Hvilken religion er den sande?

Uanset hvordan man ser på religion, vil de fleste nok erkende, at religion har en stor indflydelse på mennesker, og hvordan de lever deres liv. Religion har været, og er stadigvæk, en af de stærkeste kræfter i historien. 

Men spørgsmålet er, om de mange religioner og kirkesekter, med den indflydelse de øver på menneskeheden, har fremmet Sandheden? Dette spørgsmål virker måske overraskende. Men vi læser i Bibelen, at Jesus sagde følgende om nogle af sin tids religiøse ledere:

”Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.” (Matt 15:14)

Blinde vejledere for blinde, det var stærke ord om den tids religiøse ledere. Men det var den gang, tænker du måske, i dag hersker der helt andre forhold, eller gør der?

Den katolske kirke og de mange hundrede kirkesekter, som er udgået fra den, gør alle sammen krav på at være de sande kristne og den sande kirke, og de kan prale af tilsammen at have næsten to milliarder medlemmer. Nationerne i den såkaldte ”kristenhed”, hører til de stærkeste i verden. Det, som kristenhedens kirkesekter har lært folk, har afgjort haft stor indflydelse på verdensforholdene. Men spørgsmålet er: Lever de op til deres påstand om, at de repræsenterer den eneste sande Gud og hans søn, Jesus Kristus, og om, at de følger Bibelen som rettesnor for deres tro og troslære? Eller kan det tænkes, at de - sammen med verdens andre store religioner, Jødedom, Islam, Buddhismen og Hinduismen – i virkeligheden fører menneskeheden bort fra Sandheden?

Hvilket bevisgrundlag? 

Hvad er sand, og hvad er falsk religion? Hvis du og jeg skal blive enige om svaret på dette spørgsmål, så er det allerførst en nødvendighed, at vi er helt enige om svaret på de følgende to spørgsmål:  

·         Hvad er vores rettesnor, når vi skal afgøre, hvad der er sand og falsk religion? – og 

·         Hvilke hellige Skrifter skal vi bruge som bevisgrundlag? Skal det være hinduernes, konfucianisternes, buddhisternes, muhammedanernes eller jødernes hellige skrifter?

Hvis vi kan blive enige om, at KUN jødernes hellige skrifter, samt de græske skrifter, som findes i Bibelen, er vores eneste grundvold og rettesnor for troslære, så har vi et fælles udgangspunkt for at kunne afgøre, hvad der er henholdsvis sand og falsk religion. Kan vi ikke blive enige om dette, ja, så bygger vi vores troslære på vidt forskellige bevisgrundlag, og en videre diskussion vil derfor være nyttesløs og spild af din og min tid.  

Men lad os nu gå ud fra, at vi er enige om, at KUN Bibelens skrifter har autoritet til at kunne afgøre, hvad der er henholdsvis sand og falsk religion. Med dette fælles bevisgrundlag kan vi så prøve de forskellige religioner med Bibelens lære.  

For at kunne foretage en sådan bibelsk prøve er det ikke en nødvendighed - hvad mange måske tror - at man har en højere teologisk uddannelse. Det er heller ikke nødvendigt at kende enhver religions detaljerede og udspekulerede troslære, tværtimod! En bibelsk prøve kan gøres meget enkelt, så enkelt at enhver, lærd og ikke-lærd, uden forskel kan gribe den, forstå den og blive fuldt ud sikker i sit eget sind angående dens dom. Sandheden er den, at Bibelens skrifter med ganske få skriftsteder hårdt og kontant dømmer, hvad der er sand og falsk religion, og det kan enhver forstå, der er villig til det.

Sand og falsk religion? 

Bibelen siger, at der både findes sand og falsk religion. Og den fastslår, at Gud kun godkender og velsigner den tilbedelse der bygger på sandhed, den tilbedelse, der er fri for løgn, bedrag og hykleri (Matt 15:7-9. Joh 4:23-24. Titus 1:16).  

De hebraiske og græske skrifter, som findes i Bibelen, indeholder grundstenen for al sand tro og forståelse. En religions trosbekendelser må som et absolut minimum give det rette svar på Bibelens to mest fundamentale læresætninger: 

·         Hvem er den eneste sande Gud, og hvor mange personer er han?, samt

·         Hvem er Guds salvede (græsk: kristus)?

Hvis en religion ikke kan give dig det sande bibelske svar på disse spørgsmål, så er det falsk religion, og en videre prøve er ikke nødvendigt – men opfylder religionen dette krav, så gør man vel i at studere den mere intensivt og detaljeret for at kunne bedømme, om den er i overensstemmelse med Bibelens lære, eller om den indeholder fundamentale lærdomme som er ubibelske, og som i sidste ende alligevel fører dig bort fra Sandheden. Religioner, der fører dig bort fra Sandheden, er falsk religion!

