Jesus, ikke længere menneske

   Bibelen lærer, at Guds søn forlod den himmelske, åndelige natur, kom til jorden, og blev kød og blod – men hvordan blev han oprejst? Mange kristne har lært, at Jesus opstod fra de døde som et menneske af kød og ben, endvidere at han steg op til himmelen med dette materielle legeme – er dette Skriftens lære? 

Skriften siger, at et menneske er skabt ringere end englene:

”Hvad er et menneske, at du husker på ham, en menneskesøn, at du tager dig af ham? Du har gjort ham lidt ringere end elohim (englene), med herlighed og ære har du kronet ham.” (Sl 8:5-6, grundteksten) Bemærk at Hebr 2:5-7 beviser, at elohim i Sl 8:5-6 er englene og ikke Gud den Højeste.

Da Jesus blev et menneske af ”kød og blod”, blev han ringere end englene:

”Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han (Jesus) også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen.” (Hebr 2:14)

Den menneskelige natur af ”kød og blod” er ringere end englenes, da menneskene er skabt ”ringere end englene”. Hvis vi derfor ønsker at ære Sønnen og se visdommen og kærligheden i den himmelske Faders plan, så må vi ikke antage, at Jesus siden sin himmelfart har haft et legeme af ”kød og blod”, underlegent englenes og dermed er ude af harmoni med sine omgivelser, og at dette i al evighed vil vedblive at være en del af det, som menneskeslægtens genløsning kostede. Siger Skriften os ikke udtrykkeligt, at Sønnen i sin opstandelse blev højt ophøjet af Faderen, højt over engle, myndigheder og magter og hvert navn, som nævnes kan? (Fil 2:9. Ef 1:20-21. Hebr 1:4) Hvis Jesus er ophøjet over englene, hvordan kan han så have et legeme, der er ringere end deres? Og lærer Bibelen ikke, at Guds børn for at blive medarvinger til Guds kongerige, må ”forvandles i ét nu, på et øjeblik”, fordi ”kød og blod” ikke kan arve Guds kongerige? (1 Kor 15:50-52)

Den himmelske og jordiske natur 

Gud den Højeste har tilvejebragt to helt forskellige slags frelse for menneskeslægten – en frelse af åndelig art og en frelse af kødelig art – dvs. en himmelsk frelse og en jordisk frelse. De hellige Skrifter indeholder skriftsteder og profetier om både det jordiske og det himmelske, og det går helt galt hvis man sammenblander disse skriftsteder. Ligeledes går det galt, hvis man sammenblander den MENNESKELIGE NATUR med den ÅNDELIGE NATUR, for i overensstemmelse med Herrens ord må vi betragte dem som tydeligt adskilte.  

Den åndelige natur er ÅND – åndelig substans. Denne natur indehaves af himmelske væsener – Jahveh, Jesus og alle gudssønnerne. 

Den menneskelige natur er KØD OG BLOD – materiel substans. Denne natur indehaves af jordiske væsener – mennesker og dyr. 

Enhver, som er af menneskelig natur, ER JORDISK, kødelig, hvad enten han eller hun er fuldkommen eller degenereret, og enhver, som er af den åndelige natur, ER HIMMELSK, hvad enten han er fuldkommen eller ikke.  

Jesus var et himmelsk væsen, før han blev et jordisk væsen. Skriften siger, at Jesus (Ordet) forlod den himmelske verden og blev kød og blod:

”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” (Joh 1:14) 

”Da han (Jesus) var i guddomsskikkelse, holdt han det ikke for et rov at være Gud lig (ÅND), men gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig (KØD OG BLOD).” (Fil 2:6-7)

Skønt Jesus blev et menneske af kød og blod, var han dog ren og uplettet (Hebr 7:26; 4:15). Han var ren og uplettet (fuldkommen), fordi hans fader ikke var en ufuldkommen jordisk mand, men fordi hans fader var Jahveh, Gud den Højeste. Jesus var ikke et åndevæsen, som var indestængt i et legeme af kød og bar dette som en klædning eller boede i det som i et hus. Han blev ”mennesker lig”, han blev som ”børnene”, Adams børn, som alle er jordiske væsener af ”kød og blod”. 

