Forside Information Forskellige artikler Spørgsmål & Svar Kontakt Sitemap

Jesu Kristi trosbekendelse

Jakob skriver: ”Du tror, at Gud er én; det gør du ret i.” (Jakob 2:19) Jakob skriver her om en af Bibelens mest grundlæggende sandheder, nemlig at Gud er én Herre. Denne Gud, som Jakobs læsere troede på, var naturligvis Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Jahveh. (2 Mos 3:15. 5 Mos 6:4)

En af de skriftlærde, eller bibelkyndige, stillede Jesus et spørgsmål. I en fri oversættelse til dansk ville spørgsmålet lyde nogenlunde sådan: ”Hvad er egentlig kernen i det, du tror og lærer? Hvad er grundlaget for det, du lærer?” Markus gengiver spørgsmålet sådan: ”Hvilket er det første af alle bud?” Eller som andre oversættere forstår kernen i spørgsmålet: ”Hvilket af budene er det største og vigtigste?” (Mark 12:28) I sit svar nævnte Jesus ikke de 10 bud, men citerede direkte fra en anden guddommelig erklæring, nemlig Israels trosbekendelse, som lyder således:

”Hør, Israel! Jahveh vor Gud, Jahveh er én, og du skal elske Jahveh din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.” (5 Mos 6:4-5; Mark 12:29-30)

De kristne, som læser Bibelen, burde tænke over, om de har forstået konsekvenserne af det svar, som Jesus her gav den skriftlærde. Jesus opfattede helt klart Moses’ ord i de hebraiske skrifter som et forråd af guddommelig sandhed. Jesus gengav med al tydelighed grundlaget for hele det jødisk-religiøse system og stadfæstede ud over enhver tvivl, at Israels Gud er én herre – og dermed én person.

Samtalen, som fulgte, åbenbarer den helt afgørende betydning, dette spørgsmål havde. Få meningsudvekslinger er mere opklarende, idet vi hører Jesus selv lægge grundstenen for al sand tro og forståelse. Her var to dybt religiøse jøder i en samtale om det mest afgørende spørgsmål om åndeligt liv. Et forkert svar ville med det samme have ødelagt Jesu troværdighed hos hans jødiske tilhørere. Svaret, Jesus gav, anslog imidlertid straks en streng i hjertet hos den hardcore monoteistiske skriftlærde. Hans entusiasme for Israels historiske trosbekendelse kan vi se af hans varme tilsvar: ”Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham” (Mark 12:32).

Jesus stadfæstede således, at Gud er én. Denne mest enkle og klare af alle bekendelser gennemsyrer hele Det Gamle Testamente: ”Hvem er Gud, om ikke Jahveh?... Ingen er hellig som Jahveh, der er ingen uden dig, ingen klippe som vor Gud.” (2 Sam 22:32; 1 Sam 2:2). Kunne der i Jesu svar ligge nogen underliggende idé om, at han selv var en ligeværdig person i guddommen og følgelig, at han også var den eneste sande Gud? Nej! Det går langt uden for vor fantasi at hævde, at vi i det hele taget kan finde nogen sådan tanke, hverken her eller andre steder i Det Nye Testamente. Der var overhovedet ingen uenighed mellem den ortodokse jødiske skriftlærde og Jesus, den kristne tros grundlægger og pioner. Gud er én og kun én. Han er én Herre. Dette er Jesu grundlæggende udtalelse om Guds væsen. Så længe trosbekendelsen kommer fra Kristus selv, må den også stå som en af sandhedens mest fundamentale grundsætninger! Jesu afsluttende kommentar bekræfter den opfattelse af Guds væsen, som han delte med den skriftlærde – vi læser følgende:

”Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds rige.” (Mark 12:34)

Af denne slutkommentar kan vi udlede: Uden denne fornuftmæssige tro på jødernes ene Gud, ville vi være et godt stykke fra Guds rige. Jesu entydige erklæring om grundlaget for al sand tro burde foranledige os til at sammenligne vor egen overbevisning med hans i dette, det mest grundlæggende af alle spørgsmål. Vi må huske på, at Slangen, Satan, Djævelen, ønsker vi skal være langt fra Guds rige, og kunne det lykkes ham at lede os på vildspor i dette spørgsmål, så ville han glæde sig. Desværre er situationen den, at det er lykkedes ham at lede langt de fleste kristne på vildspor i dette spørgsmål.

I min afhandling ”Guds Væsen” fremlagde jeg ét hundrede skriftsteder, som beviser, hvor ubibelsk kirkens treenighedslære er; skriftsteder som klart og tydeligt beviser, at Faderen og Sønnen ikke er ét og samme væsen. Hvis du stadigvæk er i tvivl angående Guds væsen, og ikke føler dig overbevist om, at Jahveh og Jesus er to selvstændige personer, så kommer her nogle flere skriftsteder. Hvis disse skriftsteder heller ikke kan overbevise dig om, at Jahveh kun er én, og ikke tre i én, så er jeg bange for, at selv ikke tusind skriftsteder vil være nok til at overbevise dig. Hvis dette er tilfældet, så nægter du simpelthen at anerkende Skriftens klare og tydelige lære, eller også har Slangen, denne verdens gud, forblindet dine øjne, og du kan derfor ikke se lyset, som stråler fra Guds ord. I et sådant tilfælde vil det blive meget svært for dig at lære den eneste sande Gud at kende, og ham han har udsendt, Jesus Kristus. (2 Kor 4:1-4. Joh 17:3) Her kommer endnu ét hundrede skriftsteder, som beviser, at Gud ikke er en treenighed.

Endnu ét hundrede skriftsteder som modbeviser treenighedslæren

1. Treenighedstilhængere bruger ofte Joh 10:30 som et bevis for, at Jesus er det samme væsen som Gud Fader. Vi læser i Joh 10:30: ”Jeg og Faderen er ét”. Hvis dette skriftsted kan bruges på denne måde, så kan jeg også bevise, at Paulus og Apollos er ét og samme væsen. Vi læser i 1 Kor 3:5-8: ”Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. Den, der planter (Paulus), og den, der vander (Apollos), er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde.” Var Paulus og Apollos ét og samme væsen? Naturligvis ikke, lige så lidt som Jesus og Faderen er ét og samme væsen. De er alle sammen forskellige væsener, men de er ”ét” i ånd, hensigt og sind!

