Guds væsen

   De tre trosbekendelser, som næsten alle store kirker tilslutter sig, er den nikænske, den athanasianske og den augsburgske, som lærer at Guds væsen er tre og dog kun ét, at Jesus er af samme væsen (homousios) som Faderen JHVH (Jahveh), og at de er lige evige, at Guds væsen indeholder tre personer, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd, men at disse tre dog er ét væsen, én Gud. 

På den første store almindelige kirkeforsamling eller synode i Nikæa år 325 e.Kr. blev det vedtaget, at Jesus var af samme væsen (homousios) som Faderen JHVH (Jahveh). 

Følgende trosbekendelse blev vedtaget: 

”Vi tror på én Gud, Faderen, den Almægtige, skaberen af alt synligt og usynligt. Og på én Herre Jesus Kristus, Guds Søn, født som den enbårne af Faderen, d.v.s. af Faderens væren, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af den sande Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvilken alt er blevet til, både det i himlen og det på jorden, som for os menneskers og vor frelses skyld kom ned og blev kød, blev menneske, led og stod op på den tredje dag, steg op til himlen, og kommer igen for at dømme levende og døde. Og på Helligånden.”   

I år ca. 670 e.kr. vedtog kirken den athanasianske trosbekendelse:

”Enhver som vil frelses, må frem for alt have den almindelige tro. Enhver som ikke bevarer den hel og uforfalsket, vil uden tvivl gå evig fortabt.  Men dette er den almindelige tro, at vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet. Faderens person er nemlig en for sig, Sønnens en for sig, Helligåndens en for sig. Men Faderens, Sønnens og Helligåndens guddom er een, deres herlighed er lige stor, deres majestæt lige evig. Som Faderen er, sådan er Sønnen og sådan er Helligånden. Faderen er uskabt, Sønnen er uskabt, Helligånden er uskabt. Faderen er umålelig, Sønnen er umålelig, Helligånden er umålelig. Faderen er evig, Sønnen er evig, Helligånden er evig. Og dog er der ikke tre, som er evige, men een som er evig, ligesom der ikke er tre, som er uskabte, eller tre, som er umålelige. I lige måde er Faderen almægtig, Sønnen almægtig, og Helligånden almægtig, og dog er der ikke tre som er almægtige, men een som er almægtig. På samme måde er Faderen Gud, Sønnen Gud og Helligånden Gud, og dog er der ikke tre guder, men een Gud. På samme måde er Faderen Herre, Sønnen Herre og Helligånden Herre, og dog er der ikke tre Herrer, men een Herre. For ligesom vi ifølge den kristelige sandhed nødes til at bekende hver enkelt person for sig som Gud og Herre, således forbyder den almindelige tro os at tale om tre Guder eller tre Herrer. Faderen er ikke dannet eller skabt eller født af nogen. Sønnen er af Faderen alene, ikke dannet eller skabt, men født. Helligånden er af Faderen og Sønnen, ikke dannet eller skabt eller født, men udgår fra dem. Der er altså een Fader, ikke tre fædre, een Søn ikke tre Sønner, een Helligånd, ikke tre Helligånder. Og i denne trehed er intet tidligere eller senere, intet større eller mindre, men alle tre personer er indbyrdes lige evige og lige store, således at i alle ting både treheden, som allerede forhen er sagt, bør æres i enheden, og enheden i treheden. Den, som altså vil frelses, må mene således om treenigheden.”   

Den augsburgske trosbekendelse blev vedtaget i år 1530 af protestanterne:

Artikel 1. Gud:

”Menighederne lærer os med stor enighed, at den nikænske kirkeforsamlings bestemmelse om det guddommelige væsens enhed og om de tre personer er sand og bør tros uden tvivl, nemlig at der er ét guddommeligt væsen, som både kaldes og er Gud, evig, ulegemlig, udelelig, af uendelig magt, visdom og godhed, skaber og opholder af alt, det synlige og det usynlige, og at der dog er tre personer, af samme væsen og magt, og lige evige, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. Og ordet person bruger de i den  betydning, hvori de kirkelige forfattere har brugt det i denne sag, nemlig således, at det ikke betegner en del eller en egenskab ved noget andet, men det, som består for sig selv.” 

Er disse tre trosbekendelser angående Guds væsen grundigt baseret og understøttet af Guds ord?

De kristnes første principper bør altid være de guddommelige ord, mens menneskelige ord bør være konklusioner, der er udledt af dem, og som igen bør føres tilbage til dem og afprøves på dem. Lad os ikke stole på mennesker, Skriften siger:        

”Dette siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren.” (Jer 17:5) 

De fleste kristne har modtaget deres tro fra andre mennesker, det kan være deres forældre, præsten, prædikanten eller lederne af en kirkesekt. Mange har ikke en personlig tro, som er grundigt baseret og understøttet af Guds ord. De fleste præster har taget deres teologistudie på et teologisk fakultet eller et universitet. De fik deres teologi fra menneskelige lærere, og nogle oprigtige bibelstuderende har senere hen fundet ud af, at meget af det, de lærte, ikke havde noget med Bibelen at gøre, og at det direkte var i modstrid med Bibelens lære.

Paulus bød ikke Timotheus at gå til en teologisk skole, men bød ham rettelig at ”gå lige på med sandhedens ord” (2 Tim 2:15). Hvor finder vi så ”’sandhedens ord”? Hvor havde Timotheus fundet det? Han fandt det ikke i en teologisk skole, men i De hellige Skrifter, som er indblæst af Gud!  