De bibelske svar på spørgsmålene foroven er, som følger: 

·         Jahveh er den eneste sande Gud, og han er én person: 

”Men Jahveh er den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge...” (Jer 10:10)

”Hør, Israel! Jahveh vor Gud, Jahveh er én. Derfor skal du elske Jahveh din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke.” (5 Mos 6:4-5) 

·         Jesus fra Nazaret er Guds salvede:  

”Simon Peter svarede: Du er den salvede (græsk: kristus), den levende Guds søn.” (Matt 16:16)

”Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er den salvede (græsk: kristus), Guds søn...” (Joh 20:31)

Disse to fundamentale læresætninger er meget nemme at forstå. Når man prøver religionerne Buddhismen, Hinduismen, Jødedommen og Islam med disse lærdomme, så bliver de meget hurtigt afsløret som værende falsk religion.

Lad os starte med religionen Jødedommen. Den anerkender, at Jahveh er den eneste sande Gud, og at han er én person, fint nok, men den benægter, at Jesus fra Nazaret er Guds salvede kommet i kød, og dette gør, at denne religion er en bedragerisk og en antikristelig religion:

”For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er den salvede, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist.”

(2 Joh 1:7. Se også 1 Joh 2:22)

At Jesus er den salvede (græsk: kristus), betyder, at han er den, som er salvet til at være konge i det kongerige, som Gud en gang i fremtiden vil oprette. De religioner, som benægter, at Jesus er den salvede, er ifølge Bibelen alle sammen bedrageriske og antikristelige religioner.

Hinduismen, Buddhismen og Islam benægter både, at Israels Gud, Jahveh, er den eneste sande Gud, samt at Jesus fra Nazaret er den salvede, kommet i kød. Vi behøver derfor ikke bruge mere tid på at undersøge disse religioner. Bibelens dom over Jødedommen, Hinduismen, Buddhismen og Islam er hård og kontant – det er falsk religion!

Men hvad så med kristendommen, er det Bibelens sande religion? – Svaret er nej, og det kommer måske som en overraskelse for læseren.

Religionen Kristendommen kan ikke bestå en bibelsk prøve – mange af dens trosbekendelser og lærdomme er direkte i modstrid med Bibelens lærdomme, hvilket du kan læse meget mere om i de forskellige artikler på hjemmesiden SandhedenOmSandheden.dk – her skal blot nævnes nogle hovedpunkter, hvor religionen Kristendommen afviger fra Bibelens lærdomme:  

·         Kristendommens gud – Den treenige Gud – er ikke Bibelens eneste sande Gud, Jahveh, som er én person. 

·         Ordet ”Kristendom” eller ”Kristendommen” findes ikke i Bibelen. 

·         Kristendommen forkynder, at Jesus fra Nazaret var fuldkommen Gud og fuldkomment menneske – Bibelen forkynder, at han var og er Guds søn og den salvede. 

·         Kristendommens brug af templer (kirkebygninger), kors, røgelse, vievand, spædbarnedåb, Solens helligdage, bl.a. Solens fødselsdag den 25. december (Julefesten), processioner, en betitlet og lønnet gejstlighed, præstekjoler, messedragter, døde helgener osv. er alt sammen af hedensk oprindelse, og gudstilbedelsens mål, Den treenige Gud, er en hedensk Solgud.

Mange af Kristendommens lærepunkter afviger på det kraftigste fra Bibelens lærdomme - så derfor: Hvis vores rettesnor for, hvad der er sand religion, er Bibelen, så kan religionen Kristendommen ikke være den sande religion! Og det faktum, at Kristendommen ikke bekender sig til Bibelens Gud, Israels ene Gud, Jahveh, men ærer og tilbeder en anden gud, bør straks få os til at tage afstand fra en sådan religion. Den opmærksomme student vil også finde ud af, at religionen Kristendommen benægter den bibelske sandhed, at Gud den Højeste kun er én person (5 Mos 6:4). Kristendommens trosbekendelse siger, at Gud er ”én Gud i en trehed og en trehed i én”, og at Jesus var ”fuldkommen Gud og fuldkomment menneske” (Den athanasianske trosbekendelse – læs den her). Alle disse udtryk findes ikke i Bibelen! Og enhver kan tage en bibelordbog og forsøge at finde ordene ”treenighed”, ”kristendom” eller ”kristendommen”, og man vil hurtigt kunne overbevise sig selv om, at ingen af disse udtryk findes i Bibelen!