2. Hvis Jesus og Gud Fader var ét og samme væsen, ville apostlene så skelne mellem Gud Fader og Jesus Kristus som to selvstændige væsener i deres hilsener til brødrene? Og hvorfor ”glemmer” apostlene altid den tredje person i treenigheden, nemlig Gud Helligånd? Rom 1:7: ”Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!” 1 Kor 1:3: ”Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!” 1 Thess 1:1 ”Til thessalonikernes menighed i Gud Fader og Herren Jesus Kristus.” (Se også 2 Kor 1:2. Gal 1:3. Ef 1:2. Fil 1:2. 2 Thess 1:2. 1 Tim 1:2. 2 Tim 1:2. Titus 1:4. Filemon 3. Jakob 1:1. 2 Pet 1:2. 2 Joh 3) Paulus skriver således, fordi Jesus og Faderen er to selvstændige personer, og derfor bekender han også således: ”For os er der kun én Gud, Faderen... Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus...” (1 Kor 8:6)

3. Vi læser i Rom 8:3: ”Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet.” Læg mærke til, at Gud ikke sendte sig selv i syndigt køds lighed – han sendte sin egen søn! Vi ser således klart og tydeligt, at der er to selvstændige væsener.

4. Vi læser i 1 Joh 4:10: ”Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.” Gud sendte sin søn som et sonoffer – han sendte ikke sig selv som et sonoffer.

5. 1 Joh 1:3: ”Det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.” Johannes skriver, at de kristne har fællesskab med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Der er tale om et fællesskab med to selvstændige personer, og ikke med tre personer i ét væsen.

6. Gal 1:6: ”Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium.” Paulus skelner mellem to selvstændige personer, nemlig ”ham” (Gud) og ”Kristi” (Jesus).

7. Gal 1:15-16: ”Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod.” Her skelnes der igen mellem to selvstændige personer, nemlig ”Gud” (Jahveh) og ”sin søn” (Jesus).

8. Paulus skriver i Gal 3:20: ”En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én.” For at kunne være en formidler må der være to parter, man kan formidle imellem. Paulus skriver om en ”formidler” (Jesus), og om at ”Gud er én”. Den Gud, som Paulus her tænker på, er Israels Gud, Jahveh, som er én - jvf. 5 Mos 6:4. Hvem er så den anden part, der skal formidles imellem? Det er mennesker – jvf. 1 Tim 2:5. Hvis Jesus var det samme væsen som Jahveh, så kunne han ikke være en ”formidler” mellem Jahveh og mennesker!

9. Paulus skriver: ”Og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv.” (Gal 4:14) Paulus sammenligner her galaternes tidligere modtagelse af ham med modtagelsen af en engel (et sendebud) fra Gud, ”ja, som Kristus Jesus selv” – men hvorfor som Kristus Jesus selv? Fordi Jesus også var et sendebud fra Gud – Han var ikke Gud selv!

10. Jesus sagde: ”Pas på, at I ikke viser jeres retfærdighed for øjnene af mennesker for at blive set af dem, for så får I ingen løn hos jeres fader, som er i himlene.” (Matt 6:1) Hvordan kan Jesus være det samme væsen som Faderen, for Jesus var på jorden, og ifølge Jesu ord, så var Faderen ”i himlene”. Hvis Jesus var det samme væsen som Faderen, så var Jesus en løgner, når han stod på jorden og sagde, at Faderen var ”i himlene”. Men Jesus er ikke en løgner, han taler altid sandhed. (Joh 1:14) Sandheden er, at Faderen Jahveh var ”i himlene” og Jesus, Guds søn, var på jorden, og derfor kan Jahveh og Jesus ikke være det samme væsen.

11. Jesus sagde også: ”Men elsk jeres fjender, gør godt og lån ud uden at håbe på at få noget igen. Så bliver jeres løn stor, og I bliver den Højestes børn, for han er god mod de utaknemlige og onde.” (Luk 6:35) Treenighedstilhængere, som argumenterer for, at Jesus er den samme som Jahveh, bruger nogle gange det argument, at Jesus er det samme væsen som Gud Jahveh, fordi han er søn af Gud Jahveh. Men hvis vi også kan blive ”den Højestes børn”, som Jesus siger, hvorfor er vi så ikke Jahveh? Svaret er enkelt! Fordi Jesus ikke er Jahveh.

12. Matt 6:6: ”Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig.” Ifølge Jesu ord er Faderen i det ”skjulte”. Jesus gik åbenlyst rundt blandt jøderne, han var ikke i det skjulte, derfor kan Jesus ikke være det samme væsen som Faderen. Hvorfor er Faderen i det skjulte? Svaret finder vi i 2 Mos 33:20-23: ”Men han (Jahveh) sagde: Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet... Mit ansigt må ingen se.” Intet menneske har set Jahveh, og derfor skriver Johannes: ”Ingen har nogen sinde set Gud.” (1 Joh 4:12)

13. ”Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus... Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. Gud, vor Fader, være ære i evighedernes evigheder! Amen.” (Fil 4:7, 19-20) Her ser vi igen, at Paulus skelner mellem Gud og Jesus Kristus.

14. ”I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft.” (Ef 5:2) Kristus var et offer til Gud. Offeret (Kristus) og den, der ofres til (Gud), kan ikke være det samme væsen, eller den samme person – derfor, Kristus kan ikke være Gud.

