Jerusalems ødelæggelse 607 f.Kr.?

Nogle kirkesekter, og ganske særligt Jehovas Vidner, lærer, at Jerusalem blev ødelagt af kong Nebukadnesar i år 607 f.Kr. – men er denne lære i overensstemmelse med Bibelens vidnesbyrd?

Kirkesekten Jehovas Vidner tolker profetien om de syv tider i Daniels bog, kapitel 4, til at være en tidsperiode på 2520 år, og at disse 2520 år er det samme som ”hedningernes tider” (Luk 21:24). Den kronologiske beregning af ”hedningernes tider” som en periode på 2520 år, regnet fra Jerusalems ødelæggelse i år 607 f.Kr. frem til 1914 e.Kr., er HELE GRUNDVOLDEN, hvorpå kirkesekten bygger deres budskab og enestående påstand om, at Guds rige blev oprettet i himmelen i 1914, og at Kristi usynlige ”nærværelse” (parousia) begyndte dette år.  

Har ”hedningernes tider” noget med kronologi at gøre? For en grundig gennemgang af dette emne henviser jeg til artiklen ”Hedningernes tider”. 

I den foreliggende artikel skal vi undersøge, om årstallet 607 f.Kr. er det bibelske årstal for Jerusalems ødelæggelse. I betragtning af kirkesektens enestående påstand om, at Guds rige blev oprettet i 1914 – baseret på årstallet 607 f.Kr. som udgangspunkt – så må det være umagen værd at undersøge, om dette årstal er det bibelske årstal for Jerusalems ødelæggelse.

Først skal vi læse Zakarias 7:1-5:       

”I kong Dareios' fjerde regeringsår kom Herrens ord til Zakarias den fjerde dag i den niende måned, kislev. Betel-Sareser og Regem-Melek og deres folk havde sendt bud for at formilde Herren. De havde spurgt præsterne i Hærskarers Herres tempel og profeterne: ’Skal jeg græde og være afholdende i den femte måned, sådan som jeg har gjort det så mange år?’ Da kom Hærskarers Herres ord til mig: Sig til hele landets folk og til præsterne: Når I har fastet og holdt klage i femte og syvende måned i disse halvfjerds år, var det da for mig, I fastede?”

Hvad var årsagen til, at jøderne fastede og holdt klage i femte og syvende måned, og det i halvfjerds år?  

Svaret på dette spørgsmål finder vi i Jeremias’ bog og i 2 Kongebog: 

”På den tiende dag i den femte måned, det var i babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom Nebuzar'adan, chefen for livvagten, som var i babylonerkongens tjeneste, til Jerusalem. Han stak ild på Herrens tempel og kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned.  Alle murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte nogle af de fattigste i befolkningen og resten af dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af håndværkerne i eksil. Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne.” (Jer 52:12-16)

Fasten i femte måned blev altså holdt til minde om, at Nebuzar’adan, chefen for livvagten, havde brændt Jerusalem og Herrens tempel – dvs. Jerusalems ødelæggelse. 

Hvad så med den syvende måned?

”Babylonerkongen Nebukadnesar indsatte Gedalja, Ahikams søn, Shafans sønnesøn, over dem, der var tilbage i Judas land, dem Nebukadnesar havde ladt tilbage. Da alle hærførerne og deres mænd hørte, at babylonerkongen havde indsat Gedalja, kom de til Gedalja i Mispa: Ismael, Netanjas søn, Johanan, Kareas søn, Seraja, Tanhumets søn fra Netofa, og Ja'azanja, ma'akatittens søn; de kom med deres mænd, og Gedalja gav dem og deres mænd sin ed på, at de ikke behøvede at frygte kaldæernes folk. ”Bliv i landet og underkast jer babylonerkongen, så vil det gå jer godt,” sagde han. Men i den syvende måned kom Ismael, Netanjas søn, Elishamas sønnesøn, som hørte til kongeslægten, med ti mænd, og de dræbte Gedalja og de judæere og kaldæere, som var hos ham i Mispa.” (2 Kong 25:22-25)

Fasten i syvende måned blev holdt til minde om Gedalja, der blev dræbt i den syvende måned af Ismael, som tilhørte kong Davids kongehus. Nebukadnesar havde gjort Gedalja til statholder over de fattige jøder, der havde fået lov til at blive boende i landet efter Jerusalems ødelæggelse. Efter mordet på Gedalja og de judæere og kaldæere, som var hos ham i Mispa, brød hele folket op fra den mindste til den største, og de tog til Egypten af frygt for kaldæerne. (2 Kong 25:26)

I profeten Zakarias’ bog læste vi, at Herrens ord kom til Zakarias i kong Dareios' fjerde regeringsår – hvilket årstal kan vi datere dette til? 

Jeg vil citere fra 7 forskellige kilder. Først vil jeg citere fra Jehovas Vidners eget opslagsværk, og derefter vil jeg sammenligne med andre kilder.

Aid to Bible Understanding, Vol. 8, Dansk, side 202.: 

”Grunden til templet blev lagt i 536 f.v.t., men omkring år 522 blev arbejdet standset på grund af et forbud, og det forblev standset indtil perserkongen Darius’ andet regeringsår (520/519).”   

Gads Bibel Leksikon, Gads Forlag 1998, bind 1. side 124.: 

”Dareios, persiske konger af akæmenidernes (s.d.) slægt. 1. Dareios 1, den Store, (521-486 f.Kr.)...” 

The Illustrated Bible Dictionary, INTER-VARSITY PRESS, 1994, bind 1. side 364.:

”Darius 1, søn af Hystaspes, som var Persiens og Babylons konge…regerede 521-486 f.Kr.”  

http://da.wikipedia.org/wiki/Dareios_den_Store:

”Dareios var søn af Hystaspes, som var statholder i Parthien. I 521 f.Kr. tog han med nogle persiske adelsmænds hjælp magten fra tronraneren Bardiya.”

http://www.cais-soas.com/CAIS/History/hakhamaneshian/darius_great.htm:

”Darius I den store var den tredje konge af akæmenidernes konger (r. 29 september 522 – oktober 486 f.Kr.). Han blev født i 550 f.Kr. (Herodotus, 1.209), den ældste søn af Vištâspa (Hystaspes)...”

http://history-world.org/darius_the_great.htm:

”DARIUS DEN STORE, Persiens konge i 522-486 f.Kr, en af de største konger af akæmenidernes dynasti...”

http://www.britannica.com/eb/article-9028778/Darius-I:

”Darius Den Store. Konge af Persien 522-486 f.Kr., en af de største konger af akæmenidernes dynasti...”

Alle de forskellige kilder er enige om, at den persiske konge, Dareios (ell. Darius), regerede fra år 522/521 til 486 f.Kr. Jehovas Vidners opslagsværk, Aid to Bible Understanding, har derfor fuldstændig ret i, at Dareios andet regeringsår var 520/519 f.Kr. 

Men som vi læste i Zakarias 7:1-5, så havde jøderne holdt klage for Jerusalems ødelæggelse i halvfjerds år i netop kong Dareios fjerde regeringsår – 517 f.Kr. For at komme frem til Bibelens årstal for Jerusalems ødelæggelse skal vi derfor lægge halvfjerds år til år 517 f.Kr. 

517 f.Kr. + 70 år = 587 f.Kr.

Bibelens årstal for Jerusalems ødelæggelse er således 587 f.kr. og ikke 607 f.Kr.

o-o-o-o-0-o-o-o-o