Jerusalems ødelæggelse
607 f.Kr.?
Nogle kirkesekter, og ganske
særligt Jehovas Vidner, lærer, at Jerusalem blev ødelagt af kong Nebukadnesar i
år 607 f.Kr. – men er denne lære i overensstemmelse med Bibelens vidnesbyrd?
Kirkesekten Jehovas Vidner
tolker profetien om de syv tider i Daniels bog, kapitel 4, til at være en
tidsperiode på 2520 år, og at disse 2520 år er det samme som ”hedningernes
tider” (Luk 21:24). Den kronologiske beregning af ”hedningernes tider” som en
periode på 2520 år, regnet fra Jerusalems ødelæggelse i år 607 f.Kr. frem til
1914 e.Kr., er HELE GRUNDVOLDEN, hvorpå kirkesekten bygger deres budskab og
enestående påstand om, at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914, og at
Kristi usynlige ”nærværelse” (parousia) begyndte dette år.
Har ”hedningernes tider”
noget med kronologi at gøre? For en grundig gennemgang af dette emne henviser
jeg til artiklen ”Hedningernes tider”.
I den foreliggende artikel
skal vi undersøge, om årstallet 607 f.Kr. er det bibelske årstal for Jerusalems
ødelæggelse. I betragtning af kirkesektens enestående påstand om, at Guds rige
blev oprettet i 1914 – baseret på årstallet 607 f.Kr. som udgangspunkt – så må
det være umagen værd at undersøge, om dette årstal er det bibelske årstal for
Jerusalems ødelæggelse.
Først skal vi læse
Zakarias 7:1-5:
”I kong Dareios' fjerde
regeringsår kom Herrens ord til Zakarias den fjerde dag i den
niende måned, kislev. Betel-Sareser og Regem-Melek og deres folk havde sendt bud
for at formilde Herren. De havde spurgt præsterne i Hærskarers Herres tempel og
profeterne: ’Skal jeg græde og være afholdende i den femte måned, sådan som jeg
har gjort det så mange år?’ Da kom Hærskarers Herres ord til mig: Sig til hele
landets folk og til præsterne: Når I har fastet og holdt klage i
femte og syvende måned i disse
halvfjerds år, var det da for mig, I
fastede?”
Hvad var årsagen til, at
jøderne fastede og holdt klage i femte og syvende måned, og det i
halvfjerds år?
Svaret på dette spørgsmål
finder vi i Jeremias’ bog og i 2 Kongebog:
”På den tiende dag i den
femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende
regeringsår, kom Nebuzar'adan, chefen for livvagten, som var i babylonerkongens
tjeneste, til Jerusalem. Han stak ild på Herrens
tempel og kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der
tilhørte rigmændene, brændte han ned. Alle murene rundt om Jerusalem blev revet
ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. Chefen for
livvagten, Nebuzar'adan, førte nogle af de fattigste i befolkningen og resten af
dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til
babylonerkongen, og resten af håndværkerne i eksil. Kun nogle af de fattigste i
landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne.”
(Jer 52:12-16)
Fasten i femte måned
blev altså holdt til minde om, at Nebuzar’adan, chefen for livvagten, havde
brændt Jerusalem og Herrens tempel – dvs. Jerusalems ødelæggelse.
Hvad så med den syvende
måned?