I de følgende skriftsteder vil man tydeligt kunne se, at der skelnes mellem to selvstændige væsener:

15. ”Fred være med brødrene, og kærlighed og tro fra Gud Fader og Herren Jesus Kristus!” (Ef 6:23)

16. Vi læser i Salme 16:10: ”For du (Gud) vil ikke prisgive mig (Jesus) til dødsriget, din fromme (Jesus) vil du (Gud) ikke lade se graven.” (se også ApG 2:25-27)

17. ”Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!” (1 Kor 15:57)

18. ”Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham (Jahveh), der sidder på tronen, og Lammet (Jesus), være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder.” (Åb 5:13)

19. ”Vor Herre Jesus Kristus og Gud, vor Fader, som har elsket os og i sin nåde givet os evig trøst og godt håb, han trøste jeres hjerter og styrke jer til alt godt i gerning og i ord!” (2 Thess 2:16-17)

20. ”Herren lede jeres hjerte til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed!” (2 Thess 3:5)

21. ”Derfor beder vi også altid for jer om, at vor Gud vil gøre jer værdige til hans kaldelse og med kraft fylde jer med alle gode forsætter og alle troens gerninger, for at vor Herre Jesu navn må blive herliggjort i jer, og I i ham, ved vor Guds og Herren Jesu Kristi nåde.” (2 Thess 1:11-12)

22. ”Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet til vor Herre Jesus Kristus.” (1 Thess 1:3)

23. ”Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede.” (1 Thess 1:9-10)

24. ”Vor Gud og Fader og vor Herre Jesus jævne vores vej til jer! Og Herren lade jer vokse og blive overstrømmende rige i kærligheden til hinanden og til alle, som vores kærlighed til jer.” (1 Thess 3:11-12)

25. ”En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus.” (2 Kor 3:4)

26. ”Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.” (1 Joh 1:5-7)

27. ”Og dette er hans (Guds) bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os.” (1 Joh 3:23)

28. ”Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.” (1 Kor 1:9)

Som vi kan se, så skelnes der tydeligt mellem Gud og Jesus som to selvstændige væsener. Vi vil nu fortsætte med at se på endnu flere skriftsteder, som beviser, at Jahveh og Jesus ikke er den samme person eller det samme væsen:

29. Vi læser i Ef 1:17: ”Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham.” Her læser vi, at ”herlighedens fader” (Jahveh) er ”Jesu Kristi Gud”. Jesus tilbeder Jahveh – hvis Jesus var Jahveh, så ville han tilbede sig selv! Men dette er ikke tilfældet, for Jesus siger, at hans Gud er den samme som jødernes Gud, nemlig Jahveh. Jvf. Joh 20:17. Mark 12:28-34.

30. Ef 1:20: ”Med den magt virkede han i Kristus, da han oprejste ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen.” I dette vers ser vi også, at Jahveh og Jesus er to selvstændige personer. Jesus blev oprejst fra de døde af Jahveh, og Jahveh satte Jesus ved sin højre hånd i himlen.

31. Jesus siger: ”Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt.” (Joh 15:1-2). I denne lignelse beskriver Jesus sig selv og sin fader som to selvstændige personer. Jesus siger, at han er vintræet, og hans fader, Jahveh, er vingårdsmanden. Hvis Jesus var det samme væsen som Faderen, så ville vingårdsmanden være sit eget vintræ – det giver ingen mening.

32. Peter trådte frem og sagde: ”Israelitter, hør disse ord: Jesus fra Nazaret – en mand, der er udpeget af Gud for jer ved mægtige gerninger og undere og tegn, som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer, sådan som I selv ved – ham fik I udleveret efter Guds fastlagte bestemmelse og forudviden, og ved lovbryderes hånd naglede I ham til korset og dræbte ham. Men Gud gjorde en ende på dødens veer og lod ham opstå, for han kunne umuligt holdes fast af døden.” (ApG 2:22-24) I disse vers er der flere ting vi skal lægge mærke til. 1) Peter fortæller os, at Jesus var ”en mand”, altså ikke Gud! 2) At Jesus og Gud er to selvstændige personer, fordi Jesus var ”udpeget af Gud”, og Gud gjorde tegn og undere ”gennem” Jesus. 3) Og til slut fortæller Peter os, at denne mand, Jesus, blev ”dræbt” af israelitterne og var død, men Gud ”lod ham opstå” fra de døde. Det var altså ikke Gud, der blev dræbt, men Jesus, og Gud oprejste den døde Jesus.

33. Peter sagde til israelitterne: ”Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud, vore fædres Gud, har herliggjort sin tjener Jesus, som I forrådte og fornægtede over for Pilatus, skønt han havde besluttet at løslade ham. Men I fornægtede den hellige og retfærdige og krævede at få en morder benådet. Livets fyrste dræbte I, men Gud oprejste ham fra de døde. Det er vi vidner om.” (ApG 3:13-15) Hvem er fædrenes Gud, og hvad er hans navn? Svaret finder vi i 2 Mos 3:15: ”Gud sagde videre til Moses: Sådan skal du sige til israelitterne: Jahveh, jeres fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt mig til jer. Det er mit navn til evig tid, og sådan skal jeg kaldes i slægt efter slægt.” Peter skelner klart og tydeligt mellem fædrenes Gud, Jahveh, og Jesus, som er Jahvehs tjener. Vi læser også, at israelitterne dræbte livets fyrste, som er Jesus, men fædrenes Gud, som er Jahveh, oprejste ham fra de døde. Kan du se, hvor nemt det er at forstå Bibelens lære, i modsætning til treenighedslæren.

34. ”Jeg indskærper dig for Guds ansigt og for Kristus Jesus, der skal dømme levende og døde, så sandt som han kommer synligt og opretter sit rige.” (2 Tim 4:1) Paulus indskærper Timotheus for to personer, nemlig for Gud og Kristus Jesus. Hvorfor glemmer Paulus at indskærpe Timotheus for Gud Helligånd, den tredje person i den treenige Gud? Svaret er enkelt: Fordi der ikke findes nogen Gud Helligånd! Ikke ét eneste sted i hele Bibelen findes dette ord!

35. ”Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.” (Kol 3:1) Hvordan kan en person sidde ved Guds høje hånd og så være det samme væsen som Gud?

36. ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” (Kol 3:17) Her skelner Paulus meget tydeligt mellem Gud Fader og Herren Jesus, for han formaner os til at sige Gud Fader tak ved Jesus. Almindelig sund fornuft siger os, at den som vi takker og den, der takkes ved, ikke kan være ét og samme væsen!

37. ”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.” (Åb 3:21) Hvis Jesus er det samme væsen som Faderen, hvordan kan han så tage sæde ”hos” Faderen på hans trone? Og hvis det gør Jesus til den samme person som Faderen, når han sidder på Faderens trone, vil de kristne, der sejrer, så blive til det samme væsen som Jesus, når de tager sæde på Jesu trone? Nej selvfølgelig ikke! Her ser vi igen, at Faderen og Sønnen er to selvstændige væsener.

