Hvad er Guds rige?

   Hvilken velsignelse vil det ikke blive for os mennesker, når jorden for bestandig bliver befriet for lovløshed, sygdom og død! Guds rige vil gøre ende på sorg, lidelse og død og standse de bitre tårer. De frygtelige smerter sygdom kan medføre, vil ikke eksistere mere, og alderdomsprocesserne, som svækker mennesket, vil være bragt til ophør. Overalt vil folk glæde sig over ungdom, kraft og liv. Der vil herske fred, og ingen mennesker eller dyr vil forvolde ondt eller ødelæggelse på jorden.                                                              

Det var da pragtfulde nyheder, ikke sandt? Nogle mennesker trækker ganske vist på smilebåndet ad disse nyheder, men dette er ikke fri fantasi. Det hører med til dét, Gud har sat sig for, og han giver os dette budskab:

”Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund.” (Es 11:6-9)  

Gud Jahveh er universets absolutte hersker og konge. Men mennesker, som ikke forstår eller anerkender dette, har selv oprettet forskellige regeringer i løbet af de sidste seks tusinde år. Hvad enten det har været stammeherredømme, monarki, diktatur eller et demokratisk politisk system, må man indrømme, at det ikke er lykkedes nogen af dem at stille folket tilfreds eller give det, hvad det trænger til. Det skyldes, at både de styrende og undersåtterne har overset det eneste nødvendige, nemlig at Guds rige må styre jordens anliggender. 

Mange mennesker har hørt evangeliet (det gode budskab) om Jesu Kristi navn, men ikke så mange har hørt det gode budskab om Guds rige! Langt de fleste mennesker har derfor kun hørt 50% af evangeliet. De første kristne forkyndte ikke kun om Jesus Kristus, men også om Guds rige. (ApG 8:12; 19:8; 20:25; 28:23,30-31)     

Men hvad er Guds rige? Guds rige er et kongerige, som skal oprettes en gang i fremtiden her på jorden, og det skal overtage det totale verdensherredømme. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger på jorden, og selv skal det bestå i al evighed (Daniel 2:44, 7:13-14,18,22,27. Åb 11:15). Alle konger og regeringer, som har magten på jorden i dag, vil miste deres magt og blive afløst af Guds rige, som vil være et kongerige med en retfærdig og kærlig regering, der vil indføre sand fred og kærlighed på hele jorden! Denne nye regering vil ikke ligne vore dages demokratier eller diktaturer, men det vil være et teokrati – dvs. et Guds-styre.

Spørgsmålet om verdensherredømmet blev rejst, da mennesket skilte sig ud fra Guds retfærdige styre og begyndte at gå sine egne veje under Satans usynlige ledelse. Gud gav derfor i Edens have sit ord på, at langt ude i fremtiden ville han selv oprette et verdensomfattende rige. Hans erklæring herom er den første profeti, der blev udtalt til menneskene, og vi finder den gengivet i 1 Mosebog 3:15. Det var et højtideligt løfte om, at kvindens ”afkom” en dag skulle knuse Slangens hoved. Slangen er Satan og Djævelen, han som forfører hele verden. (Åb 12:9) 

Som tiden gik, udtalte Gud sig yderligere om dette oprindelige løfte, idet han sluttede en pagt om Riget med sine venner Abraham, Isak og Jakob vedrørende dette afkom, som skulle velsigne alle jordens slægter. Senere blev det gennem Jakob åbenbaret, at det lovede afkom skulle komme gennem hans søn Judas stamme. (1 Mos 17:7-8; 22:16-18; 26:3-5; 28:13-15; 49:10) Endnu senere oprettede Gud et teokrati, det vil sige et Guds-styre, over Jakobs efterkommere, Israels tolv stammer. Det var dog ikke det rige, der blev lovet i Edens have. Det knuste ikke Satan, og det velsignede heller ikke alle jordens slægter. Det var kun et forbillede på det større rige, der senere skulle komme. 