”Og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.” (2 Tim 3:15-17)

”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.” (Joh 17:17)

Guds ord, Bibelen, må altså være den absolutte autoritet og i sig selv tilstrækkelig til at kunne afgøre alle teologiske spørgsmål, også spørgsmålet angående Guds væsen! 

Måske tror du på, at Gud den Almægtige er en treenig gud. Men hvor har du denne tro fra? Men er det fra Guds ord, du har denne tro? Er det i Guds ord, du har fundet budskabet om, at den ene Gud er tre personer i ét væsen. Er det Guds ord, som har lært dig det? Eller er det dine forældre, din præst, den kirkesekt, du er medlem af? 

Kan du åbne din Bibel og læse: Treenige Gud, Gud er tre personer dog ét væsen, Gud er én dog tre, Gud Helligånd, Gud Søn, Faderen og Sønnen og Helligånden er én Gud? 

Kan du finde disse ord i Bibelen? – Jeg kan ikke! Når jeg læser i Bibelen, så læser jeg følgende:  

”Hør, Israel! Jahveh vor Gud, Jahveh er én.” (5 Mos 6:4) 

”... Men Gud er én.” (Gal 3:20) 

”... og at der kun er én Gud.” (1 Kor 8:4) 

”Men for os er der kun én Gud, Faderen...” (1 Kor 8:6) 

”Du tror, at Gud er én; det gør du ret i...” (Jak 2:19) 

”For der er én Gud...” (1 Tim 2:5) 

”så sandt som Gud er én...” (Rom 3:30) 

”én Gud og alles fader...” (Ef 4:6)  

Jeg bekender min tro, at Gud én, og kun én, ikke tre i én. Er min tro så ikke bibelsk? Eller har jeg måske overset et sted i Skriften, hvor der står, at Gud er tre i én?

Har du læst Jesu vidnesbyrd om, at der kun findes én sand Gud, og at denne Gud er hans Fader? 

”Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig... Og dette er det evige liv, at de kender dig (Faderen), den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” (Joh 17:1-3) 

Hvis du tror på, at Faderen er én person, men samtidig tror på, at ”den eneste sande Gud” er tre personer i ét væsen, bygger du så ikke din tro på menneskelig lærdom? – en lærdom som benægter Jesu Kristi vidnesbyrd om, at én person er ”den eneste sande Gud”.

I mit studium af Guds ord er jeg stødt på rigtigt mange skriftsteder, som jeg ikke kan få til at passe med treenighedslæren. Nu vil jeg stille skriftstederne op for dig, og så kan du selv prøve at vurdere, om treenighedslæren er grundigt baseret på og understøttet af Guds ord. Tænk dig nu godt om! 

Ét hundrede skriftsteder som modbeviser treenighedslæren

Her kommer ét hundrede skriftsteder, som klart og tydeligt beviser, at treenighedslæren ikke er i overensstemmelse Bibelens lærdomme. 

1. Jesus bliver af Bibelens skribenter beskrevet som en selvstændig person, som er adskilt fra Faderens væsen, ligesom en mand er adskilt fra en anden mand. ”Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.” (Joh 8:17-18). Læg mærke til, at der er to vidner, Jesus og Faderen, og at deres vidnesbyrd sammenlignes med to menneskers vidnesbyrd. Hvordan kan Jesus så være ét og samme væsen som Faderen? Eller én og samme Gud som Faderen?  

2. Jesus sagde aldrig, at han var jødernes Gud – Israels Gud; men i stedet talte han om, at jødernes Gud var hans fader og hans Gud, samt at Faderen, som havde sendt ham, var den eneste sande Gud. ”Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud”, ”Og dette er det evige liv, at de kender dig (Faderen), den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” (Joh 20:17; 17:3) Når Jesus så udtrykkeligt siger, at jødernes Gud er hans fader og Gud, og at Faderen er den eneste sande Gud, hvordan kan Jesus så selv være Gud Fader?

3. Flere steder i skriften står der udtrykkeligt, at Jesus er Guds søn. ”Og der lød en røst fra himlene: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!.” (Matt 3:17) Hvordan kan en søn være det samme væsen som sin fader? 

4. Jesus er Kristus, eller den salvede.  ”Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft...” (ApG 10:38) Kan den, som salver, være den samme som den, der modtager salvelsen? 

5. Der står skrevet, at Jesus er ypperstepræst, ”Se hen til vor... ypperstepræst, Jesus.” (Hebr 3:1) En præsts arbejde er at gøre tjeneste over for Gud – kan ypperstepræsten Jesus så være Gud selv? Var ypperstepræsten Aron Gud selv?

6. Jesus beskrives ikke som den ene Gud, men som en formidler (mellemmand) mellem den ene Gud og mennesket, ”For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus.” (1 Tim 2:5) Kan en formidler være det samme væsen, eller den samme person som den, han er formidler for? 

7. Jesus er verdens frelser, sendt af Faderen. ”Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser.” (1 Joh 4:14) Hvordan kan Jesus være Gud, når han er sendt af Gud Fader? 

8. Jesus går i forbøn for os.  ”Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.” (Rom 8:34) Hvordan kan Jesus være Gud, når han går i forbøn for os over for Gud? 

9. Jesu Kristi hoved er Gud. ”Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.” (1 Kor 11:3) Hvordan kan Gud og Kristus være ét væsen, når Kristi hoved er Gud? Er manden og kvinden måske ét væsen? 

10. Ligesom de sande kristne tilhører Kristus, på samme måde tilhører Kristus Gud. ”Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.” (1 Kor 3:23) Hvordan kan Kristus tilhøre Gud, hvis han selv er Gud? 