”Babylonerkongen Nebukadnesar indsatte Gedalja, Ahikams
søn, Shafans sønnesøn, over dem, der var tilbage i Judas land, dem Nebukadnesar
havde ladt tilbage. Da alle hærførerne og deres mænd hørte, at babylonerkongen
havde indsat Gedalja, kom de til Gedalja i Mispa: Ismael, Netanjas søn, Johanan,
Kareas søn, Seraja, Tanhumets søn fra Netofa, og Ja'azanja, ma'akatittens søn;
de kom med deres mænd, og Gedalja gav dem og deres mænd sin ed på, at de ikke
behøvede at frygte kaldæernes folk. ”Bliv i landet og underkast jer
babylonerkongen, så vil det gå jer godt,” sagde han. Men i den
syvende måned kom Ismael, Netanjas søn,
Elishamas sønnesøn, som hørte til kongeslægten, med ti mænd,
og de dræbte Gedalja og de judæere og
kaldæere, som var hos ham i Mispa.” (2 Kong 25:22-25)
Fasten i syvende måned
blev holdt til minde om Gedalja, der blev dræbt i den syvende måned af Ismael,
som tilhørte kong Davids kongehus. Nebukadnesar havde gjort Gedalja til
statholder over de fattige jøder, der havde fået lov til at blive boende i
landet efter Jerusalems ødelæggelse. Efter mordet på Gedalja og de judæere og
kaldæere, som var hos ham i Mispa, brød hele folket op fra den mindste til den
største, og de tog til Egypten af frygt for kaldæerne. (2 Kong 25:26)
I profeten Zakarias’ bog
læste vi, at Herrens ord kom til Zakarias i kong Dareios' fjerde regeringsår
– hvilket årstal kan vi datere dette til?
Jeg vil citere fra 7
forskellige kilder. Først vil jeg citere fra Jehovas Vidners eget opslagsværk,
og derefter vil jeg sammenligne med andre kilder.
Aid to Bible Understanding, Vol. 8, Dansk, side 202.:
”Grunden til templet blev
lagt i 536 f.v.t., men omkring år 522 blev arbejdet standset på grund af et
forbud, og det forblev standset indtil perserkongen Darius’ andet regeringsår
(520/519).”
Gads Bibel Leksikon, Gads Forlag 1998, bind 1. side 124.:
”Dareios, persiske konger af
akæmenidernes (s.d.) slægt. 1. Dareios 1, den Store,
(521-486 f.Kr.)...”
The
Illustrated Bible Dictionary, INTER-VARSITY PRESS, 1994, bind 1. side 364.:
”Darius 1, søn af Hystaspes,
som var Persiens og Babylons konge…regerede 521-486 f.Kr.”
http://da.wikipedia.org/wiki/Dareios_den_Store:
”Dareios var søn af
Hystaspes, som var
statholder i Parthien. I 521
f.Kr. tog han med nogle persiske adelsmænds hjælp magten fra tronraneren
Bardiya.”
http://www.cais-soas.com/CAIS/History/hakhamaneshian/darius_great.htm:
”Darius I den
store var den tredje konge af akæmenidernes konger (r. 29 september
522 – oktober 486 f.Kr.). Han blev født i 550 f.Kr. (Herodotus, 1.209), den
ældste søn af Vištâspa (Hystaspes)...”
http://history-world.org/darius_the_great.htm:
”DARIUS DEN STORE, Persiens
konge i 522-486 f.Kr, en af de største konger af akæmenidernes
dynasti...”
http://www.britannica.com/eb/article-9028778/Darius-I:
”Darius Den Store. Konge af
Persien 522-486 f.Kr., en af de største konger af akæmenidernes
dynasti...”
Alle de forskellige kilder er
enige om, at den persiske konge, Dareios (ell. Darius), regerede fra år
522/521 til 486 f.Kr. Jehovas Vidners opslagsværk, Aid to Bible
Understanding, har derfor fuldstændig ret i, at Dareios andet regeringsår var
520/519 f.Kr.
Men som vi læste i Zakarias
7:1-5, så havde jøderne holdt klage for Jerusalems ødelæggelse i halvfjerds
år i netop kong Dareios fjerde regeringsår – 517 f.Kr. For at komme
frem til Bibelens årstal for Jerusalems ødelæggelse skal vi derfor lægge
halvfjerds år til år 517 f.Kr.
517
f.Kr. + 70 år = 587 f.Kr.
Bibelens årstal for
Jerusalems ødelæggelse er således 587 f.kr. og ikke 607 f.Kr.
o-o-o-o-0-o-o-o-o |