I det gamle Israel, havde kongens palads, Jahvehs tempel og hellige ark deres plads i Jerusalem. Det var ikke Israels folk, der udvalgte David som konge, men Gud selv, og derfor siges der, at kongen sad på ”Jahvehs trone”. Han var Guds synlige, kongelige repræsentant. Gud var den egentlige hersker, og han valgte og salvede selv den konge, der skulle repræsentere ham. David var en mand efter Guds hjerte, af Judas stamme. Derfor sluttede Gud en evig pagt om Riget med ham, om at det skulle gå i arv til hans efterkommere. (ApG 13:22. 2 Samuel 7:12-16) 

Da Israel vendte sig fra Gud, og ikke ville tilbede ham og følge hans love og bud, så lod Gud forbandelserne, som Moses havde talt om, ramme Israel. (5 Mos 29:9-27) Da resterne af Davids kongerige nærmede sig sit endeligt, udtalte Gud:

”Grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.” (Ez 21:27, d.aut.1931)

Med Jerusalems ødelæggelse i år 587 f.Kr. blev de sidste rester af Davids kongerige omstyrtet. Gud brugte den babyloniske konge, Nebukadnesar, som et redskab til at bringe denne straffedom over Israel. Siden denne tid har Davids kongerige ligget i ruiner. Men Bibelen siger klart og tydeligt, at Davids kongerige skal genoprettes – her er nogle eksempler: 

”På den dag rejser jeg Davids faldne hytte; jeg tætner revnerne, rejser det, der er revet ned, og genopbygger den som i fortidens dage... Jeg vender mit folk Israels skæbne, de skal genopbygge de forladte byer og bo i dem, de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten. Jeg planter dem på deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op fra den jord, jeg har givet dem, siger Herren din Gud.” (Amos 9:11, 14-15) 

”For der skal komme dage, siger Herren, da jeg vender mit folk Israels og Judas skæbne og fører dem tilbage til det land, jeg gav deres fædre, og de skal tage det i besiddelse, siger Herren... Dette siger Herren: Nu vender jeg skæbnen for Jakobs telte og forbarmer mig over hans boliger. Byer skal genopbygges på deres ruinhøje, borge skal stå, som de stod. Der skal lyde lovsang og glædeslatter fra dem. Jeg gør dem talrige, få skal de ikke være; jeg gør dem herlige, ringe skal de ikke være. Jakobs sønner skal være som før, hans menighed skal bestå for mit ansigt. Jeg straffer alle deres undertrykkere. Deres hersker skal være en af deres egne, den mægtige skal udgå af deres midte.” (Jeremias 30:3, 18-21) 

”Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to kongeriger. De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid.” (Ezekiel 37:21-28) 

Der kan ikke være nogen tvivl om, at ordene i disse skriftsteder ikke kan anvendes på de kristne. Ordene kan kun anvendes på det kødelige Israel, som igennem mange århundrede har gennemgået svære lidelser. En nation uden land i mange århundreder. Et folk adspredt blandt alle andre folk, og som alligevel i overensstemmelse med de guddommelige løfter er vendt tilbage til Kana’ans land, også kaldt Palæstina. Jøderne er i sig selv et mirakel i verdenshistorien uden sidestykke. Men Israel kongerige er endnu ikke blevet genopbygget ”som i fortidens dage”, Jakobs sønner er ikke blevet, som de var før, hvilket Guds ord udtrykkeligt siger, de skal blive. Og Jesus sagde direkte til sine tolv disciple:

”Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.” (Matt 19:28)

Jakobs tolv stammer, der ikke eksisterer nu, må nødvendigvis genrejses, for ellers kan Jesu disciple ikke dømme dem, som Jesus sagde de skulle. Men også dette, siger Bibelen, vil ske:

”Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem; derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende.” (Es 49:6)

Jesus skal altså genrejse Jakobs stammer. Hvornår? Når han kommer tilbage til jorden (ApG 15:16). Det folk, som engang nød den ære at være det eneste folk, for hvem de guddommelige hensigter blev åbenbaret, kommer igen til at spille en afgørende rolle i Guds plan. Det er derfor ikke uden betydning, at jøderne de sidste 100 år er vendt tilbage i stort antal til Palæstina, og at staten Israel blev oprettet i 1948. Det fremgår klart af Bibelens profetier, at Jerusalem vil være en jødisk by når Jesus vender tilbage. (Zak 12:8-10; 14:2-11)