Men hvis alle de nævnte religioner er falske og bedrageriske, hvilken religion er så den sande?

Hvilken religion lærer Bibelen?

Hvis den sande religion har et navn, så må det være ”Sandheden”, for Bibelen siger, at vi skal leve i sandheden, ikke at vi skal leve i Kristendommen eller i nogen anden religion. Hvis vi tager en bibelordbog og søger efter ordet ”sandheden” (græsk: aletheia), så vil vi se, at det er Sandheden, som mennesker har vendt sig bort fra. Mennesker har ikke vendt sig bort fra de falske religioner – alene religionen Kristendommen kan bryste sig af at have i alt 1,8 milliarder tilhængere.

Lad os prøve at se på nogle af de steder, hvor det græske ord aletheia (Sandheden) står i Skriften:

”Derfor er jeg (Jesus) kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.” (Joh 18:37)

”Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.” (Joh 14:6)

”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.” (Joh 17:17)

”For jeg blev meget glad, da der kom brødre, som vidnede om din sandhed, at du lever i sandheden. Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.” (3 Joh 1:3-4)

”For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed.” (Rom 1:18)

”Og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme.” (Rom 2:8)

”For der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde lære, men skaffe sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører. De vil vende det døve øre til sandheden  og slå sig på myter.” (2 Tim 4:3-4)

”Det er så sandt, som det er sagt, og derfor skal du gå skarpt i rette med dem, så de kan blive sunde i troen og ikke give sig af med jødiske myter og bud fra mennesker, der vender sig bort fra sandheden.” (Tit 1:13-14)

Hvad kan vi lære af disse skriftsteder? - Vi kan lære følgende:

·   Jesus vidnede om sandheden.

·   Jesus er sandheden, hvorigennem vi kommer til Faderen.

·   Det er i sandheden, mennesker skal helliges.

·   Det er i sandheden, mennesker skal leve.

·   Det er sandheden, som mennesker undertrykker.

·   Mennesker er ulydige mod sandheden.

·   Folk vender det døve øre til sandheden.

·   Mennesker vender sig bort fra sandheden.

Kristendommens tilhængere vil måske sige: ”Kristendommen er den sande religion, fordi Sandheden er det samme som Kristendommen.” Men de, der siger sådan, tager fejl. Et samvittighedsfuldt bibelstudium vil overbevise enhver om, at Kristendommens troslære er i modstrid med den sandhed, som Bibelen lærer. Hvis vi altså bedømmer og måler med Sandheden i Bibelen, så er det indlysende, at Kristendommen ikke kan være den sande religion.

Jesus kom ikke for at vidne om Kristendommen – han kom for at vidne om Sandheden (Joh 18:37).

De kristnes frafald fra Sandheden begyndte allerede kort tid efter, at den sidste apostel var død (ca. år 100 e.Kr.), og i dag er det de færreste, som er klar over, hvor stort frafaldet egentlig er, og de fleste er faktisk også ligeglade. Mange kristne er blevet lunkne og sover mere eller mindre i deres menneskeskabte kirkesystemer og kirkesekter – de mangler kærlighed til Sandheden.

Vi må være vågne og på vagt, og have kærlighed til Sandheden, således at vi ikke bliver ramt af vildfarelsens magt og tror på løgnen (2 Thess 2:11-12). Den, der vil søge efter Sandheden ud fra Guds ord, Bibelen, bør lægge ALLE religiøse fordomme og forudfattede meninger og trosbekendelser til side. Vi må lade Guds ord tale for sig selv. Enhver anden fremgangsmåde vil blot lede til endnu mere forvirring. Der er ikke meget lys eller sandhed i denne verdens religioner, der er under indflydelse af overmenneskelige, usynlige åndemagter (Ef 6:12). Hvis vi ikke søger direkte til De hellige Skrifters vidnesbyrd, vil vi aldrig kunne nå frem til lyset. 

Den indflydelse, verdens religioner har øvet på jordens nationer, har været - og er - så stærk, at Bibelen beskriver disse religioner under ét som et imperium. Det omtales under navnet ”Det store Babylon”, der betegnes som ”den store by, som har herredømmet over jordens konger”. (Åb 17:3-5, 15, 18). Eftersom verdens religioner har ”prostitueret” sig for at opnå politiske, økonomiske og sociale fordele, skildres dette religiøse imperium også som en stor skøge. Om dette skøgelignende religiøse imperium siges der:

”I byen var der blod... af alle, som er blevet myrdet på jorden.” (Åb 18:24)

Lyder det chokerende – at verdens religioner er medskyldige i alle myrderierne ned gennem historien? Nej, den indflydelse de øver, og det eksempel, de har sat ved at støtte krig og ved at iværksætte grusomme korstog og religiøs forfølgelse, placerer netop denne skyld hos dem.