38. ”For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus.” (1 Thess 5:9) Her igen adskillelse mellem Gud og Jesus. Vi opnår frelsen ved Jesus, som Gud Jahveh har salvet til Kristus. (Es 61:1)

39. ”Så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer.” (ApG 4:10) Endnu et skriftsted som beviser, at det var Gud, som oprejste Jesus fra de døde, og derfor kan Gud ikke være det samme væsen som Jesus.

40. Vi læser i Apostlenes Gerninger om disciplenes glæde over Peter og Johannes’ løsladelse: ”Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud: Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David: Hvorfor var folkeslagene i oprør? Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes? Jordens konger rejste sig, fyrsterne slog sig sammen mod Herren (Jahveh) og mod hans salvede (Jesus). Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.” (ApG 4:24-30) Vi læser her, at disciplene beder til himlens og jordens skaber, Gud Jahveh (jævnfør. Jer 33:2. Amos 4:13; 5:8; 9:6), og samtidig lægger vi mærke til, at disciplene titulerer Jesus som Jahvehs tjener – ikke som Gud! Læg også mærke til, at disciplene citerer Salme 2:1-2 i deres bøn, og i dette skriftsted ser vi også tydeligt en adskillelse mellem Jahveh og hans salvede, som er Jesus. Dette skriftsted er et meget stærkt bevis imod læren om at Jesus er det samme væsen som Jahveh. Prøv at læse skriftstedet igen!

41. ”Peter og apostlene svarede: Man bør adlyde Gud mere end mennesker. Vore fædres Gud har oprejst Jesus, som I dræbte ved at hænge ham på et træ. Ham har Gud ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.” (ApG 5:29-31) Når vi bruger vores sunde fornuft, så lærer vi følgende af dette skriftsted. 1) Gud oprejste Jesus. Den, der oprejser, og den, der oprejses, kan ikke være det samme væsen. 2) Gud ophøjede Jesus til sin højre hånd. Den, der ophøjer, og den, der ophøjes, kan ikke være det samme væsen. 3) Jesus blev ophøjet til fyrste og frelser. Hvis Jesus var Gud, så kunne han ikke ophøjes til noget højere, og derfor ville det ikke være nødvendigt at ophøje ham til fyrste og frelser.

42. ”Han (Paulus) blev nogle dage hos disciplene i Damaskus, og han prædikede straks i synagogerne, at Jesus er Guds søn... Saulus blev stadig stærkere og satte jøderne i Damaskus til vægs, når han påviste, at Jesus er Kristus.” (ApG 9:19-20,22) Lad os først blive enige om, at Paulus ikke prædikede Jesus som Gud, og heller ikke som en treenig Gud. Nej, den rene og klare sandhed er, som Paulus prædikede, at Jesus er Guds søn, og at han er Kristus! (det vil sige den salvede) Hvis du derfor tror på, at Jesus er Gud den Højeste, så tror du ikke på sandheden, men på løgnen! Jesus siger: ”De sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have.” (Joh 4:23)

43. ”Det er det ord, Gud sendte til Israels børn, da han forkyndte fred ved Jesus Kristus; han er alles Herre. I ved, hvad der er sket i hele Judæa, det der begyndte i Galilæa efter den dåb, Johannes prædikede: hvordan Gud salvede Jesus fra Nazaret med Helligånd og kraft, og hvordan Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle, der var under Djævelens herredømme; for Gud var med ham. Og vi er vidner om alt det, han gjorde i jødernes land såvel som i Jerusalem. Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde. Og han befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn.” (ApG 10:36-43) Dette skriftsted gør os opmærksom på flere ting. 1) Gud salvede Jesus. Den, der salver, og den, der salves, kan ikke være det samme væsen. 2) At Jesus færdedes overalt og gjorde vel og helbredte alle. Hvorfor? Fordi Jesus var en mand, der var udpeget af Gud, og Gud gjorde mægtige gerninger og undere og tegn gennem ham (ApG 2:22). 3) Jesus blev slået ihjel. Kun de mennesker, som har en MEGET mangelfuld kundskab om Gud, vil påstå, at Gud kan slås ihjel. Gud kan ikke slås ihjel, og derfor kan Jesus bestemt ikke være Gud den Højeste. 4) Gud oprejste Jesus. Den, der oprejser, og den, der oprejses, kan ikke være det samme væsen. 5) Jesus befalede disciplene at prædike, at det var ham, Gud havde bestemt, eller ordineret, til at være dommer. Den, der ordinerer, og den, der ordineres, kan ikke være det samme væsen.

44. Apostel Paulus skriver: ”Gud, Herren Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver.” (2 Kor 11:31) Her læser vi at Gud, er Jesu fader. Dette skriftsted lærer os det stik modsatte af, hvad treenighedslæren vil have os til at tro, nemlig at Jesus er sin egen fader. Treenighedslæren vil have os til at tro følgende: 1) at en mand (Jesus) var sin egen fader (Jahveh). 2) at Jesus er sin egen Gud. 3) at en død Jesus på en eller anden måde gav sig selv en opstandelse, for hvis Jesus er Jahveh, så gav han sig selv en opstandelse, for Skriften lærer klart og tydeligt, at Jahveh oprejste Jesus. 4) at Jahveh døde, fordi Jesus døde på trods af det faktum, at Jahveh ikke kan dø! 5) at Jahveh blev fristet, fordi Jesus blev fristet på trods af det faktum, at Jahveh ikke kan fristes. Hvorfor ikke bare holde sig til Bibelens enkle og harmoniske lære, nemlig at Jahveh, der er Jesu fader og Gud, og Jesus, er to selvstændige væsener.

45. ”Det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde.” (Rom 4:24) Det var Gud, der oprejste Jesus fra de døde – en død person kan ikke oprejse sig selv, derfor kan Jesus ikke være Gud!

46. ”For Guds søn, Jesus Kristus, som vi – jeg og Silvanus og Timotheus – har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud.” (2 Kor 1:19-21) Af dette skriftsted kan vi også lære flere ting. 1) Jesus er Jahvehs søn. Han er ikke Jahveh selv. 2) Jahvehs løfter er ”ja” i Jesus – dette viser adskillelsen mellem ham, som har givet løfterne, og ham, løfterne er i. 3) Alt, hvad Jesus udretter, er til Jahvehs ære, ikke til sin egen ære. 4) Jahveh har også salvet os – med ordet ”os” menes der de indviede kristne, som følger Jesus. I disse 4 punkter kan vi også se adskillelsen mellem Jahveh og Jesus, og vores sunde fornuft fortæller os derfor, at Jesus ikke kan være det samme væsen som Jahveh.