Men når vi taler om Guds rige, skal vi lægge særligt mærke til, hvad apostel Paulus skrev til menigheden i Rom:

”Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind.” (Rom 11:25)

Det vil sige, indtil det udvalgte antal af hedningerne, som tillige med Israels udvalgte skal udgøre Guds riges konger og præster, er indgået til den højeste gunst, fra hvilken Israel som nation blev forkastet. I overensstemmelse med dette sagde Jesus til jøderne:

”Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter.” (Matt 21:43)

Løfterne om ”kongeriget for Israel” er aldrig blevet taget fra jøderne som folk, men Jesus sagde, at ”Guds rige” skulle tages fra dem. Guds rige er altså ikke det samme rige som kongeriget for Israel. Når de kaldede og udvalgte fra hedningerne og det kødelige Israel er gået ind i Guds rige, så skal derimod ”hele Israel frelses – som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob.” (Rom 11:26)

Et retfærdigt styre 

Det, menneskeheden først og fremmest har brug for, og har haft brug for i seks tusind år, er at blive bragt tilbage til et fuldstændigt harmonisk forhold til Gud den Højeste, Skaberen. For at genindføre retfærdigheden på denne planet har Gud selv truffet foranstaltning til at oprette et rige. Denne forvaltning eller dette styre vil blive udøvet af Kristi rige. Selve Guds riges formål vil blive at knuse alt oprør og indføre retfærdighed på jorden, og at ”sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske.” (Ef 1:10) Derfor skal Satan og hans gudløse organisation knuses under Kristi riges uimodståelige magt. (1 Kor 15:25) Ved hjælp af denne forvaltning vil Gud bringe alle, der lever på jorden, i fuld harmoni med sine love og retsregler; det er dette rige, vi beder om, når vi siger: ”Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden.” (Matt 6:10)  

Hvad vil alt dette betyde for menneskenes indbyrdes forhold? Forenet i ren tilbedelse af deres himmelske Fader vil folk af alle racer og nationaliteter leve sammen som en stor familie af brødre og søstre. (ApG 10:34-35) Når Guds fredsfyrste, Jesus Kristus, gennem Guds rige hersker over hele jorden, vil jorden ikke længere være opdelt politisk. Kristi rige vil ikke tillade, at noget nationalistisk hovmod forårsager had, strid og blodsudgydelse. (Es 9:6) Alle dødbringende krigsvåben vil blive tilintetgjort for evigt. (Mika 4:3. Es 2:4. Sl 46:10) Der skal ikke mere være krig. Hvilken velsignelse for menneskeheden! 

Jesus Kristus vil administrere jordens forhold på en sådan måde, at det medfører varige goder for alle mennesker. At Jesus Kristus er egnet til at styre og være konge, det har han allerede på vidunderlig måde vist, idet han endog har givet sit eget liv til gavn for dem, der skal være hans undersåtter. Bibelen viser endvidere, at intet – hverken fristelser, tvang eller hån, end ikke døden – har kunnet tvinge Jesus bort fra at gøre det rette. Vi kan derfor være overbeviste om, at der under hans styre ikke vil være nogen undertrykkelse, uretfærdighed eller korruption. 

Ville du ikke også sætte pris på, at de, der styrer, altid taler sandhed? Jesus taler altid sandhed. (Joh 1:14; 18:37) Og hvem føler sig ikke tiltrukket af en, der lægger ægte kærlighed og oprigtig interesse for andre for dagen? Da Jesus gik omkring og forkyndte den gode nyhed om Guds rige, fortæller Bibelen os at han gavmildt brugte den magt, Gud havde givet ham til at helbrede syge, både legemligt og åndeligt. (Matt 9:35-36) Det ville have været storslået at leve dengang Jesus tjente på jorden, men det vil blive langt mere storslået at leve på jorden, når han kommer igen for at genoprette alt det, som profeterne har talt om (ApG 3:21). Når Jesus vender tilbage til jorden, så vil han bruge sin magt til gavn for hele menneskeheden, og hans regering vil være en velsignelse for menneskeheden. 

