Jesus, den sidste Adam

”Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,«      den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.” (1 Kor 15:45, d.aut.1992)

Det første jordiske menneske var Adam. Han var den ”første Adam”, eller den første fader til menneskeslægten. På grund af ulydighed mod Gud mislykkedes det for den første Adam at frembringe efterkommere i Guds billede. Den første Adam var ikke blot ude af stand til at give sine efterkommere evigt liv, men han forspildte endog sin egen rettighed til dette og gav sit afkom en arv af synd, svaghed, nedværdigelse, sygdom og død. Den himmelske ånd med navnet Logos (Ordet), blev mennesket Kristus Jesus, for at han kunne blive den anden Adam og indtage den første Adams plads, for at han kunne ophæve den første Adams værk og give ham og hans efterkommere (eller så mange af dem, som er villige til at modtage det på Guds betingelser) fuldkomment og evigt liv under lige så gunstige tilstande som dem, der herskede før syndefaldet. Den sidste Adam er altså Kristus Jesus. 

Den sidste Adam blev, som Paulus skriver, en ånd, der gør levende. Når Jesus kommer tilbage til jorden, skal han påtage sig rettigheder og pligter som fader til Adams slægt, hvilken han genløste med sit eget dyrebare blod. Jesus måtte først frikøbe menneskeslægten fra dødsdommen, der var kommet over dens fader i Edens have, før han kunne blive dens livgiver eller fader, og det var dette store værk, han udførte ved sit første komme. Når Jesus kommer tilbage til jorden, vil han opløfte menneskeslægten ved en genoprettelse og give den evigt liv og alle de privilegier og velsignelser, der gik tabt gennem den første Adam. Inden denne herlige tid kommer, er det Guds plan at skaffe sig et folk ud af menneskeslægten for sit navn (ApG 15:14). Det er mennesker, både jøder og hedninger, der alle er forudbestemte til at blive Guds børn, kaldet til at blive formet efter Jesu billede (Rom 8:29). De er alle kaldet til at blive medarvinger med Kristus til rigets ære, velsignelse og gerning. 

Den fremtidens gerning, der skal udføres i løbet af de tusind år, og som er den storslåede hensigt med Messias’ regering, kaldes i almindelighed regeneration eller genfødelse. Menneskeslægten blev en gang født ved den første Adam, men fik ikke liv, den blev kun født til synd og død. Men slægtens nye fader, den anden Adam, vil tilvejebringe en almindelig genfødelse for verden. Jesu ord til sine tolv disciple viser tydeligt, at verdens genfødelse skal foregå i de tusind år:

”Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Ved verdens genfødelse, når Menneskesønnen tager sæde på sin herligheds trone, skal også I, som har fulgt mig, sidde på tolv troner og dømme Israels tolv stammer.”                      (Matt 19:28, d.aut.1992)

Den kendsgerning, at de kristne i evangelietidsalderen undergår en genfødelse, anerkendes i almindelighed af de fleste bibelstuderende, men jeg mener, at mange har overset den omstændighed, at der tales om en anden genfødelse, der skal omfatte hele menneskeslægten, dog ikke sådan, at alle vil opnå denne fuldstændige genfødelse, men at alle vil få en lejlighed dertil, så at de, om de benytter den ret, vil opnå en hel og fuld genfødelse. Jeg tror derfor, at der er håb for hele menneskeslægten, en genfødelse for verden.  

Og angående genfødelse må vi huske på, at der er forskel på menighedens og verdens genfødelse. Der er mange, som er kaldet til den genfødelse, der tilbydes Guds børn i denne tidsalder. Men spøgsmålet er, hvor mange kristne der egentlig forstår, hvad de er kaldet til, da falsk religion har skjult sandheden for mange. De kristne er kaldet til at blive nye skabninger i Kristus Jesus, delagtige i en genfødelse til den himmelske guddommelige natur. Verden vil imidlertid ikke få tilbud om en genfødelse til den himmelske natur, men til genoprettelsen af den jordiske natur i dens fuldkommenhed. 

Den første Adam blev en levende sjæl; den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Det åndelige var imidlertid ikke det første, men det jordiske; derefter det åndelige. (1 Kor 15:45-47). Jesus tog ganske vist i sit køds dage den første Adams og hans slægts natur på sig (den jordiske) og blev gjort ”ringere end engle” (Hebr 2:9). Men da han havde fuldført dette, blev han oprejst fra de døde som en himmelsk ånd som den, der havde købt menneskeslægten, men ikke længere tilhørte den – ikke længere ”af jord, jordisk”, men den himmelske herre, den anden Adam, som nu var en livgivende ånd:

”Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske (den sidste Adam) er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.” (1 Kor 15:47-49, d.aut.1992)

Hele menneskeslægten er efterkommere af den første Adam, inklusive den første kvinde, Eva, den første Adams hustru (1 Mos 2:21-23), og derfor var Jesus efter kødet Adams og kvindens afkom (1 Mos 3:15). Ved at opofre sig selv som menneske i lydighed mod Guds plan sikrede han ikke blot sin egen ophøjelse til den guddommelige natur, men købte hele Adams slægt og Adams rettighed som slægtens fader. Ved således at købe Adams plads og rettigheder blev Jesus den anden Adam. Og ligesom han gav sit eget menneskeliv til fordel for Adams, således opofrede han også den slægt, han på en naturlig måde kunne have frembragt sammen med en kvinde, til fordel for Adams børn – for at han til sin tid kan antage alle dem af Adams slægt, der ønsker det, som sit afkom, genføde dem og give dem evigt liv på rimelige vilkår – derfor siger profeten, at Jesus vil se afkom:

”... Når hans (Jesu) liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et langt liv...” (Es 53:10, d.aut.1992)

Den faldne Adam fødte sammen med den første kvinde, hans medhjælp, menneskeslægten til syndens og dødens trældom. Den anden Adam, Kristus Jesus, som har købt alle den førstes rettigheder såvel som ham selv og hans slægt, vil, når han vender tilbage til jorden, kalde på den første Adams slægt, der befinder sig i gravene, og de skal gå ud af dem, og han vil genføde alle de villige og lydige til evigt liv. Dette kalder apostel Peter ”genoprettelse” (ApG 3:21) og  består altså i, at de, som er værdige dertil, får de jordiske rettigheder og velsignelser tilbage, der gik tabt i den første Adam.  

Altså: Den første Adam blev fader til hele menneskeslægten, men på grund af ulydighed mod Gud mislykkede det for ham at frembringe en fuldkommen slægt. Ved ham kom synden ind i verden, og ved synden døden, og sådan kom døden til hele hans slægt. Den sidste Adam kom fra himlen og var lydig mod Gud. Han bragte sig selv som skyldoffer og købte dermed den første Adam og hele hans slægt. Den sidste Adam vil derfor blive hele menneskeslægtens fader, når han oprejser menneskeslægten fra gravene og tilbyder dem evigt liv på betingelse af lydighed.