11. Jesus sagde, at hans Fader er større end alle. ”Min Fader som har givet mig dem, er større end alle...” (Joh 10:29, d.aut.1948) Hvis Jesu fader er større end alle, hvordan kan Jesus så være lige så stor som Faderen?

12. Treenighedslæren siger om Jesus og Faderen, at ”deres herlighed er lige stor”. Jesus sagde til sine disciple: ”Faderen er større end jeg.” (Joh 14:28) Hvis Jesus siger, at Faderen er større end Sønnen, hvordan kan de så værre lige store?

13. Jesus afviser selv, at han er Gud, når han siger, ”Jesus svarede ham: Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.” (Luk 18:19) 

14. Jesus sagde, ”Jeg og Faderen vi er ét.” (Joh 10:30, d.aut.1948) Hvad består denne enhed i? Jesus forklarede det selv: ”Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være ét, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være ét i os, så verden må tro, at du har sendt mig. Og den herlighed, du har givet mig, den har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.” (Joh 17:20-22, d.aut.1948) Jesus bad om, at hans disciple måtte blive ét i samme forstand, som han og Faderen var ét – selvfølgelig ikke at de, som tror på ham, samt de 12 disciple måtte blive ét væsen eller én person, men at de måtte blive ét i ånd, i sind og i hensigt. 

15. Faderen bliver kaldt for Jesu Gud. ”Jesus sagde til hende... gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.” (Joh 20:17) Hvis Jesus er Gud den Højeste, hvordan kan han så have en Gud? 

16. Paulus skriver om Gud, i modsætning til Jesus Kristus, at han er ”... den salige og eneste hersker, kongernes konge og herrernes herre,” og at han er ”den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se.” (1 Tim 6:14-16) 

17. Paulus er ikke i tvivl om, hvem der er de kristnes Gud: ”Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham.” (1 Kor 8:6) Hvor i Skriften taler Paulus om tre personer i én Gud? Og hvor i Skriften taler han om Jesus som værende de kristnes Gud?

18. ”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden.” (Matt 28:18) Den magt, som Jesus har, er givet til ham! Hvordan kan Jesus så være Gud? Ingen har givet Gud noget først, så han må gøre gengæld. ”O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab... Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld? Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.” (Rom 11:35-36) 

19. Jesus sagde, at det ikke var ham selv der gjorde gerningerne, men at det var Faderen, eller Guds ånd.  ”... men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.” (Joh 14:10) ”... det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud...” (Matt 12:28) Hvis Jesus var Gud selv, hvem var det så, der gjorde gerningerne igennem ham?

20. Jesus sagde, at de gerninger, som han gjorde, ikke vidnede om hans egen magt, men om at Faderen havde udsendt ham. ”... selve de gerninger, jeg gør, vidner om mig, at Faderen har udsendt mig.” (Joh 5:36) Hvis Jesus var Gud selv, hvorfor vidnede hans gerninger så om en, der havde udsendt ham?

21. Jesu gerninger blev ikke gjort i hans eget navn, men i hans Faders navn. ”De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig.” (Joh 10:25) Hvis Jesus selv var Gud, hvorfor gjorde han så sine gerninger i et andet navn? 

22. Jesus vidnede om, at ikke han selv men Gud Fader havde sat sit segl på ham. ”... for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.” (Joh 6:27) Hvordan kan Jesus være Gud, når Gud selv har sat sit segl på ham? 

23. Jesus kom ikke med sin egen lære, men han kom med Guds lære. ”Jesus svarede dem: Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt mig. Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv.” (Joh 7:16-17) Hvis Jesus var Gud selv, ville han så ikke komme med sin egen lære? 

24. Jesus sagde, at det var Faderen som havde lært ham, hvad han skulle sige. ”... som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.” (Joh 8:28) Hvis Jesus var Gud, så havde han ikke behov for at nogen lærte ham noget – Gud ved alt! ”Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham? Med hvem har han rådført sig for at få indsigt og blive belært om den rette vej? Hvem lærte ham kundskab og viste ham vejen til indsigt? ” (Es 40:13-14) Hvis Jesus var Gud, hvordan kan det så være, at nogen belærte ham? 

25. Den guddommelige egenskab, at have liv i sig selv, har Jesus modtaget fra Faderen. ”For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.” (Joh 5:27) Gud har ikke modtaget liv fra nogen, Skriften siger jo om Gud, ”Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?” (Rom 11:35) Når Jesus har modtaget liv fra en anden, hvordan kan han så være Gud selv?

26. Magten til at holde dom blev overdraget til Jesus. ”Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen.” (Joh 5:22) ”Og han (Faderen) har givet ham magt til at holde dom...” (Joh 5:27) Hvis Jesus var Gud, hvordan kan det så være, at en anden overdrager ham magten? 

27. Jesus anerkender sin afhængighed af Faderen, når han siger, ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre...” (Joh 5:19) ”For Faderen elsker Sønnen og viser ham alt, hvad han selv gør...” (Joh 5:20) Gud er ikke afhængig af nogen. Jesus kan intet gøre af sig selv, hvordan kan Jesus så være Gud?

28. Hvis Jesus var Gud, ville han så ikke søge sin egen ære? Men Jesus siger: ”Jeg søger ikke min egen ære... jeg ærer derimod min fader...” (Joh 8:49-50) 

29. Hvis Jesus søgte sin egen ære, så var den intet værd! ”Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud.” (Joh 8:54) Jesus siger, at den som ærer ham er hans fader, han som er vores Gud. Hvordan kan Jesus så være Gud?