Sjæleligt legeme, jordisk – Åndeligt legeme, himmelsk 

Det fremgår tydeligt af de to følgende skriftsteder, at det åndelige legeme er af en ganske anden og forskellig natur end det sjælelige legeme – det åndelige legeme er ånd, himmelsk – det sjælelige legeme er kød og blod, jordisk:

”Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.” (1 Kor 15:44-49)

”Det der bliver født af kødet, er kød, og det der bliver født af ånden, er ånd... vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af ånden.” (Joh 3:6-8)

Det himmelske menneske er ånd – det jordiske menneske er kød og blod. Som vi læste i 1 Kor 15:44-49, siger Paulus os ligeud, at Jesus nu er et åndevæsen. Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl (et menneskeligt væsen med et kødeligt legeme), den sidste Adam (Jesus), blev til en levendegørende (livgivende) ånd. Derfor, som Adam fra Edens have blev et menneskevæsen, således blev Adam fra himlen (Jesus i sin opstandelse) et åndevæsen. I vers 46 siger Paulus udtrykkelig, at Adam fra Edens have ikke blev en ånd, men et menneskevæsen, og at den sidste Adam, Jesus, er et åndevæsen. Paulus beviser dette ved i vers 47 at gøre opmærksom på, at den første Adam havde et legeme, dannet ”af jorden” af materielle substanser, mens den anden Adam, Jesus, havde et legeme ”fra himlen”, af åndelige substanser.

Jesus blev født på ny i sin opstandelse 

Da Jesus var tredive år gammel, modtog han Guds hellige ånd (Matt 3:16). Han blev i sit sind avlet af Faderen, da han modtog den hellige ånds avling. Hans legeme var det samme, kød og blod, men ånds-avlingen, som blev modtaget fra Faderen, gjorde ham til et NYT JEG, en ny person. Efter den tid havde han ikke blot nye håb, bygget på Guds løfter, men også et nyt sind, en ny vilje, på en særlig måde OPLYST og LEVENDEGJORT af den hellige ånd. Fra det tidspunkt Jesus blev døbt af Johannes Døberen, blev hans kød og blod (alt det som tilhørte hans menneskelige natur) overgivet til døden, idet han udførte sin himmelske faders planer. Fra da af ventede den ånds-avlede kun på at kunne fuldføre sit offer efter Faderens vilje, og på et nyt legeme, et åndeligt legeme, i opstandelsen, da han skulle blive færdig og fuldkommengjort som en ny skabning – og da Faderen oprejste sin søn, sagde han:

”Du er min søn, jeg har født dig i dag.” (Hebr 1:5)

I de 3½ år hvor Jesus udførte sin himmelske faders planer, var han i form og organisme en mand af kød og blod, men med hensyn til sit sind, livsmål og interesser var han FORANDRET – en ny skabning. Jesus fulgte anvisningerne i Guds ord og forsyn til den grad, at han dræbte kødet, idet han fuldstændig overgav det til Gud, for at hans vilje kunne fuldføres i og gennem det. 

Jesus benyttede selv et billede af et menneskes fødsel for at illustrere de erfaringer, han gennemgik. Og lignende erfaringer må alle hans trofaste efterfølgere gøre for at kunne få adgang til den himmelske verden. I dette billede er der tre tydeligt adskilte punkter: 1) avlingen, 2) udviklingen, 3) fødsel – dette kan du læse mere om i artiklen ”Født på ny?”. Disse tre trin illustreredes af Jesu egne erfaringer. Han blev avlet af den hellige ånd, da han indviede sig ved sin dåb. Han blev udviklet eller fik kraft ved den hellige ånd, da han efter de 40 dage i ørkenen begyndte sin AKTIVE VIRKSOMHED som pagtens sendebud, idet han begyndte at udvælge sin ”brud”. Og han blev født, da Faderen oprejste ham fra de døde og gav ham et nyt legeme, et herligt åndelegeme.

