Prøv din tro 

   Vi har god grund til at efterprøve vores tro. Hvorfor? Fordi Bibelen siger, at de sande tilbedere skal tilbede Gud i sandhed. Man må derfor spørge sig selv: ”Tilbeder jeg Gud på en måde, han godkender?” Intet menneske, kun Gud selv, bestemmer, hvad han synes om. For at få Guds mening om tingene må vi henvende os til Bibelen. Gud tilkendegiver i sit ord, at det er vigtigt, at vi taler og lærer sandt om Gud: 

”Efter at han havde talt disse ord til Job, sagde Herren til Elifaz fra Teman: »Min vrede er flammet op mod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt sandt om mig, sådan som min tjener Job har gjort.” (Job 42:7)

Det er også vigtigt, at vi tilbeder Gud i sandhed, for det er sådanne tilbedere, Faderen vil have:

”Men der kommer en time, ja, den er nu, da de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. For det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.” (Joh 4:23-24)

Mange mennesker er religiøse, og mener de tilbeder Gud på den rette måde. Men hvad finder vi, når vi undersøger, hvad Bibelen siger om dette emne? Lærer den os, at de hundreder af millioner af mennesker, som dyrker religion på så mange forskellige måder, alle har Guds velbehag? Viser den, at det er lige meget, hvilken form for religion man har? Viser den, at alle, som siger Herre til Jesus, vil komme ind i Himlens kongerige? For at vi kan vide, hvordan Gud ser på tingene, har han ladet denne klare udtalelse nedskrive i sit ord:

”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!... Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I som begår lovbrud!” (Matt 7:13-14, 21-23).

Disse ord besvarer klart vore spørgsmål! De viser, at mange mennesker tilbeder Gud på en måde, der ikke behager ham. Jesus siger, at kun få følger vejen, der fører til livet. Han siger også, at mange, som kalder sig kristne og siger Herre til ham, ikke tilbeder Gud på den rette måde, og at han ikke vil kendes ved dem, den dag han vender tilbage til jorden. Det er meget sørgeligt. Tænk, mennesker som tror, de er frelst ved deres tro på Jesus, og som endda profeterer i Jesu navn og kan gøre mægtige gerninger i Jesu navn, mange af dem vil Jesus ikke kendes ved, fordi de begår lovbrud og ikke tilbeder Faderen på den rette måde, og på grundlag af dette vil han nægte dem adgang til Himmeriget. Det er derfor meget vigtigt, at vi lærer sandt om Gud og tilbeder ham i sandhed.

Uden tvivl er du enig med mig i, at mange former for religion ikke godkendes af Gud. Der er sikkert meget af det, som gøres i religionens navn, som du ikke kan godkende. Hvis du for eksempel ser på de mennesker, der kommer i de forskellige kirker og lægger mærke til, at nogle lever umoralsk, samtidig med at de giver sig ud for at være kristne, så ved du, at der er noget galt. (2 Tim 3:5) Når du i avisen læser om præster, der tvivler på Guds eksistens, og som ikke tror på Gud, så ved du, at der er noget galt. Og når du læser og hører om præster, som offentligt godkender homoseksuelle forhold, og som selv lever sådan, så ved du måske, at dette ikke er noget, Gud godkender. Du husker måske, at Gud tilintetgjorde fortidens byer Sodoma og Gomorra, og hvorfor han gjorde det? Fordi folk dér levede umoralsk! Du ved måske, at Gud ikke vil godkende en religion, der lærer folk, at man godt kan leve sådan. – Judas 7.

Du har sikkert hørt folk sige: ”Det er lige meget, hvad man tror, blot man lever et rent moralsk liv og er god mod sine medmennesker.” Men er det nu alt, hvad der skal til for at tjene Gud på den måde, han godkender? Begge dele skal til, men Gud kræver mere. Man må også have den rette lære. Husk at Guds ord siger, at de ”sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed.” (Joh 4:23) Hvis vi f.eks. lærer og tilbeder Gud som en treenig gud, og Guds ord ikke giver os ret til dette, men derimod lærer, at vi skal tilbede Gud som én, hvad hjælper det så? Vil det måske være at tilbede Gud på den måde, han godkender? Vil en sådan fremgangsmåde være at tilbede Faderen i sandhed? Nej, det må stå fast, at hvis vor tilbedelse skal være antagelig for Gud, må den være fast forankret i Guds sandhedsord, ikke i løgn. Jesus irettesatte dem, der hævdede, at de tjente Gud, men som støttede sig mere til menneskers traditioner eller overleveringer i stedet for til Guds ord. Han anvendte Guds egne ord fra Esajas 29:13 på dem:  

”Herren siger: Dette folk dyrker mig med munden og ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig, og deres gudsfrygt er tillærte menneskebud.”