47. ”Ja, vi havde fældet dødsdommen over os selv, for at vi ikke længere skulle stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde.” (2 Kor 1:9) Jahveh vil oprejse de døde, ligesom han oprejste Jesus fra de døde. Jahveh kan ikke dø, derfor kan Jesus ikke være Jahveh.

48. Apostel Peter skriver: ”men han (Jesus) blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.” (1 Pet 1:20-21) Igen ser vi en klar adskillelse mellem Gud og Jesus – for den, der oprejser, kan ikke være den samme som den, der oprejses, og den, der giver, kan ikke være den samme som den, der modtager!

49. ”Og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. For der står i Skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme.” (1 Pet 2:5-6) Peter skelner også her mellem Jesus og Gud. Vores åndelige ofre er kærkomne for Gud takket være Jesus. Læg også mærke til, at Jahveh lægger en hjørnesten i Zion. Hjørnestenen er Jesus. (Matt 21:42) Den person, der lægger hjørnestenen, kan ikke være hjørnestenen selv!

50. ”Han (Jesus) svarede ikke med skældsord, da han blev skældt ud, under sine lidelser truede han ikke, men overgav sin sag til ham (Gud), der dømmer retfærdigt.” (1 Pet 2:23) Jesus overgav sin sag til Gud. Hvis Jesus var det samme væsen som Gud, så kunne han ikke ”overgive sin sag til Gud”, for så havde Gud jo allerede Jesu sag.

51. ”For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud...” (1 Pet 3:18) Det væsen, der fører os til Gud, kan ikke være det samme væsen som det, vi føres til, nemlig Gud.

52. ”Han (Jesus) som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.” (1 Pet 3:22) Her skelner Peter igen mellem Jesus og Gud. Den person, der sidder ved en person, kan ikke være den samme person som den, han sidder hos. Han kan heller ikke være det samme væsen!

53. Apostel Peter skriver også i 2 Pet 1:17: ”For han (Jesus) modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.” Det væsen, som modtager, kan ikke være det samme væsen som det væsen, han modtager af!

54. Apostel Johannes skriver: ” Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.” (1 Joh 1:1-3) Af dette skriftsted kan vi blandt andet lære følgende: 1) Livet, som er Jesus, var HOS Faderen. Når man er HOS en person, kan man ikke være den samme person som den, man er HOS. 2) De sande kristne har fællesskab med Faderen og med Jesus, altså med to selvstændige personer, og ikke med 3 personer i ét væsen.

55. ”Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” (1 Joh 2:1) Enhver med lidt sund fornuft, der læser dette skriftsted, vil kunne se to selvstændige væsener. 1) Jesus er vores talsmand (advokat) HOS Faderen. En talsmand (advokat) kan ikke være det samme væsen som den, han er talsmand HOS, nemlig Faderen. 2) Hvis Jesus er det samme væsen som Faderen, hvilket treenighedslæren vil have os til at tro, så var det ikke nødvendigt at have en TALSMAND HOS Faderen.

56. ”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder...Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser.” (1 Joh 4:9-10,14) I dette skriftsted og mange andre steder i Bibelen blive vi igen og igen gjort opmærksom på, at Jesus er Jahvehs søn. Aldrig har nogen hørt om en søn, der var sin egen fader. Når jeg har samtaler med treenighedstilhængere, og de skal forklare deres tro, så oplever jeg næsten altid, at de trykker på den knap, hvorpå der står ”MYSTERIUM” – Denne knap omfatter også ord som: ”uforståelig”, ”ulogisk” og ”paradoks”. De sande tilbedere, som tilbeder Faderen i sandhed, behøver ikke at trykke på en sådan knap. (Joh 4:23)

57. ”Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.” (1 Joh 4:12) Dette skriftsted behandlede jeg ganske kort i min afhandling ”Guds Væsen”, men det kan sagtens tåle at blive behandlet lidt mere udførligt. Johannes gør det klart, at ”Ingen nogen sinde har set Gud”. Treenighedstilhængere påstår, at Jesus var Gud, og hvis denne påstand er rigtig, så har en masse mennesker set Gud – men dette stemmer ikke med Skriften, som flere steder siger, at Gud er usynlig, og at ingen har set ham. (Joh 1:18. 1 Tim 1:17; 6:16) Lad os prøve at læse hvad Gud Jahveh sagde til Moses. Vi læser således i 2 Mos 33:12-23: ”Moses sagde til Herren: Se, du siger til mig, at jeg skal føre dette folk op, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig; og dog har du selv sagt: Jeg kender dig ved navn, du har fundet nåde for mine øjne. Hvis jeg virkelig har fundet nåde for dine øjne, så kundgør mig din vej, og lad mig kende dig, så jeg kan bevare din velvilje. Husk på, at dette folk er dit folk! Han svarede: Jeg vil selv gå med og skaffe dig et sted at bo. Moses svarede: Ja, hvis du ikke selv går med, skal du ikke føre os op herfra. Og hvordan kan man overhovedet vide, at jeg og dit folk har fundet nåde for dine øjne, medmindre du går med os, og jeg og dit folk bliver begunstiget frem for alle andre folk på jorden? Herren svarede Moses: Også det, du her siger, vil jeg gøre, for du har fundet nåde for mine øjne, og jeg kender dig ved navn. Da sagde Moses: Lad mig dog se din herlighed! Herren svarede: Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil. Men han sagde: Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Og Herren sagde: Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.” Vi læser således, at Jahvehs ord er i fuld overensstemmelse med Apostlenes ord. Hvis man vil acceptere disse sande og guddommelige ord fra Jahvehs mund, så indser man hurtigt, at læren om at Jesus var det samme væsen som Jahveh, er løgn. Sandheden er, at ingen har set Jahveh, for intet menneske kan se Jahveh og beholde livet. Hvis Jahveh sagde, at ”intet menneske kan se mig og beholde livet”, og der så var et menneske, der så ham og beholdt livet (hvilket treenighedstilhængere påstår der var), så er Jahveh jo en LØGNER! Jahveh er aldeles ikke en løgner: ”Gud må være sanddru og hvert menneske en løgner – som der står skrevet: Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer.” (Rom 3:4) HVEM vil påstå, at Gud er en løgner? Du, som siger, at Jesus var det samme væsen som Jahveh, hvilke bibelske beviser har du for, at et menneske kan se Jahveh og beholde livet? Husk på Jesu ord til jøderne i Joh 5:37: ”I har aldrig hørt hans (Faderens) røst og heller ikke set hans skikkelse.” Hvis du påstår, at Jesus var den samme som Faderen, så gør du Jesus til en løgner, for der var mange jøder, der hørte Jesu røst og så hans skikkelse.