30. Hvis Jesus selv var Gud, hvorfor skulle han så bede Gud om noget? ”Martha sagde til Jesus... Men selv nu ved jeg, at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig.” (Joh 11:21-22) 

31. Jesus bliver i skriften beskrevet som værende ikke den direkte men den indirekte årsag til skaberværket. ”Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham.” (1 Kor 8:6) Hvis Jesus ikke er den direkte årsag til skaberværket, hvordan kan han så være Gud selv?

32. Jesus kom ikke af sig selv og udsendte ikke sig selv. ”Jeg er ikke kommet af mig selv... det er fra Gud, jeg er udgået og kommet... det er ham, der har udsendt mig.” (Joh 8:42) Hvis Jesus kommer fra Gud, hvordan kan han så være Gud selv?

33. Hvis Jesus var Gud, så kunne han vel selv bestemme, hvem der skulle sidde på hans højre og venstre side i Guds rige! ”...sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.” (Matt 20:23) 

34. Hvis Jesus var Gud, ville han så ikke gøre sin egen vilje. ”For jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.” (Joh 6:38) 

35. Jesus gør opmærksom på, at han ikke lever i kraft af sig selv.  ”Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen...” (Joh 6:57) Hvis Jesus ikke lever i kraft af sig selv, hvordan kan han så være Gud? 

36. ”Pilatus sagde så til ham: Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig? Jesus svarede ham: Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra...” (Joh 19:11) Da Jesus talte med Pilatus var han på jorden, og hvis Jesus selv var Gud, hvem var det så, der ”ovenfra” gav Pilatus magt over ham?   

37. ”Intet er umuligt for Herren!...” (1 Mos 18:14)  ”Ak, Gud Herre, du har skabt himlen og jorden i din store styrke og med din løftede arm. Intet er umuligt for dig!”, ”Se, jeg er Herren, alle menneskers Gud. Er noget umuligt for mig?” (Jer 32:17,27) ”Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig.” (Job 42:2) ”Jesus så på dem og svarede: For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” (Matt 19:26) Intet er altså umuligt for Gud, for han er almægtig! – men Jesus sagde om sig selv. ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Sønnen kan slet intet gøre af sig selv...”, ”Jeg kan intet gøre af mig selv...” (Joh 5:19,30). Hvordan kan Jesus så være Gud?

38. ”Men den dag eller time er der ingen, der kender, hverken englene i himlene eller Sønnen, men alene Faderen.” (Matt 24:36) Hvis Sønnen og Faderen er ét væsen, hvordan kan det så være, at Faderen ved noget, som Sønnen ikke ved? 

39. Jesus blev fristet af Djævelen. ”Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen.” (Matt 4:1)  ”For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes.” (Hebr 2:18) Men skriften siger, at Gud ikke kan fristes af det onde! ”...Gud kan ikke fristes af det onde...” (Jakob 1:13) Hvordan kan Jesus så være Gud? 

40. Vi læser i Skriften, at Jesus ”tilbragte natten i bøn til Gud.” (Luk 6:12) Hvorfor tilbragte Jesus natten i bøn til Gud, hvis han selv var Gud?

41. Foran folkeskaren, takkede Jesus sin Fader i himlen for at have hørt ham, inden han oprejste Lazarus. ”Jesus så op mod himlen og sagde: Fader, jeg takker dig, fordi du har hørt mig. Selv vidste jeg, at du altid hører mig, men det var for folkeskarens skyld, som står her, at jeg sagde det, for at de skal tro, at du har udsendt mig.” (Joh 11:41-42) Hvis Jesus selv var Faderen, så var det hele jo bare et skuespil. 

42. Jesus bad sin Fader om at herliggøre ham. ”Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.” (Joh 17:5) Hvordan kan den person, som bad til Gud om at blive herliggjort, være Gud selv? 

43. Jesus bad, ”Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din.” (Luk 22:42) Hvordan kan Jesus være Gud Fader, når der er to viljer, Sønnens vilje og Faderens vilje? Har den treenige gud måske to viljer? 

44. Da Jesus hang på korset råbte han med høj røst: ”Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” (Matt 27:46) Hvis den person, som råbte dette var Gud, hvem råbte han så til? Og hvorfor kaldte han den, han råbte til, for sin Gud?

45. Jesus lærte aldrig sine disciple at tilbede sig selv eller Den Hellige Ånd, men altid Faderen! ”Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene...” (Matt 6:9)  ”Den dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen om noget i mit navn...” (Joh 16:23) ”Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.” (Joh 4:23) Hvis Jesus var Gud, hvorfor skulle vi så ikke tilbede ham?

46. Det var ikke apostlenes praksis at tilbede Kristus, men at tilbede Gud igennem Kristus. ”Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” (Rom 7:25) ”Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!” (1 Kor 15:57) Hvorfor gøre forskel på Jesus og Gud, hvis de to personer er en og samme Gud?

47. Peter forkyndte disse ord efter, at han var blevet fyldt med Hellig Ånd: ”Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå...” (ApG 2:22-24) Jesus var altså en mand, som var udpeget af Gud. Hvordan kan Jesus så være Gud selv? 

48. Paulus skriver, at ”alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser” (2 Kor 5:18) Når Gud forligte verden ved Kristus, hvordan kan Kristus så være Gud? 

49. Der står skrevet, at det er ”til Gud Faders ære” at ”hver tunge” skal ”bekende, Jesus Kristus er Herre” (Fil 2:11) Hvorfor skal hver tunge det, hvis Jesus Kristus er det samme væsen som Faderen? 

