|
Spørgsmål: Jeg har læst på jeres hjemmeside angående de døde, hvorvidt de lever i himlen, eller vitterligt er døde? Jeg tilslutter mig skriftstederne, der taler for, at de døde virkelig er døde. Men jeg undrer mig over følgende skriftsted: ”Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias.” (Luk 9:30, også Matt 17:3; Mark 9:4) Lever Moses og Elias, eller er de døde?
Svar: Læg mærke til, at det som Peter, Johannes og Jakob så, var et syn af Jesus, Moses og Elias i det kommende Guds rige. Det var ikke deres nutid, men et syn af det fremtidige Guds rige. ”Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige. Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem.” (Luk 9:27-31)
”Mens de gik ned fra bjerget, befalede Jesus dem: Fortæl ikke nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opstået fra de døde.” (Matt 17:9) Vi skal altid huske på, at ingen af Guds børn skal gå forud for hverandre ind i Guds rige – de døde skal ikke gå forud for de levende, og de levende skal ikke gå forud for de døde (1 Thess 4:15-17). Vi må også huske på, at Jesus sagde: ”Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen.” (Joh 3:13) Det er først, når Jesus kommer tilbage for at hente Guds børn, at de skal stige op til den tredje himmel – og hvis Guds børn dør, inden Jesus kommer, så skal de sove i døden, indtil han kommer og oprejser dem fra de døde – og de levende af Guds børn, som lever når Jesus kommer, skal forvandles (1 Kor 15:51-52). Ingen er gået forud for nogen (1 Thess 4:15-17), heller ikke Moses og Elias – det, som Peter, Johannes og Jakob så, var et syn af Jesus, Moses og Elias i Guds rige. Og Guds rige er endnu ikke blevet oprettet, det hører stadigvæk fremtiden til. Angående Moses står der i Skriften: ”Netop denne dag talte Herren til Moses og sagde: »Gå op på Abarimbjerget, på Nebobjerget i Moab over for Jeriko, og se ud over Kana'an, som jeg vil give israelitterne til ejendom. Du skal dø på det bjerg, du går op på, og gå til din slægt, ligesom din bror Aron døde på bjerget Hor og gik til sin slægt, fordi I var troløse mod mig blandt israelitterne ved Meribat-Kadeshs vand i Sins ørken og ikke helligede mig blandt israelitterne. Du skal få landet at se på afstand, men du kommer ikke ind i det land, jeg vil give israelitterne... Moses, Herrens tjener, døde dér i Moabs land, efter Herrens afgørelse, og han begravede ham i dalen i Moabs land over for Bet-Peor; men den dag i dag ved ingen, hvor hans grav er.” (5 Mos 32:48-52; 34:5-6) Skriften siger ikke noget om, at Moses steg op til himlen, men vi læser, at Moses døde, og at Gud begravede ham i Moabs land. Der står skrevet, at Moses gik til sin slægt, ikke til himlen. Læg også mærke til, hvad Gud sagde til Josva: ”Da Herrens tjener Moses var død, sagde Herren til Josva, Nuns søn, som havde været i Moses' tjeneste: »Min tjener Moses er død. Gå nu over Jordan med hele dette folk til det land, jeg vil give israelitterne.” (Josva 1:1-2) De troende helt fra Abels tid og frem til i dag døde alle sammen uden at have fået løfterne opfyldt, for Gud ønsker ikke, at nogen skal gå forud for andre, og Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de gamle troshelte ikke skulle nå målet uden os – denne lærdom fremgår også klart af Hebr 11:1-40: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle... Abel... Enok... Noa... Abraham... Isak... Jakob... Med troen i behold DØDE alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden... Josef... Moses... Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt... De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet, de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på bjerge, i huler og i jordens kløfter... Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os.” Læg særligt mærke til, at også Moses og profeterne – Elias var en af profeterne – bliver omtalt som dem, der DØDE, og som ikke opnåede at se løftet blive opfyldt; de skulle nemlig ikke gå forud for de troende, der lever i de sidste dage, eller, som der står, de skulle ikke ”nå målet uden os”. Døden hersker over alle Adams børn, fordi Adams synd førte til fordømmelse for alle mennesker. Elias og Moses var børn af Adam, og de er derfor ingen undtagelse: ”Synden kom ind i verden ved ét menneske (Adam), og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede... døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam... en enkelts fald (Adams fald) blev til fordømmelse for alle mennesker...” (Rom 5:12, 14, 18) Den eneste undtagelse er Jesus, men hans fader var ikke et syndigt menneske, men Gud (Joh 10:36; 20:31). Hvis Moses og Elias levede på Jesu tid, så var de jo opstået fra de døde før Jesus. Men bemærk, hvad Paulus skriver: ”Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.” (1 Kor 15:20-23) Jesus var den første, der fik en opstandelse til evigt liv på det himmelske plan – den første der blev til et himmelsk menneske. Jesus er den første af ”kød og blod” – kvindefødt – der er blevet oprejst til himmelsk liv. De, som hører Kristus til, vil først blive oprejst fra de døde og blive til himmelske mennesker, når Jesus kommer tilbage til jorden ved den sidste basun, ikke før – Moses og Elias er ingen undtagelse. ”Ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede... vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.” (1 Kor 15:49, 51-52) Læs også: |