Bibelen siger, at vi skal elske hverandre og ikke være som Kain, der var af den Onde og myrdede sin broder (1 Joh 3:10-12). Og alligevel går flertallet i Kains fodspor, og verdens religioner har velsignet dem, der gør det.

Ønsker du at leve i Sandheden?

Det er ønskværdigt at kende Sandheden. Hvis man retter sig efter den, kan den beskytte en mod skade eller tab og dermed bidrage til ens glæde, tryghed og velfærd. Men allervigtigst – at kende Sandheden kan give dig evigt liv og gøre dig til medarving af Guds kongerige.

Bibelen opstiller visse normer for de mennesker, der skal arve Guds kongerige. Som Jesus gjorde opmærksom på:

”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre til mig, skal komme ind i Himlens kongerige, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” (Matt 7:21)

For at leve op til disse normer må alle, der ønsker at tjene Gud, forandre noget i deres tilværelse. Det er rigtigt, at ikke alle har levet et dårligt liv, set med menneskers øjne. Men derfor er de forandringer, man må foretage, alligevel ikke uvæsentlige; de indebærer, at man må anlægge et helt nyt livssyn. Derfor siger Romerbrevet 12:2:

”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.” (Rom 12:2)

En sådan forvandling vil berøre selve det grundlag, vi går ud fra, når vi afgør, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Før i tiden har vi måske stolet på ufuldkomne menneskers meninger, eller vi har prøvet at opstille vore egne normer. Men nu erkender vi, at det netop var ved at opstille deres egne normer for godt og ondt, at Adam og Eva vragede Gud som deres hersker, og det fik katastrofale konsekvenser. Hvis vi ønsker Guds godkendelse, må vi lade os lede af ham, idet vi afgør, hvad der er rigtigt, og hvad der forkert på grundlag af, hvad hans ord Bibelen siger.

Hvad bør vi da gøre?

I Åbenbaringen står der, at Satan forfører hele verden (Åb 12:9), og i betragtning af, at han i stor stil gør det med falsk religion, er det absolut nødvendigt, at vi, hvis vi elsker det, der er sandt og rigtigt, efterprøver, om vor religions lære og gerninger stemmer med Bibelens lære. ”Prøv alt, hold fast ved det gode” lyder Bibelens råd til sandhedssøgende mennesker (1 Thess 5:21). Vi bør gøre, som jøderne i Berøa gjorde i det første århundrede, efter at de havde hørt apostelen Paulus tale. Bibelen fortæller, at disse mennesker ”var mere imødekommende end jøderne i Thessalonika, de modtog ordet med megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.” (ApG 17:11). Ja, de efterprøvede Paulus’ ord for at se, om de stemte overens med Skriften, og disse jøder blev rosende omtalt, fordi de foretog denne undersøgelse.

Hvad gjorde de nu, hvis det, de hørte og efterprøvede med Bibelens ord, afveg fra den tro og religion, de havde? De måtte skifte tro og religion, hvis de ville have Guds godkendelse! Gjorde de det? Beretningen fortsætter: ”Mange af dem og ikke få fornemme græske kvinder og mænd kom til tro.” (ApG 17:12) Ja, de forlod deres tidligere religion og gik over til den sande religion. Apostelen Paulus tjener selv som et fremtrædende eksempel i religion og havde oven i købet været blandt de ledende inden for sin religion. Ingen af de førnævnte personer skiftede religion af sociale, politiske, ægteskabelige, økonomiske eller andre selviske grunde. De gjorde det, fordi de ønskede at tilbede Gud på den rette måde, på den måde, han havde fastsat. Deres ønske var at antage Sandheden for at vinde Guds gunst og velsignelse, og fordi de vidste, at enhver, der holdt fast ved falsk religion, ikke ville komme ind i Guds kongerige, men blive forkastet af Gud, ligesom den falske religion ville blive forkastet.

Det er altså nødvendigt, at man gør nøjagtigt som disse bibelkristne, og som de seriøse bibelstuderende, der i dag søger den sande religion. Man må skille sig ud fra den falske religion, sådan som Bibelen befaler:

”Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne?... Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren...” (2 Kor 6:16-17)

”Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager... hun skal brændes, thi stærk er Herren som har dømt hende.” (Åb 18:4,8)

Hvad sker der, hvis man ikke skiller sig ud? Man gør sig til ét med en religion, som af Gud er dømt til at gå til grunde. Ransag derfor Skrifterne. Efterprøv din religion. Forlad den falske religion til fordel for Sandheden. Må Gud velsigne dig i dette valg.