:15. Joh 5:28-29). At Guds børn selv har været mennesker, vil desuden sætte dem i stand til at forstå menneskene og føle med dem, ligesom Jesus (Hebr 4:15-16). De ved, hvad det vil sige at være træt, bekymret og nedslået. De ved, hvor krævende det er for et menneske stadig at skulle være tålmodig, venlig, barmhjertig og tro i det små. Og mange af dem har været kvinder og vil i særlig grad kunne forstå kvinders følelser og behov (Gal 3:28). Resultater af kongerigets regering Resultaterne af dette himmelske kongerige på jorden, vil blandt andet være, at Satans styre bliver bragt til ophør. Jorden vil blive befriet for falsk religion. ”Davids faldne hytte” vil blive genoprettet (ApG 15:16). Israels tolv stammer vil blive genrejst (Es 49:6). Resultatet af Guds kongerige vil også blive en velsignelse af alle folkeslag ved en opstandelse fra graven (Joh 5:28-29), med mulighed for at komme til sand kundskab om Gud (Hab 2:14), samt den fuldstændige udryddelse af alle forbandelsens følger, som de vanhellige frugter af Satans styre, autoritet og magt. Jorden vil blive forvandlet til et herligt paradis, og sorg, sygdom og død vil blive afskaffet. Men ikke alle mennesker vil opnå evigt liv. De, der ikke vil omvende sig og forbedre sig, men vil fortsætte med at være oprørske mod Gud og Jesus under de tusind år, vil efter en 100 års prøvetid blive afskåret fra livet (Es 65:20), mens de, der vil forbedre sig udad til, men uden en virkelig omdannelse i hjertet, vil leve i alle de tusind år – men når Satan slippes løs fra afgrunden ved de tusind års afslutning, vil deres vanhellige hjertetilstand blive åbenbar, og de vil blive straffet med den anden død, evig tilintetgørelse (Åb 20:7-9, 15. Sl 37:9-10). De mennesker, der under de tusind år vil praktisere sandhed og retfærdighed ud fra kærlighedens principper, vil blive løftet op til menneskelig fuldkommenhed ikke blot i deres evner, men også i deres karakter (Es 66:10-14) og vil således blive i stand til at forblive trofaste under den endelige prøve i den lille tid efter de tusind år, og de vil arve jorden for evigt som et genoprettet paradis (Matt 25:35-40. Es 65:16-25). Dette vil blive de storslåede resultater af Jesus og menighedens regering på jorden (Åb 21:3-5; 22:1-3). De efterfølgende tidsaldre vil blive vidne til opfyldelsen af englenes sang om ære til Gud i det højeste og fred på jorden blandt mennesker, og alle væsener i universet skal prise Gud den Højeste, Jahveh, og Jesus i deres herlige person, hellige karakter, vidunderlige plan og store gerninger (Åb 5:13). Må derfor enhver, der har kærlighed til Gud og mennesket, til Sandheden og retfærdigheden, bede, ”Komme dit kongerige; din vilje ske, som i himmelen således også på jorden!” Amen! |