50. Jesus gav ikke sig selv den ære at være ypperstepræst. ”Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud...” (Hebr 5:5) Hvis det var Gud, som gav Jesus den ære at være ypperstepræst, hvordan kan Jesus så være Gud? 

51. Jesus fik Åbenbaringens bog af Gud. ”Jesu Kristi åbenbaring, som Gud gav ham...” (Åb 1:1) Hvis Åbenbaringens bog, som Gud gav Jesus, var en ny åbenbaring for Jesus, hvordan kan Jesus så være det samme væsen som Gud? Og hvis Guds søn ikke måtte se Åbenbaringens bog, før han steg op til himmelen, hvordan kan han så være Gud?  

52. Paulus skriver ikke, at Jesus er Gud, men at han er Guds billede. ”Han er den usynlige Guds billede...” (Kol 1:15) ”Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede...” (Hebr 1:3) ”Kristus, som er Guds billede.” (2 Kor 4:4) Hvis Jesus var Gud, så var Gud sit eget billede – det giver ingen mening! 

53. Treenighedslæren siger, at ”Sønnen er evig”. Skriften siger, at Jesus er ”... al skabnings førstefødte...” (Kol.1:15) og ”Guds skabnings begyndelse” (Åb 3:14, citeret efter den græske grundtekst) Når Jesus er født og har en begyndelse, har han så eksisteret i evighed? Om Gud står der, at han er ”... fra evighed til evighed.” (Sl 90:2) Kan Kristus så være Gud?

54. Der står skrevet, at ” Jesus... kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle...” (Hebr 2:9) Hvis Jesus var Gud, så blev Gud gjort ringere end engle. Men hvem gjorde ham ringere end engle?

55. Peter skriver, at Kristus modtog sin ære og herlighed fra Gud Fader. ”For han (Jesus) modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: Det er min elskede søn...” (2 Pet 1:17) Når Jesus modtager ære og herlighed af Gud Fader, hvordan kan Jesus så være Gud selv?

56. ”For Jesus er blevet kendt værdig til så meget større herlighed end Moses...” (Hebr 3:3) Det ville være ugudeligt at sammenligne Jesus med Moses på denne måde, hvis Jesus var Gud den Højeste!

57. Jesus bliver fremstillet som en tjener. ”Se min tjener, ham har jeg udvalgt, min elskede, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham...” (Matt 12:18) Er Gud sin egen tjener? 

58. Jesus sagde, at det var fordi han gjorde det, der var godt i Faderens øjne, at han ikke blev ladt alene. ”Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.” (Joh 8:29) Hvis Jesus var det samme væsen, eller den samme person som Faderen, så gjorde han det, der var godt i hans sine øjne, og derfor blev han ikke ladt alene af sig selv – Giver det mening? Men hvis det nu forholder sig på den måde, at Jesus er et andet væsen end Faderen, giver det så mening?

59. Der står skrevet om Jesus, at ”Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.” (Luk 2:52) Hvordan kan Jesus så være Gud? – for ”Gud... kender alt.” (1 Joh 3:20) ”Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham?” (Es 40:13) Der står endda, at Jesus gik frem i visdom hos Gud, hvordan kan Jesus så være Gud selv?

60. ”Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.” (Joh 12:49) Giver Gud påbud til sig selv? 

61. Jesus adlyder Faderen, og han blev ”... lydig indtil døden...” (Fil 2:8) ”... jeg har holdt min faders bud...” (Joh 15:10) Sønnen adlyder altså Faderen, og holder hans bud. Hvis Sønnen selv er Gud, hvorfor holder han så en andens bud? 

62. ”Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led.” (Hebr 5:8) Kristus måtte lære lydighed – har Gud brug for at lære lydighed? 

63. Der står skrevet om Jesus, at ”... han er den førstefødte blandt mange brødre.” (Rom 8:29) Har Gud brødre? 

64. Jesus kalder alle dem, der adlyder Guds vilje, for sin familie. ”For den, der gør min himmelske faders vilje, er min bror og søster og mor.” (Matt 12:50) Har Gud brødre og søstre og mor?  

65. ”Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min fader, som er i himlene.” (Matt 10:32-33) Hvis Jesus er det samme væsen som Faderen, hvordan kan Jesus så fornægte noget over for Faderen? Og hvis Jesus er det samme væsen som Faderen, hvordan kan han så sige, da han er på jorden, at Faderen er i himlene?

66. ”Gud... har... talt til os gennem sin søn...” (Hebr 1:1-2) Gud talte til os gennem sin Søn, ikke gennem sig selv!  

67. Kristus er beskrevet som, ”.. .den førstefødte af de døde...” (Åb 1:5) Har Gud været død? Hvis dette er tilfældet, hvordan kan det så være at Skriften siger, at Gud er udødelig! ”Han (Gud) den eneste, som har udødelighed og bor i et utilgængeligt lys, og som intet menneske har set eller kan se. Ham være ære og evig magt! Amen.” (1 Tim 6:16) – Da Gud ikke kan dø, hvordan kan Jesus så være Gud?

68. Der står skrevet, at det var Gud som oprejste Jesus. ”Denne Jesus har Gud ladet opstå...” (ApG 2:32) ”... Gud oprejste ham fra de døde...” (ApG 3:15) ”... Gud oprejste Herren...” (1 Kor 6:14)  ”... Gud Fader... oprejste ham fra de døde.” (Gal 1:1) Kan den ene person i den treenige Gud oprejse den anden person, når den treenige Gud er ét væsen? For der står jo i kirkens trosbekendelse, at ”... vi ærer een Gud i en trehed og treheden i en enhed uden at sammenblande personerne eller adskille væsenet... Faderens og Sønnens og Helligåndens Guddom er én.” – Et dødt væsen kan ikke oprejse sig selv, og derfor kan Jesus heller ikke være Gud.