58. Johannes skriver også: ”Enhver, som tror, at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, som elsker den, der har født ham, elsker også den, der er født af ham.” (1 Joh 5:1) Her ser vi igen to selvstændige væsener. Det væsen, der føder, kan ikke være det samme væsen som det, der fødes!

59. ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen.” (2 Joh 1:9) Her skelnes der også mellem Faderen (Jahveh) og Sønnen (Jesus). En anden ting som kunne tilføjes: Hvis man tror på læren om den treenige Gud og prædiker den, og denne lære ikke er Kristi lære, så går man ud over Kristi lære, og hvis man gør dette, så har man ”ikke Gud”.

60. Judas skriver: ”Fra Judas, Jesu Kristi tjener og Jakobs bror. Til de kaldede, som er elsket af Gud Fader og bevaret for Jesus Kristus.” (Jud 1:1) Her ser vi adskillelsen mellem Gud Fader, som elsker de kaldede, og Jesus Kristus, som de kaldede bliver bevaret for.

61. ”For der har sneget sig nogle mennesker ind, som der allerede for længe siden var skrevet om, at de skulle rammes af denne dom; de er ugudelige, de misbruger vor Guds nåde til tøjlesløshed og fornægter vor eneste hersker og herre, Jesus Kristus.” (Jud 1:4) Her læser vi om nogle ugudelige mennesker, som misbruger Guds nåde og fornægter Jesus Kristus. Igen ser vi to selvstændige væsener.

62. ”Men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.” (1 Kor 1:24) Apostlene prædikede ikke Jesus som Gud, men som Guds kraft og visdom.

63. ”Men ham (Gud) skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning.” (1 Kor 1:30) Vi lægger mærke til, at Jesus blev til visdom for os fra Gud. Hvis Jesus var Gud, hvordan kunne han så blive til visdom for os fra Gud?

64. Paulus skriver: ”Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.” (1 Kor 3:23) Hvis Kristus er Gud, hvordan kan han så tilhøre Gud? Måske vil nogle vove at påstå, at Kristus er Gud, fordi han tilhører Gud, jamen så må de kristne, som tilhører Kristus, også være Kristus! Nej, hvor urimeligt og absurd, selvfølgelig ikke! Vi ser her, hvor tydeligt der skelnes mellem Kristus og Gud som to selvstændige væsener, ligesom de kristne er selvstændige væsener!

65. ”Jesus sagde til hende: Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.” (Joh 20:17) Hvis Jesus var det samme væsen som Faderen, hvordan kunne han så ”stige op til” Faderen?

66. ”Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.” (1 Kor 6:17) Den, som binder sig til Jesus, bliver han til det samme væsen som Jesus? Selvfølgelig ikke. At være ét med Jesus betyder ikke at man bliver til personen Jesus. Ligeså lidt som Jesus er ét og samme væsen som Faderen ved at være ét med ham (Joh 10:30), således er de kristne heller ikke ét og samme væsen, men de er alle ét i ånd, hensigt og sind, ligesom Jesus er det med Faderen.

67. ”For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden – der er jo så mange guder og så mange herrer. Men for os er der kun én Gud, Faderen (Jahveh); fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting, og vi ved ham. Men ikke alle har denne kundskab...” (1 Kor 8:5-7) Dette skriftsted behandlede jeg i min afhandling ”Guds Væsen”, men jeg vil lige tilføje et par ord. 1) Sandheden er, at der kun er én sand Gud, Faderen (Jahveh). Der er ingen Gud som ham. (se 2 Mos 3:15. 5 Mos 6:4. Es 42:8; 43:10-12; 44:6-8; 45:5; 46:9-10) 2) Der er kun én Herre, Jesus Kristus, som er adskilt fra Faderen. 3) Det er ikke alle der denne kundskab, desværre, men hvis mennesker ville forkaste treenighedslæren og holde sig til Bibelens klare og tydelige lære, så var der mange flere der havde denne kundskab.

68. ”Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.” (1 Kor 11:3) Hvis Kristus er Gud, hvordan kan Gud så være Kristi hoved? Hvis Kristus er Gud og på samme tid Kristi hoved, hvorfor er enhver mand så ikke Gud, for Kristus er hver mands hoved?

69. ”For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret (nadveren), forkynder I Herrens død, indtil han kommer.” (1 Kor 11:26) Kirkens trosbekendelse siger at Jesus er Gud, og dermed forkynder man i sin nadver, at Gud kan dø. MEN GUD KAN IKKE DØ! (1 Tim 6:16)

70. ”Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han (Gud) har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.” (1 Kor 15:13-15) Her skelner Paulus også mellem Gud og Jesus. Af dette skriftsted fremgår det også, at Jesus var død – det er derfor udelukket at Jesus kan være Jahveh, for Jahveh (Gud) kan ikke dø!

71. Læg mærke til hvad Paulus skriver: ”Fordi døden kom ved et menneske (Adam), er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske (Jesus).” (1 Kor 15:21) Hvis Jesus var Gud, som treenighedslæren siger, han var, så er Paulus HELT forkert på den, for så kom de dødes opstandelse ved Gud, ikke ved et menneske. Men Paulus er ikke forkert på den, når han siger, at Jesus var ”et menneske” – Paulus er helt i overensstemmelse med Peter, der siger at Jesus var ”en mand”. (ApG 2:22)

72. Jesus sagde: ”En mand af fornem slægt rejste til et land langt borte for at blive anerkendt som konge og derpå vende tilbage.” (Luk 19:12). I denne lignelse taler Jesus om sig selv. Jesus er manden af ”fornem slægt”, og han rejste til et land langt borte, nemlig himlen, for at blive anerkendt som konge, og derpå vende tilbage til jorden igen. Men hvad vil jeg bevise med dette skriftsted? Jo, hvis Jesus var Gud, hvorfor var det så nødvendigt for ham at rejse til himlen – hvor Gud bor – for at blive anerkendt som konge. Har Gud brug for, at nogen anerkender ham? Nej, aldeles ikke, Gud har ikke brug for, at nogen anerkender ham, han giver ikke sin ære til nogen anden. (Es 42:8) Jesus havde brug for at blive anerkendt, fordi han ikke er Gud, men Guds søn.