Sammen med Jesus i Guds rige vil der være konger, præster og tjenere, som er udtaget blandt mennesker på jorden og gjort fuldkomne af Jesus. (Åb 5:10) Også de har vist, at de elsker retfærdighed og ønsker at tjene Gud. Jesus skal sammen med disse medregenter og tjenere styre med retfærd: ”Kongen skal regere med retfærdighed og stormænd styre med ret.” (Es 32:1) 

De tusind år  

Guds rige begynder med et genoprettelsesprogram, der strækker sig over ét tusind år. I den tid vil Jesus Kristus og medlemmerne af hans regering ikke blot tjene som konger, men også som Guds præster, til gavn for alle deres undersåtter på jorden. (Åb 20:6) Hvorfor? Fordi alle mennesker på jorden vil have brug for at blive befriet fra trældommen under forgængeligheden for at opnå den frihed, som Guds børn får i herligheden. (Rom 8:19-21) Selv efter at de onde mennesker er blevet tilintetgjort, vil de mennesker, der overlever, stadig være ufuldkomne som følge af den synd, de har arvet fra Adam. De urette ønsker, der bor i deres ufuldkomne kød, vil stadig være i strid med sindets og hjertets rette ønsker. (Rom 7:21-23) For helt og fuldt at blive antaget som Guds børn må de derfor først modtage hjælp fra Guds og Kristi præster. Hvad vil disse gøre for dem? 

De vil eje en magt og evne, som alle menneskelige regeringer hidtil har manglet: Magten til at befri mennesker for synd og ufuldkommenhed. Denne magt har Guds præsteskab på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Guds søn og hans medpræster vil da anvende Jesu Kristi offer direkte til gavn for alle de lydige mennesker. Ved stadig at gøre fremskridt i retfærdighed og ved hjælp af Guds præsteskab, vil menneskene lidt efter lidt blive unge og stærke og vil til sidst opnå et fuldkomment helbred, både på sind og legeme. De vil blive helt udfriet fra den trældom under synd og død, som de har arvet fra Adam. Ja, på denne måde vil Gud ”tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet.” (Åb 21:4) Menneskene skal glæde sig over at få et fuldkomment helbred! Ligesom Guds søn helbredte spedalske og lamme og blinde, da han var på jorden, på samme måde vil hans retfærdige styre få al sygdom og lidelse til at forsvinde. Der vil ikke mere være behov for læger og hospitaler. Når sygdom og død er fjernet, vil noget, som overalt på jorden har fremkaldt mange tårer, være borte. Hvor vidunderligt bliver det ikke, når folkeslagene opnår fuldstændig frihed fra synd og bliver i stand til fuldkomment at efterleve Guds retfærdige normer med hensyn til tale, tanke og adfærd!  

Lad os læse i Bibelen om nogle af de storslåede ting, som Gud vil gøre for sit folk. 

Boliger og varigt arbejde til alle:

”De skal genopbygge de forladte byer og bo i dem, de skal plante vingårde og drikke vinen, de skal anlægge haver og spise frugten”, ”Men den, der adlyder mig, bor trygt og lever uforstyrret uden frygt for ulykker.” (Amos 9:14. Ordsp 1:33) 

Mad nok til alle:

”Gid der må være overflod af korn i landet, på bjergtoppene skal det bølge; som Libanon skal dets frugt modnes, dets korn skal stå som græsset på marken”, ”Du åbner din hånd og mætter alle skabninger med det, de ønske”, ”Kom, alle I, der tørster, kom og få vand! Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis! Kom og køb korn uden penge, vin og mælk uden betaling!” (Sl 72:16; 145:16. Es 55:1) 

Kriminalitet, vold og ondskab fjernes:

”Forbryderne bliver udryddet... Kun et øjeblik, så er det ude med den uretfærdige, ser du efter, hvor han boede, er han der ikke mere”,  ”De uretfærdige skyder op som planter... alle forbrydere blomstrer, blot for at blive tilintetgjort for evigt”, ”Alle de ugudelige i landet vil jeg gøre det af med hver morgen. Jeg vil udrydde alle forbrydere af Herrens by.” (Sl 37:9-10; 92:8; 101:8) 

Krig bringes til ophør, og global fred indføres:

”De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Men de skal sidde hver under sin vinstok og sit figentræ, uden at nogen jager dem bort”, ”Bjergene skal bære fred for folket, og højene retfærdighed”, ”Fred, fred for den, der er langt borte, og for den, der er nær, siger Herren.” (Mika 4:3-4. Sl 72:3. Es 57:19)

Sygdom, alderdom og død overvindes:

”Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn”, ”Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere... livets træ... bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse.” (Sl 103:5. Åb 22:2-3) 

Døde oprejses og bydes velkommen til den nye jord 

Noget andet glædeligt og lykkeligt er udsigten til, at ens kære, som er døde, også vil få mulighed for at opleve de velsignelser, som Guds rige medfører over hele jorden. Jesus fremholdt dette håb, som gælder alle mennesker, som er døde, da han sagde: ”I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem.” (Joh 5:28-29). Hvor bliver det betagende og glædeligt, når denne nyhed for første gang meddeles rundt om på jorden: ”De døde oprejses!” 

Vi kan have fuld tillid til, at dette vil ske. Husk på, at da Jesus var på jorden, ikke blot helbredte han syge og krøblinge, men han bragte også døde tilbage til livet igen. (Matt 11:2-6)  Dette var et bevis på Guds vidunderlige magt til at oprejse døde. Måske husker du, at Jesus engang kom til en synagogeforstanders hus, fordi mandens tolvårige datter var død. Jesus talte til den døde pige og sagde: ”Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!” Og hvad skete der? Bibelen fortæller: ”Og straks stod pigen op og gik omkring.” Hvordan reagerede hendes forældre og de andre, der så dette mirakel? ”De blev fuldstændig ude af sig selv.” De kunne næsten ikke rumme den glæde og lykke, de følte. (Mark 5:35-42, se også Joh 11:38-44. Luk 7:11-16)   

Når Jesus vender tilbage til jorden for at genoprette alting, så vil han bruge sin magt til at oprejse de døde. Bibelen forsikrer os nemlig om, at der engang skal ske en opstandelse af både retfærdige og uretfærdige. (ApG 24:15) Hvilken glæde på hele jorden når gruppe efter gruppe af døde bliver oprejst fra graven! Forestil dig glæden og jubelen, når slægtninge genforenes! I stedet for dødsannoncer kan det være, at der til den tid offentliggøres meddelelser om, hvem der for nylig er blevet oprejst fra de døde, til stor glæde for alle, som har kendt dem. Det er mange milliarder, der er døde, men det skaber ikke noget problem for Gud. Han kan huske dem alle. Bibelen siger jo, at Gud ”bestemmer stjernernes tal og kalder dem alle ved navn”. (Sl 147:4) Tænk, hvad det vil sige! Det hævdes at der er mange hundrede millioner af mælkevejssystemer, og at hver mælkevej rummer mange hundrede millioner enkelte stjerner, og dog kender Gud stjernernes tal, og kalder hver enkelt stjerne ved navn. Antallet af alle de mennesker, der har levet på jorden, er lille i sammenligning hermed. Det vil derfor ikke være svært for Gud at huske alle, som er døde, og som kommer ind under Kristi genløsningsforanstaltning. Som Jesus sagde, alle, der er i gravene, skal komme ud der fra.