69. Dæmonerne vidste godt, at Jesus ikke var Gud den Højeste, men at han var Gud den Højestes søn. ”Da Jesus var gået i land, kom der en mand fra byen hen imod ham; han var besat af dæmoner...Da han fik øje på Jesus, skreg han op, kastede sig ned foran ham og råbte højt: Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, du Gud den Højestes søn!” (Luk 8:27-28)

70. Gud har ophøjet Jesus Kristus til fyrste og frelser. ”Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd...” (ApG 5:31) Hvordan kan Jesus være Gud, når han modtager sin ophøjelse fra en anden? 

71. ”Så skal da hele Israels hus vide for vist, at den Jesus, som I har korsfæstet, har Gud gjort både til Herre og til Kristus.” (ApG 2:36) Læg mærke til, at Jesus ikke har gjort sig selv til Herre og Kristus, men det er Gud, som har gjort Jesus til Herre og til Kristus. Gud gør ikke sig selv til Kristus, men han gør et andet væsen til Kristus, derfor kan Jesus ikke være Gud.

72. ”Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne.” (Fil 2:9)  Det var Gud, som gav Jesus navnet over alle navne! Jesus ophøjede ikke sig selv.

73. ”... det er ham (Jesus), Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde.” (ApG 10:42) Jesus blev ordineret af Gud til at være dommer, og derfor kan Jesus ikke være Gud selv!

74. ”Faderen dømmer heller ingen, men hele dommen har han overdraget til Sønnen.” (Joh 5:22) Hvis Faderen og Sønnen er den samme guddom, så har Gud overdraget dommen til sig selv – giver det mening?

75. ”... Da han (Jesus) havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje.” (Hebr 1:3) Hvis Jesus selv er Gud, hvordan kan han så tage sæde ved den Højestes højre hånd? 

76. Paulus bekræfter, at selv efter Jesu opstandelse, så lever Jesus stadigvæk for Gud og ved Guds magt.  ”... Det liv, han lever, lever han for Gud.” (Rom 6:10) ”... han lever ved Guds magt...” (2 Kor 13:4) Hvordan kan Jesus være Gud, når han lever for Gud og ved hans magt? 

77. ”Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.” (1 Kor 15:28) Hvis Faderen og Sønnen er det samme væsen, hvordan er det så muligt for Sønnen at underlægge sig Faderen? – Dette er kun muligt, hvis Faderen og Sønnen er to selvstændige væsener!

78. Apostelen Johannes skriver, ”Ingen har nogen sinde set Gud...” (1 Joh 4:12) Det er jo ikke sandt, hvis Jesus var Gud! 

79. Skriften fremstiller Jesus som et selvstændigt væsen, der er adskilt fra Gud, ligesom profeten Moses. ”Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig (Moses) fremstå for dig, en af dine (jødernes) egne; ham skal I adlyde.” (5 Mos 18:15). ”Filip møder Nathanael og siger til ham: Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret...” (Joh 1:45) Hvis det var Gud, der lod Jesus stå frem, hvordan kunne Jesus så være Gud selv? Var Moses måske Gud selv?

80. ”Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.” (ApG 7:55-56) Hvor mange personer så Stefanus? Én eller to? Og for resten, hvor var den tredje, den såkaldte Gud Helligånd i treenigheden. 

81. Jesus spurgte sine disciple; ”Men I, hvem siger I, at jeg er?” Og hvad svarede Peter? ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” (Matt 16:15-16) Ifølge treenighedslæren var dette svar helt forkert, han skulle ifølge kirkens trosbekendelse have svaret: Du er den ene person i den treenige guddom. Men hvad sagde Jesus til Peter? ”Og Jesus sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.” (Matt 16:17) Peters svar var ikke forkert! Men hvad så med kirkens trosbekendelse? 

82. Jesus blev anklaget for at sige, at han var Guds søn. Som svar mod anklagen sagde han: ”Står der ikke skrevet i jeres lov: Jeg har sagt: I er guder? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til – og Skriften kan ikke rokkes – siger I så til ham, som Faderen har helliget og sendt til verden: Du spotter Gud! fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?” (Joh 10:34-36). Men hvor i Skriften kan vi læse, at Jesus sagde: ”Jeg er Gud den Højeste”, ”Jeg er Israels Gud” eller ”Jeg er Faderen”?

83. ”... ingen kommer til Faderen uden ved (eller, igennem) mig.” (Joh 14:6) Hvordan kan Jesus være det samme væsen som Faderen, når vi skal igennem Jesus for at komme til Faderen!  

84. Treenighedslæren siger, at Faderen og Sønnen er lige evige. Jesus sagde: ”... Jeg er Guds Søn...” (Joh 10:36) Har man nogensinde hørt om en søn der var lige så gammel som sin fader? 