73. ”Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet.” (Matt 21:46) Folkeskaren anså Jesus for at være en profet, ikke Jahveh (Gud).

74. ”Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser: Himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup.” (Matt 22:1-2) Læg mærke til, at Jesus i denne lignelse skelner mellem to selvstændige personer, nemlig kongen (Jahveh) og hans søn (Jesus).

75. Jesus sagde: ”Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen.” (Matt 23:9). Her læser vi klart og tydeligt, at Jesus ikke ville tituleres som fader og det med god grund, for han er ikke Faderen. Vi har kun én fader, nemlig ham som er i himlen, Jahveh.

76. ”For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens (Jahvehs) navn!” (Matt 23:39) - (jævnfør Sl 118:26) Læg mærke til Jesu henvisning til ”han, som kommer i Jahvehs navn”. Det er ikke Jahveh, som kommer, men Jesus, som kommer i Jahvehs navns autoritet.

77. ”Og han (Gud) har givet ham (Jesus) magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn.” (Joh 5:27) 1) Har Gud brug for, at nogen giver ham magt? Absolut ikke! Jesus har modtaget magt, derfor kan han ikke være Gud den Højeste. 2) Det væsen, som giver, og det væsen, som modtager, kan ikke være det samme væsen.

78. Salme 2:2: ”Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren (Jahveh) og mod hans salvede (Jesus): Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb.” Der skelnes klart mellem Jahveh og hans salvede, Jesus.

79. ”Han (Jesus) har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.” (Matt 27:43) 1) Jesus stolede ikke på sig selv, men på Gud. Hvorfor? Fordi han var Guds søn, og ikke Gud selv! 2) Vi ser tydeligt, at Gud og Jesus er to selvstændige personer, for vi læser, ”hvis han vil vide af ham”. Hvis Jesus var den samme person som Gud, så var han både ”han” og ”ham”, og så skulle vi forstå og læse teksten sådan her: ”lad nu Jesus udfri Jesus, hvis Jesus vil vide af Jesus”. Dette giver absolut ingen mening. 3) Jesus sagde ikke ”Jeg er Gud”, men han sagde ”Jeg er Guds søn”.

80. ”Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: Sandelig, han var Guds søn.” (Matt 27:54) Det gik op for officeren, at Jesus var Guds søn – ikke Gud Søn. Præsterne lærer deres tilhørere, at Jesus er Gud Søn, men man finder ikke ordet ”Gud Søn” nogen som helst steder i Bibelen!

81. ”Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader!” (Rom 15:5-6) Her ser vi igen adskillelsen mellem Jesus og Gud, som er Jesu Kristi fader. Læg også mærke til, at Paulus beder om, at vi må være ”et” - i person eller væsen? - nej ”i samme sind”, ligesom Faderen og Sønnen er ”et” i samme sind og hensigt. (Joh 10:30; 17:20-23)

82. ”En af de skriftkloge, som havde hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: Hvilket er det første af alle bud? Jesus svarede: Det første bud er: Hør Israel! Herren (Jahveh) vor Gud, Herren (Jahveh) er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet andet bud er større end disse. Så sagde den skriftkloge til ham: Det er rigtigt, Mester. Det er sandt, som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end alle brændofre og slagtofre. Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: Du er ikke langt fra Guds rige.” (Mark 12:28-31) - (jævnfør 5 Mos 6:4-5) Dette skriftsted er Jesu Kristi trosbekendelse, og den bør en kristen virkelig lægge sig på sinde. Jesus bekender her: 1) HVEM der er Israels Gud. 2) HVAD hans navn er, og 3) HVOR mange personer Gud er, nemlig én, ikke tre i én.

83. ”Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.” (Joh 3:1-2) 1) Nikodemus anså ikke Jesus for at være Gud men en lærer, der kom fra Gud. Den person, som kommer fra en person, kan ikke være den samme person som den, han kommer fra. 2) Hvis Jesus var Gud, så havde han ikke brug for, at Gud var ”med ham”.

84. Johannes Døber sagde: ”For han (Jesus), som Gud har udsendt, taler Guds ord...” (Joh 3:34) Den person, som udsender, kan ikke være den samme person, som udsendes!

85. ”Men Jesus sagde til dem: Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.” (Joh 5:17) Jesus skelner her tydeligt mellem Faderen og sig selv som to selvstændige personer, der arbejder.

86. ”Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han (Jesus) har set Faderen.” (Joh 6:46) 1) Her taler Jesus ligesom apostlene om, at ingen mennesker har set Faderen. Men Jesus siger, at han har set Faderen - dermed mener han ikke, at han har set sig selv, men han mener, at han har set Faderen, som er en selvstændig person. 2) Jesus siger også, at han kommer fra Gud - hvordan kan han så være Gud selv?

87. ”Jesus spurgte da de tolv: Vil I også gå jeres vej? Simon Peter svarede ham: Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige.” (Joh 6:67-69). Peter bekender her, hvem de tolv troede Jesus var, nemlig Guds hellige (dvs. Jahvehs salvede), ikke at han var Gud den Højeste!

88. ”Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han (Gud), som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden. De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen.” (Joh 8:26-27) Jesus skelner her mellem Gud Fader og sig selv, for Jesus siger, at han har hørt noget ”af ham” (Gud Fader). Hvis Jesus var Gud selv, så havde han hørt noget af sig selv. Dette giver ingen mening! Men nu skal jeg fortælle dig, hvad der giver mening. Gud og Jesus er to selvstændige væsener, og Gud Fader fortalte noget til Jesus, som Jesus hørte, og dette fortalte Jesus til verden. Det er da nemt at forstå, ikke?