Vil de, når de kommer tilbage, være, som de var før? Vil vi kunne kende dem? Ja, de vil have samme personlighed, og vi vil kunne kende dem. Mennesker kan på ubestemt tid opbevare data, levende billeder og stemmer på en computer, og når de ønsker det, kan de læse, se og høre disse oplysninger. Gud kan gøre mere end det! Når tiden for opstandelsen kommer, kan han give hver enkelt et legeme, der passer til vedkommende, ligesom da han skabte den første mand, og han kan derefter på ny indgive hjernen nøjagtig den personlighed og hukommelse, som vedkommende har haft, og som er fyldt med alt det, han har lært og erfaret i sit tidligere liv. I opstandelsen vil vedkommende derfor komme frem med den samme personlighed, som han havde, da han døde, ligesom den opstandne Jesus bevarede sin personlighed. (Hebr 13:8) Du vil kunne genkende dem, du før har kendt. Hvor herligt at kunne se frem til dette!  

Apostel Johannes fik et syn af disse betagende begivenheder, der skal finde sted under Kristi styre, og vi kan læse om dette i Åbenbaringens bog. Synet viser os, at døden og Hades (menneskehedens fælles grav) vil give de døde tilbage, som er i dem. Ingen bliver ladt tilbage. Derefter vil den død, der skyldes nedarvet synd, være borte for bestandig. (Åb 20:13-14. Es 25:8) Der vil ikke mere være brug for bedemandsforretninger og gravsten. Ingen kirkegårde vil mere skæmme den paradisiske jords skønhed. 

De, der oprejses til liv på jorden, vil få mulighed for at opnå evigt liv på en paradisisk jord. Det vil være en tid med undervisning og opdragelse i retfærdighed for dem. På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen. (Es 29:18) De opstandne må rette sig efter Kristi styre, og hvad der står i Guds ord, for at deres sind kan blive fornyet og komme i harmoni med Guds vilje. De vil blive dømt hver især ”efter deres gerninger” (Åb 20:11-12). Når de tager imod den undervisning, der gives, vil mange ugudelige og uretfærdige ændre handlemåde, ligesom mange oprigtige mænd og kvinder allerede har gjort, efter de er kommet til tro på Gud og Jesus Kristus. (Es 11:9; 26:9; 35:8-9; 55:7) 

En endelig prøve vil afgøre, hvem der er værdig til at arve evigt liv 

Guds rige ved Jesus Kristus vil herske i al evighed, men ved udløbet af de første tusind år, vil det have gennemført et særligt formål med menneskene og jorden, og herefter vil Kristus overgive Riget til Gud Fader. Det vil have fjernet ethvert spor af uretfærdighed. Alle mennesker på jorden vil blive genoprettet til fuldkomne skabninger. I enhver henseende vil de være som de første fuldkomne mennesker i Edens have. (1 Kor 15:24-28) Men vil de være værdige til af Gud at få retten til evigt liv? Her vil det være på sin plads, at Rigets undersåtter bliver prøvet med hensyn til deres trofasthed over for Guds retfærdige herredømme. Gud vil give dem lejlighed til at vise deres loyalitet. Hvordan? Ved at han løslader Satan og hans dæmoner fra afgrunden, hvor de i løbet af de første tusind år har været bundet. (Åb 20:1-3, 7) Med denne prøve får hvert eneste menneske den forret, personligt at gendrive den anklage, som Satan har rettet imod deres himmelske Fader. De, som i denne prøve forbliver loyale mod Gud, dømmes værdige til evigt liv. Gud vil give dem denne ret idet han skriver deres navne ind i ”livets bog”. Satan vil gå ud og forføre menneskene på hele jorden, men enhver, som oprørsk vender sig mod Gud, vil blive tilintetgjort i ”den anden død”. Derefter vil Satan, Djævelen, sammen med dæmonerne blive tilintetgjort for evigt. (Åb 20:7-10, 14-15) Aldrig, nej aldrig mere skal jorden eller nogen anden del af Guds vældige univers igen forstyrres af synd og oprør. Som et paradis, hvori retfærdighed råder, vil jorden i al fremtid være som en juvel til ære for Jahvehs navn. 

At Gud har til hensigt at oprette et retfærdigt styre og gøre jorden til et paradis, giver os større respekt for hans retfærdighed, ikke sandt? Forstår du nu ikke bedre hans visdom? Føler du ikke trang til at give udtryk for din kærlighed til ham? Da gør alt hvad du kan for at tjene ham helhjertet.

Læs også artiklen:

• Guds kongerige