85. Kristus bliver kaldt Gud. f.eks. i Joh 1:1. og 20:28. Når man er født af Gud, så er man en gud, ligesom en person som er født af et menneske, er et menneske. Jesus bliver aldrig kaldt Gud den Højeste, for Jesus har en Gud, nemlig Faderen, Gud den Højeste! Vi læser i Heb 1:8-9. ”... Din trone, Gud (Kristus), står til evig tid, dit kongescepter er et retfærdighedens scepter. Du (Kristus) elskede ret og hadede uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.” Ordet Gud, betyder en, der er mægtig eller har magt, og bliver også brugt om mennesker – f.eks. i 2 Mosebog 4:16, hvor Moses bliver kaldt for Arons gud: ”Han (Aron) skal tale til folket på dine vegne; han skal være mund for dig, og du skal være gud for ham.” Satan er denne verdens Gud, ”... for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens Gud blindet...” (2 Kor 4:4) Når Jesus har en Gud, så kan han ikke være den samme Gud!

86. David skriver i Salme 110:1 (citeret fra grundteksten): ”JHVH (Jahveh) sagde til min Adonai (herre), sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.” Det hebraiske Adonai betyder herre, og står her for Kristus, altså Davids herre. Treenighedslæren siger, at JHVH er den samme som Sønnen Jesus Kristus. Lad os prøve at sætte Kristus ind i stedet for JHVH i Salme 110:1. ”Kristus sagde til min Kristus, sæt dig ved min højre side, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder.” Giver det mening? Stefanus sagde: ”... Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.” (ApG 7:56) Hvordan kan Jesus så være den samme som Faderen JHVH? 

87. Igen i Salme 40:10. ”Jeg (Kristus) vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du, Herre (JHVH).” Lad os også her prøve at sætte Kristus ind i stedet for JHVH. ”Jeg (Kristus) vil forkynde, hvad der er ret, i den store forsamling, jeg holder ikke mine læber lukkede, det ved du Kristus.” Giver det mening?  

88. Igen i Salme 2:2. ”Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren (JHVH) og mod hans salvede (Kristus).”  Vi bytter JHVH ud med Kristus. ”Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Kristus og mod hans Kristus.” Giver det mening?

89. Igen i Salme 2:6. ”Jeg (Kristus) vil forkynde, hvad Herren (JHVH) har bestemt: Han (JHVH) sagde til mig (Kristus): Du er min søn, jeg har født dig i dag.” Vi bytter JHVH ud med Kristus.” Jeg (Kristus) vil forkynde, hvad Kristus har bestemt: Han (Kristus) sagde til mig (Kristus): Du er min søn, jeg har født dig i dag.” – Skriften giver ingen mening, når man siger, at Kristus er det samme væsen som JHVH!

90. Esajas skriver i 53:6.  ”Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren (JHVH) lod al vor skyld ramme ham (Kristus).”  Vi bytter JHVH ud med Kristus. ”men Kristus lod al vor skyld ramme Kristus.”   

91. Igen i Es 53:10. ”Det var Herrens (JHVH’s) vilje at knuse ham (Kristus) med sygdom.”  Vi bytter JHVH ud med Kristus.  ”Det var Kristi vilje at knuse Kristus med sygdom.”   

92. Igen i Es 60:1. ”... Herren (JHVH) har salvet mig (Kristus). Han (JHVH) har sendt mig (Kristus) for at bringe godt budskab...” Vi bytter JHVH ud med Kristus. ”Kristus har salvet mig (Kristus). Kristus har sendt mig (Kristus) for at bringe godt budskab...” 

93. I Mika 5:3 læser vi. ”Da skal han (Kristus) træde frem og vogte i Herrens (JHVH) styrke, i Herren (JHVH) sin Guds navns storhed; de skal bo trygt, for hans magt når til jordens ender.” Vi bytter JHVH ud med Kristus. ”Da skal Kristus træde frem og vogte i Kristus styrke, i Kristus sin Guds navns storhed...” Det er tydeligt, at Skriften ikke giver nogen mening, når vi skifter JHVH ud med Kristus, og derfor må man drage den konklusion, at Jesus ikke kan være det samme væsen som JHVH.

94. I den hebraiske grundtekst står der i Es 63:16: ”Du JHVH (Jahveh) er vores fader...” Hvordan kan Jesus så være Gud Fader? 

95. ”... tror du ikke, at jeg (Jesus) kan bede min fader om på stedet at give mig mere end tolv legioner engle til hjælp?” (Matt 26:53) Hvis Jesus var Gud, hvorfor skulle han så bede en anden om at give ham engle til hjælp? 

96. Satan kom for at friste Jesus i ørkenen, og han forsøgte at få Jesus til at kaste sig ned og tilbede ham. ”Da svarede Jesus ham: Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren (JHVH) din Gud og tjene ham alene.” (Matt 4:10) Hvis Jesus var Gud, hvorfor sagde han så ikke til Satan: Du skal tilbede mig din Gud og tjene mig alene. 

97. ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig.” (Joh 14:1) Hvis Jesus er Gud selv, hvorfor sagde han så, at vi skulle tro på mere end én? 

98. Jesus sagde, ”... jeg går til Faderen...” (Joh 14:28) Hvordan kan Jesus gå til Faderen, hvis han er det samme væsen som Faderen? 

99. ”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time.  Fader, herliggør dit navn!  Da lød der en røst fra himlen: Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det. Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: En engel talte til ham. Jesus sagde til dem: Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld.” (Joh 12:27-30) Hvem var det, der talte til Jesus? 

100. Om Gud står der, ”... han, den eneste, som har udødelighed...” (1 Tim 6:16) Gud er altså udødelig, han kan ikke dø! Om Jesus står der, at ”... han udtømte sin sjæl til døden...” (Es 53:12, d.aut.1931). Hvis Jesus er Gud, hvordan kunne han så dø? 