89. Jesus sagde til jøderne: ”Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke.” (Joh 8:40) Her læser vi igen om, at Jesus har hørt noget af Gud, nemlig sandheden. Hvis Jesus var Gud, så var det ikke nødvendigt, at nogen fortalte ham sandheden. Som Skriften siger: ”Hvem kan retlede Herrens ånd, hvem kan være hans rådgiver og belære ham? Med hvem har han rådført sig for at få indsigt og blive belært om den rette vej? Hvem lærte ham kundskab og viste ham vejen til indsigt?” (Es 40:13-14) Jesus kan derfor ikke være Gud, for Gud bliver ikke belært af nogen om noget som helst!

90. ”Derfor elsker Faderen mig (Jesus), fordi jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har magt til at sætte det til, og jeg har magt til at få det tilbage. Og det har min fader påbudt mig at gøre.” (Joh 10:17) 1) Her siger Jesus at Faderen elsker ham – det er derfor fornuftigt at tro, at Faderen og Jesus er to selvstændige væsener. 2) Faderen har påbudt Jesus at sætte sit liv til - også her er det fornuftigt at tro, at Faderen og Jesus må være to selvstændige væsener. Gud giver vel ikke påbud til sig selv!

91. ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” (Joh 17:3) Her skelnes der mellem Gud Jahveh (den eneste sande Gud), og ham, han har udsendt, Jesus.

92. Jesus sagde: ”Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi... Nu kommer jeg til dig...” (Joh 17:11-13) 1) Her beder Jesus for, at disciplene skal være ét ligesom han og Faderen er ét. Hvis det, at Jesus og Faderen er ét, betyder, at de er ét og samme væsen, så beder Jesus altså om at disciplene må blive ét og samme væsen. Nej selvfølgelig ikke! Han beder om at disciplene må blive ”ét” i ånd, hensigt og sind, ligesom han og Faderen er det. 2) Læg også mærke til, at Jesus siger, ”nu kommer jeg til dig” – hvordan kan Jesus komme til Faderen, hvis han er det samme væsen som Faderen? Tro ikke på den løgn, at Jesus er det samme væsen som Faderen!

93. Daniel skriver: ”I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn; han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham.” (Dan 7:13) Menneskesønnen er Jesus. Den gamle af dage er Gud. Hvordan kan Jesus blive ført frem for ham hvis han selv er Gud?

94. Vi læser i Åbenbaringen 22:1-3: ”Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets (Jesus) trone. I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham.” Her skelner Johannes klart mellem Gud og Lammet, som er Jesus. (Joh 1:36)

95. Jesus siger: ”Jeg kommer snart. Hold fast ved det, du har, for at ingen skal tage din sejrskrans. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn.” (Åb 3:11-12) Jesus kan ikke være Gud den Højeste, for Gud den Højeste har ingen Gud, ligesom Jesus har! (Se også Joh 20:17) Gud tilbeder ikke sig selv, Gud modtager tilbedelse!

96. ”Og jeg så et lam (Jesus) stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne – det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. Det gik hen til ham, der sad på tronen, og fik bogen af hans højre hånd.” (Åb 5:6-7) 1) Her ser vi Jesus stå mellem tronen og de fire levende væsener – hvordan kan Jesus så være Gud, som sidder på tronen? 2) Vi læser, at Jesus ”gik hen til ham, der sad på tronen”. Den person, der sad på tronen, og den person, der gik hen til ham, kan ikke være den samme person. 3) Læg også mærke til, at Guds syv ånder er sendt ud over hele jorden. Hvis Guds ånd var det samme væsen som Gud, så måtte Gud følge med ud over hele jorden – men Gud er ikke ude over hele jorden, han sidder på tronen.

97. ”Og de sagde til bjerge og klipper: Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede.” (Åb 6:16) Her skelnes der igen mellem Gud og Jesus.

98. ”De råbte med høj røst: Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.” (Åb 7:10) Igen ser vi to selvstændige væsener.

99. ”Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet.” (Åb 14:2-4) Også her ser vi adskillelsen mellem Gud og Jesus.

100. Lad mig slutte med 5 Mosebog 18:15-19: ”Herren (Jahveh) din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde. Det var det, du bad Herren (Jahveh) din Gud om ved Horeb, den dag I var forsamlet. Du sagde: Jeg vil ikke høre Herren (Jahveh) min Guds røst, og jeg vil ikke se denne vældige ild endnu en gang, for jeg vil ikke dø! Herren (Jahveh) sagde da til mig: De har ret i, hvad de siger! Jeg vil af deres egen midte lade en profet som dig fremstå for dem, og jeg vil lægge mine ord i hans mund. Han skal forkynde dem alt det, jeg befaler ham, og den, der ikke adlyder mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg kræve til regnskab.” 1) I dette skriftsted ser vi tydeligt adskillelsen mellem Gud Jahveh og den profet (Jesus), som han vil lade fremstå. 2) Moses siger til israelitterne, at Jahveh vil lade en profet fremstå, en profet som ham selv. Moses var et menneske og en profet, han var ikke Gud Jahveh. Jesus var også et menneske og en profet. (se Joh 8:40. ApG 2:22. 1 Kor 15:21. Matt 13:57; 21:46. Luk 7:16; 13:33; 24:19. Joh 4:19; 9:17) 3) Jahveh ville sende en profet som Moses til israelitterne, for hvis han kom i egen person, så ville israelitterne dø. Israelitterne sagde jo: ”jeg vil ikke se denne vældige ild endnu en gang, for jeg vil ikke dø!”, og Gud sagde: ”De har ret i, hvad de siger!”. Vi ser således, at dette er helt i overensstemmelse med 2 Mos 33:20 hvor Gud siger: ”Intet menneske kan se mig og beholde livet”. 4) Jahveh siger, at denne profet, Jesus, skal forkynde alt det, som ”jeg befaler ham”. Jesus kan derfor ikke være Jahveh, for Jahveh modtager ingen befaling fra nogen.

Skriften siger: ”På to eller tre vidners udsagn skal en sag afgøres.” (5 Mos 19:15. se også Matt 18:16) Er Jesus det samme væsen som Gud den Højeste - det samme væsen som Jahveh? Du har lige læst ét hundrede vidners udsagn fra Bibelen – Døm selv!

De sande kristne skal ikke bekende sig til treenighedslæren, men de må bekende sig til Jesu Kristi trosbekendelse:

”Hør, Israel! Jahveh vor Gud, Jahveh er én, og du skal elske Jahveh din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.” (Mark 12:29-30)