Jesus blev oprejst som en ÅND  

Jesus var ”hellig, uskyldig, ren og skilt ud fra syndere” (Hebr 7:26), fordi han var Guds søn (Joh 10:36), mens alle de jordiske børn er syndere og ufuldkomne, fordi de er Adams børn (Rom 5:12). I lighed med andre mennesker var mennesket Jesus ikke et dobbelt væsen, et åndevæsen, som levede i en menneskelig ramme. HAN VAR KUN ET MENNESKE AF KØD OG BLOD, og derfor var det også muligt for menneskene at slå ham ihjel – men Gud den Højeste oprejste ham fra de døde efter 3 dage, ikke som et menneske af kød og blod, men som et åndevæsen:

”Han (Jesus) blev dræbt i kødet, gjort levende i ånden.” (1 Pet 3:18)

”Den sidste Adam (Jesus) blev en ånd, der gør levende.” (1 Kor 15:45)

Læseren bør især mærke sig modsætningen, som den er fremført i 1 Pet 3:18, mellem det, i hvilket han døde og det, i hvilket han blev levendegjort. Som følge af den almindeligt udbredte lære, at Jesus blev oprejst fra de døde som et menneskeligt og ikke som et åndeligt væsen, skulle dette vers læses, ”dræbt i kødet, gjort levende i kødet.” Men apostel Peter erklærer lige det modsatte, idet han siger ”dræbt i kødet, gjort levende i ånden.” Og jeg vil bemærke, at den bestemte artikel mangler i den græske grundtekst foran ordene kød og ånd, så en mere skriftmæssig gengivelse ville læse: ”dræbt i kød, gjort levende i ånd”. Derfor er Jesus nu en ånd. Han blev til ”en ånd, der gør levende”, han blev ikke til et menneske af kød og blod, eller af kød og ben. Det var ikke meningen, at Jesus skulle vedblive at være et menneske ligesom Adams børn, men planen var, at han skulle give sit legeme som et offer til Gud den Højeste (Hebr 10:5), og derefter oprejses fra de døde i magt og herlighed. Jesus skulle arve Guds kongerige, og derfor var det også en nødvendighed, at han blev til en ånd, for ”kød og blod” kan ikke arve Guds kongerige:

”Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds kongerige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.” (1 Kor 15:50)

Jesus gik ind i selve himlen 

Efter sin opstandelse vendte Jesus tilbage til sin fader i himlen, noget som ikke ville være muligt, hvis han var et menneske af ”kød og blod”: 

”Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds søn, så lad os holde fast ved den bekendelse.” (Hebr 4:14)

”Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af den Højestes trone i himlen.” (Hebr 8:1)

”For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os.” (Hebr 9:24)

Himlens beboere er ÅNDER – de er ikke kød og blod, eller kød og ben

”Til hvem af englene har han nogen sinde sagt: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder? Er de ikke alle ånder i offentlig tjeneste, udsendt for at tjene dem som skal arve frelsen?” (Hebr 1:13-14, grundteksten)

Af dette skriftsted fremgår det tydeligt, at alle englene (gudssønnerne) er ÅNDER.

”Han blev dræbt i kødet, gjort levende i ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget...” (1 Pet 3:18-20)

De ånder, som er i fængsel, er de gudssønner, som var ulydige i Noas dage – og husk på, at Jesus blev oprejst som en ÅND (1 Kor 15:45), og Peter skriver her, at Jesus i ånden gik til de ÅNDER der var i fængsel.

”I er kommet til Zions bjerg, til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, til tusinder af engle, en forsamling og en menighed af førstefødte, som er indskrevet i himlene, og til en dommer, som er alles Gud, og til retfærdiges ånder, som er blevet gjort fuldkomne, til Jesus, den nye pagts formidler, og til det rensende blod, der taler stærkere end Abels.” (Hebr 12:22-24, grundteksten)

Læg mærke til, at beboerne i det HIMMELSKE Jerusalem allesammen er ÅNDER.