Tilbage til Bibelens lærdomme

Er alle apostlene falske vidner, når de beretter om Jesu død og opstandelse? Ifølge treenighedsdogmet er de tre personer, Faderen, Sønnen og Helligånden, ét væsen. Hvis Jesus virkelig døde, som Skriften siger, så måtte de alle dø, da Jesus døde! – for kirkens trosbekendelse siger, at de alle tre er ét væsen, og at dette væsen ikke må adskilles. Hvis de alle døde, hvem oprejste dem da til liv? 

Når nogle præster siger, at det kun var en tredjedel af Guds væsen som døde, så er de i modstrid med den athanasianske trosbekendelse, som de selv bekender sig til, for den siger, at man ikke må ”adskille væsenet”, hvilket de gør, når de siger, at kun den ene person i Guds væsen døde.

Det er det rene nonsens! Dersom Jesus og Faderen er det samme væsen, så må Faderen være død, dengang Jesus døde. Skal vi på denne måde modsige apostlene og profeterne og Jesus selv, og tilsidesætte sund fornuft, for at fastholde et dogme, der er kommet til os fra en frafalden kirke.  

”Nej! Til læren og vidnesbyrdet, dersom de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, så er det fordi der intet lys er i dem.” (Es 8:20, citeret efter grundteksten) 

Man finder intet i Skriften om, at de første jøder, som kom til tro på Jesus som Kristus, gjorde sig skyldig i afgudsdyrkelse. Hvis de første kristne troede og lærte, at Sønnen og Faderen var JHVH (Jahveh), så ville jøderne helt sikkert have beskyldt de kristne for afgudsdyrkelse. Men siden den første del af treenighedsdogmet blev vedtaget i år 325 e.Kr., har afgudsdyrkelse været en af jødernes almindelige beskyldninger imod kirken. 

Ved at følge Bibelens eget vidnesbyrd angående vor Herre Jesus, kan vi blive skånet for den store forvirring angående treenighedslæren, som ikke er andet end tankespind og fantasi. Vi skånes for at tænke på vor Gud som tre personer i ét væsen, eller én person i tre væsener. Treenighedstilhængerne ved normalt ikke, hvilket et af disse synspunkter de skal antage – nogle siger ét og andre noget andet. Men begge er jo helt urimelige.

Den enhed, der består mellem Faderen og Sønnen, er forklaret af Herren selv i Joh 17:20-23. Jesus bad om, at hans disciple måtte blive ét i samme forstand, som Han og Faderen var ét – selvfølgelig ikke, at hans disciple måtte blive ét væsen, men at de måtte blive ét i ånd, i sind og hensigt, således som Faderen og Han var det. 

Guds ord erklærer, at Jesus i sin førmenneskelige tilværelse var Ordet (Logos), og at han var en Gud, men ikke Guden. Vi læser i den græske grundtekst: 

”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var en gud. Han var i begyndelsen hos Guden.” (Joh 1:1-2) Mere information om den korrekte oversættelse af Joh 1:1, læs artiklen ”Beviser Joh 1:1 at Jesus er Gud den Højeste

Med ordet ”begyndelsen” menes ikke Faderen JHVH’s begyndelse, for Faderen har ingen begyndelse, han er fra evighed til evighed (Salme 90:2.) Der menes skabelsens begyndelse. Jesus er ”... al skabnings førstefødte...” (Kol.1:15) Den førstefødte af Guds skabninger, det eneste væsen, som er blevet skabt direkte af Faderen. Derefter skabte Faderen alt det efterfølgende gennem sin Søn. (Kol 1:16. Joh 1:3) Jesus siger, ”Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden.” (Åb 22:13) Jesus er den første og sidste af Faderens direkte skabninger. 

Kan denne sag fremsættes klarere? Hvorfor skal vi unødigt forvirre os selv? Hvorfor kæmpe imod Bibelens tydelige og klare udsagn om Guds væsen for at opretholde en læresætning, som ingen støtte har i Bibelen.  

Hvor mange kristne uden for en ret snæver kreds har virkelig og personligt taget deres Bibel frem og, måske med en bibelordbog til hjælp, undersøgt kirkens trosbekendelser for at komme til en personlig forståelse og erkendelse, om hvorvidt trosbekendelserne var grundigt baseret og understøttet af Bibelen? Hvor mange kristne er, således som Bibelen klart udtrykker det om enhver lære, blevet ”... fuldt forvisset i sit eget sind.” (Rom 14:5, d.aut.1948). Se også ApG 17:11.

Man løber en alvorlig risiko ved at tro noget, blot fordi man har tillid til dem eller den, der siger det. Vi bør aldrig glemme, at Guds ord ikke blot er givet til nogle få at fortolke, for det fortolker i virkeligheden sig selv. Guds ord er givet til alle, som på grund af deres indvielse til Gud, skal stå til regnskab for, hvad de tror, ”... tror, så vore sjæle frelses.” (Hebr 10:39) Mange kristne er tilbøjelige til at tro, uden at de har gjort denne tro til en personlig tro, til en del af dem selv, men så er det ikke længere tro, men lettroenhed, som kan være særdeles risikabelt for den kristne (Matt 7:22-23. Job 42:7). Guds og ikke menneskers ord må være afgørende for, hvad vi tror! 

Det er mit håb og ønske, at alle kristne ville prøve at lægge alle vedtagne læresætninger og trosbekendelser væk og læse Bibelens ord, som det står, og ikke som kirkens biskopper har vedtaget at det skal forstås. Og må Gud velsigne alle de kristne, som ønsker at gøre dette!