Og videre i Matthæus 15:9 står der:

”Forgæves dyrker de mig, for det, de lærer, er menneskebud.” 

Da vi som sande tilbedere ikke ønsker, at vor tilbedelse skal være forgæves, er det vigtigt for hver enkelt af os, at vi efterprøver vor tro. Det er ikke kun nødvendigt at vi undersøger hvad vi selv tror på, men det er også nødvendigt at vi undersøger hvad den kirke, trossamfund eller religiøse organisation vi måske tilhører, lærer. Er læren i overensstemmelse med Guds ord, eller er den baseret på menneskers trosbekendelser, overleveringer og traditioner? De fleste kirker siger, at de bygger deres tro på Bibelen, men når man undersøger sagen nærmere, så viser det sig altid, at de ved siden af Bibelen har nogle menneskelige trosbekendelser, skrifter eller bøger, som sættes lige så højt som Bibelen, og i mange tilfælde endda højere end Bibelen! Udgiveren af denne hjemmeside har ofte mødt kristne – inklusiv præster – som aldrig har læst og studeret hele Bibelen, men alligevel påstår de, at deres tro er baseret på Bibelens lære. I virkeligheden er deres tro ikke en personlig tro bygget på Bibelen men en tro, de har modtaget fra deres forældre, præsten eller den kirke, de tilhører.  Apostelen Johannes formaner os:

”Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden.” (1 Joh 4:1)

Lad os derfor undersøge vores tro. Hvis vi elsker Sandheden, behøver vi ikke at være bange for en sådan undersøgelse. Sandheden kan modstå al kritik og modstand – hvis den ikke kan det, så er det fordi, den ikke er i overensstemmelse med Bibelens lærdomme.

Det, at man selv har en bibel, eller at man hører Bibelen oplæst i kirken, er ikke i sig selv en garanti for, at ens tro er i overensstemmelse med Bibelen. Det er godt at have en bibel; hvert eneste menneske burde have sin egen bibel. Men vi må også vide, hvad der står i den og tro på det. Hvis en kirke, et trossamfund eller en religiøs organisation virkelig accepterer Bibelen som Guds ord, vil den ikke kun bruge visse dele af den og afvise andre dele af den. Som der står i Skriften:

 ”Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed.” (2 Tim 3:16)

Da det nu forholder sig sådan, må den troslære, som Gud skal godkende, være i overens-stemmelse med Bibelens lærdomme. 

Den, som ønsker at behage Gud, må være oprigtig. Men oprigtighed alene gør ikke ens tro rigtig i Guds øjne. Apostelen Paulus blev af Guds ånd drevet til at skrive følgende om nogle, som dengang var meget religiøse:

”For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed.”        (Rom 10:2-3)

Resultatet var, at deres nidkærhed eller oprigtighed blev rettet mod noget forkert. Fejlen var, at de hentede deres vejledning et forkert sted. Situationen er den samme i dag. Kirkesekterne bygger deres tro på menneskelige trosbekendelser, overleveringer og traditioner, og derved er de havnet i samme situation som jøderne på Jesu tid.

Hvordan så med de kirker, trossamfund og religiøse organisationer, der kalder sig kristne og hævder, at Kristus er deres Herre? Er det, at de prædiker i Jesu Kristi navn, en garanti for, at deres troslære godkendes af Gud? På grundlag af de skriftsteder, vi allerede har betragtet, er du måske kommet til den samme slutning som vi, nemlig at det ikke er tilfældet. I så fald er du i dette spørgsmål enig med Jesus Kristus, den som Gud har udnævnt til dommer, for han sagde:

”Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.” (Matt 7:21) 

Jeg har fundet, at kirkesekterne fører mennesker bort fra den eneste sande Gud, skønt de hævder at tjene ham. Som en seriøs bibelstuderende er jeg kommet til den forståelse, at Bibelen åbenbarer en sammenhængende og harmonisk lære, som enhver oprigtig kristen vil glæde sig over, når de får øjnene op for den. De, som anerkender Bibelen som Guds ord – og til sådanne henvender jeg mig i særdeleshed – vil uden tvivl være enige med mig i, at hvis hele Skriften er indblæst af Gud, må dens lærdomme, når de sammenholdes, åbenbare en sandhed, som stemmer overens med sig selv og med sin guddommelige ophavsmands karakter. Hvis vi er oprigtige sandhedssøgende, så må vores formål være at opnå sand kundskab om Gud.   