Jesus blev gjort levende i ånden – EN ÅND HAR IKKE KØD OG KNOGLER! 

Jesus blev ikke gjort levende i kød og blod. Som vi læste i 1 Pet 3:18, så blev Jesus dræbt i kødet, og gjort levende i ånden – han blev til en ånd (1 Kor 15:45). Bemærk at Jesus sagde, at en ånd ikke har kød og knogler, dvs. kød og ben:

”Mens de talte om dette, stod han midt iblandt dem, og han siger til dem: »Fred være med jer!« De blev bange og forfærdede og troede, det var en ånd, de så. Men han sagde til dem: »Hvorfor er I rystede, og hvorfor kommer der tvivl i jeres hjerte? Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og fødder.” (Luk 24:36-40)

Nogle vil måske spørge: Hvis Jesus var en ånd, hvordan kunne han så stå midt iblandt disciplene i et legeme af kød og knogler?  

Svaret er ligetil. Jahveh har givet gudssønnerne magt til at MATERIALISERE sig i kødlegemer, og derfor har nogle mennesker endda haft engle som gæster uden at vide det (Hebr 13:2). Disse mægtige åndeskabninger har magten til at materialisere sig synligt i kødlegemer – hvordan de gør det, ved vi ikke, men vi ved, de kan, hvilket mange skriftsteder i Bibelen beviser – og de mange gudssønner, som steg ned i Jareds dage, de kunne også MATERIALISERE sig i forskellige legemer – læs artiklen ”Gudssønnerne og Nephilim”.  

Den tid, som forløb mellem Jesu henrettelse og hans himmelfart, har givet os to store lærdomme: 

1) at Gud den Højeste oprejste Jesus fra de døde som en ÅND, og 

2) at den opstandne Guds søn på mange måder var forskellig fra det, han havde været, før han døde. Han var ikke længere et menneske af kød og blod. Det legeme, som var blevet beredt ham, for at han skulle lide og dø, havde tjent sin hensigt – han behøvede det ikke længere og kunne heller ikke få det igen, da det var givet som genløsningsbetaling for Adam og alle hans børn. Faderen oprejste ham som en ånd, der gør levende. Som en levendegørende ånd var han hos disciplene i løbet af de 40 dage og underviste dem i de få øjeblikke, han hver gang viste sig for dem synligt. Ved de forskellige anledninger viste han sig i forskellige skikkelser – snart som en havemand, snart som en rejsende eller fremmed, eller som en fiskekøber på stranden ved Tiberias sø. For at identificere sig viste han sig ved en lejlighed i et legeme, som bar mærker efter hans henrettelse. Alene af den kendsgerning, at Jesus viste sig i forskellige skikkelser, fremgår det, at Jesus ikke længere var et menneske af kød og blod, eller kød og knogler.  

Jesus åbenbarede sig synligt for disciplene i forskellige legemer ved hjælp af disse MATERIALISATIONER, og derefter blev han usynlig og forsvandt for deres øjne som en usynlig ånd. Jesus var ikke kød og blod, men han havde evnen til at materialisere sig i forskellige kødlegemer. I disse 40 dage grundfæstede den store lærer hos sine efterfølgere troen på sig selv som den herliggjorte Guds søn, som senere ville komme igen og hente dem og til den tid også give dem en lignende opstandelses-forvandling, for at de skulle blive lig ham, se ham, som han er, og ikke som han var, og blive delagtige i hans herlighed. (1 Joh 3:2) I Åbenbaringen finder vi en beskrivelse af, hvordan Jesus ser ud i sit virkelige legeme, sit himmelske åndelegeme.

”Jeg vendte mig om for at se den røst, der talte til mig, og da jeg vendte mig om, så jeg... en der lignede en menneskesøn, iført en fodlang dragt og med et guldbælte om brystet. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne var som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande... hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.” (Åb 1:12-16)

Lovprist være Gud den Højeste og hans søn, Jesus den salvede.