Som sandhedssøgere har vi to veje åbne for os. Den ene er at søge blandt alle de opfattelser, som er fremstillet i kirkesekternes trosbekendelser, og fra hver af dem tage den del, som vi ville anse for at være sandhed – et endeløst arbejde. En vanskelighed ved denne metode ville også være, at dersom vor dømmekraft var forvendt og vildledt, eller om vi havde forudfattede meninger, ville disse vanskeligheder hindre os i at vælge ret, og vi kunne komme til at vælge vildfarelsen og forkaste Sandheden. Kirkens trosbekendelser er fastslåede og stillestående og blev det for århundreder siden, og de indeholder en stor del vildfarelser og vranglærdomme, eftersom hver eneste af dem i nogle vigtige punkter går stik imod Bibelens lærdomme. Hvis vi derfor søgte Sandheden i trosbekendelserne, ville vi hurtigt blive ført ind i forvirringens labyrint.

Den anden fremgangsmåde – den rigtige efter min mening – er at forkaste alle de menneskelige trosbekendelser og frigøre vort sind for ALLE FORDOMME og at have i erindring, at ingen kan vide mere om Guds sandhed, end han har åbenbaret i sit ord, og at det blev givet til de ydmyge og sagtmodige af hjertet. (Matt 5:3. 1 Kor 1:20) Hvis vi er villige til at ydmyge os, og tage imod budskabet i Bibelen som små børn (Matt 18:3-4), og hvis vi af et oprigtigt og ærligt hjerte søger Sandheden i Bibelen, samtidig med at vi beder Gud om, at hans ånd vil vejlede os, så skal vi af Bibelens store ophavsmand blive ledet til en forståelse af de store sandheder i Bibelen. Og lad os altid være villige til at antage eller forkaste en bestemt lære, hvis det kan bevises at en sådan antagelse eller forkastelse er grundigt baseret og understøttet af Skriften!

Hvis du har et ønske om at lære Sandheden at kende, så må du starte med at blive kendt med grundsandhederne i Bibelen. Gør som jøderne i Berøa gjorde. De roses i Bibelen fordi ”de modtog ordet med megen velvilje og dagligt granskede Skrifterne for at se, om det forholdt sig sådan.” (ApG 17:11)  Mens du undersøger Bibelen, vil du måske erfare, at din kærlighed til Gud vil blive sat på prøve. Det kan nemlig være, at nogle mennesker, måske endog nogle af dine nære venner eller slægtninge, vil sætte sig imod, at du undersøger Bibelen. (Matt 10:34-37)  De gør det måske i den bedste mening, fordi de ikke kender de storslåede sandheder, der findes i Bibelen. Her kan du muligvis hjælpe dem. I andre tilfælde kommer modstanden fra mennesker, som ikke har nogen kærlighed til Gud. Hvis det sker så husk, at det er langt vigtigere at blive godkendt af Gud end at blive godkendt af mennesker. Intet menneske kan give dig evigt liv. Det kan kun Gud, men betingelsen er, at du lærer ham at kende, og ham, han har udsendt, Jesus Kristus. (Joh 17:3) Du må også være klar over, at hvis du tilhører en af de forskellige kirkesekter, så vil du sikkert møde modstand, når du studerer Bibelen på egen hånd og begynder at stille kritiske spørgsmål til den lære, som er vedtaget af den pågældende kirkesekt. Men se altid hen til Gud for hans hjælp og vejledning. Bed altid ligesom salmisten: ”Jahveh, hør min bøn... Lær mig at gøre din vilje, for du er min Gud. Din gode ånd skal lede mig i slettelandet.” (Sl 143:1,10). Hvis du virkelig ønsker at lære den tro at kende, som han godkender, og at udøve den, vil han høre din bøn.